Danske Spil havde travlt i sidste uge: Gjorde 10 danskere til millionærer
27.5.2024 10:07:32 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil havde en særdeles god, sidste uge: Hele 10 af dem blev nemlig millionærer takket være Eurojackpot, Lotto og Keno.

Hele 10 gange måtte Danske Spil hive det helt store checkhæfte frem i sidste uge: Hver gang blev en ny dansker millionær.
Den seneste millionær kom søndag aften, hvor en heldig dansker fra Køge Kommune ramte både en stor gevinst på 18.000 kroner og en kæmpestor en gevinst på 1.000.000 kroner i Keno.
Lørdag aften var der ekstra travlt hos Danske Spil, for det var nemlig månedens sidste lørdag, og derfor skulle der både findes de to ugentlige vindere af Millionærchancen, og de fem vindere af Supermilionærchancen.
De to vindere af Millionærchancen var:
- En heldig kunde fra Nordjylland, som har spillet med via mobilen. Kunden har desuden vundet 70 kr. for 4 rigtige, så den samlede gevinst lyder på 1.000.070 kroner.
- En kupon købt hos Dagli'Brugsen i Ansager.
De fem vindere af Super Millionærchancen var:
- En kupon købt hos Dagli'Brugsen i Undløse.
- En heldig kunde fra Randers Kommune, som har spillet med via mobilen.
- En lige så heldig kunde fra Esbjerg, som har spillet med via mobilen.
- En kupon købt hos Min Købmand Ejby Mosevej i Glostrup. Kunden har desuden vundet 70 kr. for 4 rigtige, så den samlede gevinst lyder på 1.000.070 kroner.
- En heldig kunde fra Holbæk Kommune, som har spillet med via abonnement.
Fredag aften var der også et par heldige vindere ved trækningen i Eurojackpot, som begge vandt i omegnen af 5,5 mio. kr.
Den ene af de to heldige vindere kommer fra København og har spillet med på nettet, og vedkommende har fået direkte besked om gevinsten fra Danske Spil.
Den anden, heldige vinder har spillet med via en kupon, der er købt i Meny i Himmelev ved Roskilde - og den vinder har Danske Spil endnu ikke snakket med, så har du spillet Eurojackpot på Roskilde-egnen, så er det nu, du lige skal finde din kupon frem for at tjekke den - den kan være små 5,5 millioner kroner værd.
Eurojackpot, 24. maj Vindertal:
2, 3, 4, 21, 45
Eurojackpot, 24. maj Stjernetal:
6, 12
Lotto, vindertal, 25. maj
4, 7, 12, 15, 30, 32, 36
Lotto, tillægstal, 25. maj
8
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum