Lars Vinge Frederiksen ny formand for Hjerteforeningen
Hjerteforeningen får en meget erfaren erhvervsmand som ny formand for bestyrelsen.

På Hjerteforeningens repræsentantskabsmøde i Odense lørdag blev der valgt ny bestyrelsesformand, da den hidtidige bestyrelsesformand, Christian Hassager, havde siddet i bestyrelsen de maksimale 12 år. Valget faldt på den hidtidige næstformand, Lars Vinge Frederiksen.
Ud over sin erfaring som næstformand i bestyrelsen går 65-årige Lars Vinge Frederiksen ind til formandsposten med en meget stor erhvervsmæssig erfaring baseret på 33 år i Chr. Hansen, heraf de 10 år som administrerende direktør. Derudover har han i de seneste 11 år beskæftiget sig med bestyrelsesarbejde som bestyrelsesformand i Matas, som bestyrelsesmedlem i en række sundhedsrelaterede virksomheder som Falck, Widex samt Atos Medical og som formand i Komiteen for god Selskabsledelse, hvilket har givet ham stor indsigt i, hvornår bestyrelser fungerer godt, og hvor der kan optimeres.
Som årsag til engagementet i Hjerteforeningen og lysten til at være bestyrelsesformand siger Lars Vinge Frederiksen:
- Jeg synes, at Hjerteforeningen er en utrolig meningsfyldt organisation. Når vi ved, at flere end 56.000 danskere hvert år rammes af hjertekarsygdomme, er det at være en del af et team, der arbejder for et liv uden hjertesygdom, noget af det vigtigste i det danske samfund. Som mange andre danskere har jeg haft hjertesygdom tæt inde på livet i min venskabskreds, hvilket motiverer mig yderligere.
- Baseret på min baggrund tror jeg, at jeg kan gøre en forskel og bidrage med noget med henblik på at gøre Hjerteforeningen endnu stærkere, end den er i dag.
Den nye bestyrelsesformand har allerede et mål for den udvikling, han ønsker at stå i spidsen for:
- Jeg vil arbejde for at fortsætte den professionalisering af Hjerteforeningen, som har fundet sted i de seneste mange år. Det gælder gennem konstruktive dialoger med den daglige ledelse, men også gennem en fortsat højnelse af niveauet og effektiviteten i bestyrelsen.
- Samtidig vil jeg arbejde for, at Hjerteforeningen fortsætter styrkelsen af den tætte forbindelse såvel til medlemmerne som det danske samfund generelt. Og så vil jeg naturligvis også have øje for, at vi gennem uddelinger kontinuerligt støtter forskningen inden for hjerteområdet, slutter Lars Vinge Frederiksen.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjertegalla 2025 blev en stor succes14.9.2025 00:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag aften var stærkt inspirerende og bevægende og resulterede i et indsamlet beløb på 23.590.152 kr.
Fodbold, fællesskab og fede minder: Hjertebørn spillede bold med F.C. København8.9.2025 10:31:58 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole for hjertebørn afholdt. Fodboldskolen var arrangeret i et samarbejde mellem Hjerteforeningen og F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet samt Comwell Copenhagen Portside.
Kan billig behandling redde 90 danske liv om året?1.7.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler 30 mio. kr. til ny hjerteforskning. Et af projekterne skal undersøge, om en simpel behandling kan redde op mod 90 danske liv hvert år.
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum