Syddansk Universitet og Kolding Kommune indgår partnerskabsaftale
27.5.2024 10:12:55 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Der er mandag den 27. maj 2024 givet håndslag på en styrket indsats imellem Kolding Kommune og Syddansk Universitet i arbejdet med at udvikle hele byen og det lokale arbejdsmarked samt gøre SDU’s campus til et endnu mere attraktivt sted at studere.

Syddansk Universitet og Kolding Kommune sætter skub i den fælles ambition om at understøtte Kolding som en attraktiv studieby og et stærkt SDU Kolding med relevante uddannelser, der imødekommer arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel på arbejdskraft.
Det sker med underskrivelsen af en partnerskabsaftale, der løber frem til 2028. Aftalen rummer fem mål med dertilhørende indsatser:
- SDU’s tilstedeværelse skal styrkes og rekrutteringen af studerende til SDU Kolding skal øges
- Rekrutteringen og fastholdelsen af internationale studerende skal styrkes
- En endnu bedre understøttelse af dimittenders overgang til arbejdsmarkedet
- Et styrket samarbejde med det lokale og regionale erhvervsliv i Trekantområdet og regionen
- Udviklingen af forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Kolding skal understøttes med økonomisk bæredygtighed
Partnerskaber giver optimale betingelser for kvalitet og vækst
Ifølge rektor på Syddansk Universitet Jens Ringsmose blæser der positive vinde over uddannelsestilbuddene i Kolding Kommune, som nu forstærkes af en øget indsats overfor det lokale og regionale arbejdsmarked.
- Jeg er meget glad for, at vi har indgået en partnerskabsaftale med Kolding Kommune, så SDU fastholder og udbygger positionen som hele Region Syddanmarks universitet. Tankegangen med en tæt dialog mellem kommune, erhvervsliv og universitet har vi gode erfaringer med, og den er afgørende for, at vi kan skabe stor værdi for og med samfundet. Der er en meget positiv udvikling i Kolding, hvor vi har fået godkendt nye uddannelser – og der skal lyde en stor tak til Kolding Kommune for den store indsats hidtil og i arbejdet med den nye aftale, siger han.
Merete Dissing, der er kommunaldirektør i Kolding Kommune, udtrykker ligeledes begejstring over den nye aftale, som er med til at cementere det mangeårige tætte samarbejde omkring campus og Kolding som en attraktiv studieby.
- Jeg anser vores campusområde som én af Koldings helt centrale styrkepositioner og her er SDU selvfølgelig en nøgleaktør. Det er afgørende, at kommunens og regionens virksomheder fortsat kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft - og derfor er vi meget begejstrede for, at der allerede efter sommerferien kommer nye, attraktive uddannelser til SDU i Kolding. Samtidig er det en stor glæde, at vi er enige om at arbejde for oprettelse af nye sundheds- og ingeniøruddannelser hos SDU Kolding i de kommende år, udtaler Merete Dissing.
Løbende evaluering
Aftalen træder officielt i kraft d. 1. juni 2024 og udløber automatisk ved udgangen af 2028. Senest ved 2. kvartal 2028 træffes der en beslutning om, hvorvidt partnerskabsaftalen skal forlænges og/eller genforhandles.
Partnerskabsaftalen evalueres løbende i forbindelse med årlige møder mellem SDU og Kolding Kommune, hvor både rektor og kommunaldirektør deltager.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum