Dansk Metal: Kærkomne investeringer i erhvervsskolerne
26.5.2024 10:28:56 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Regeringens udspil om flere faglærte til den grønne omstilling har fornuftige investeringer i udstyr og kompetencer til erhvervsskolerne. Men forslaget om at oprette tre klimaerhvervsskoler er en virkelig dårlig idé.

”Det er kærkomment og på tide, at der kommer midler til de udstyrstunge uddannelser, som er vigtige for den grønne omstilling. Det har vi efterspurgt længe. Man skal dog være opmærksom på, at de 300 mio.kr. hurtigt kan få ben at gå på – det er jo ikke et varigt løft,” siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse Kasper Palm.
Han understreger, at det er positivt, at pengene bliver givet direkte til skolerne, så skolerne ikke skal bruge unødige ressourcer på at søge puljer.
Dansk Metal er fortsat skeptiske over for ideen om at oprette tre klimaerhvervsskoler.
”Det var en dårlig idé, da den kom frem i 2021, og det er det stadig. Når man lige hører det umiddelbart, så giver det måske mening at oprette klimaerhvervsskoler for at gøre noget ved klimaet. Men for os, der arbejder med det til daglig, er det et lidt skævt forslag, som regeringen fremlægger. Alle relevante fag på alle erhvervsskoler skal jo være grønne, og det er en udvikling, der er i fuld gang. Derfor giver det ingen mening kun at udpege tre skoler til at være grønne frontløbere. Og har man gjort sig tanker om, hvilket signal det sender om de andre skoler – skulle de så være sorte? Det er de jo absolut ikke, for alle unge faglærte på de tekniske uddannelser skal jo arbejde med den grønne omstilling”, siger Kasper Palm.
Han påpeger, at de 500 mio.kr. til klimaerhvervsskolerne kunne bruges bedre og give mere grøn omstilling, hvis alle skoler fik gavn af pengene.
Med udspillet lægges der op til, at flere lærlinge kan tage en del af deres uddannelse i udlandet og komme på studieture.
”Det er godt med udsyn, og at man kan prøve sit fag af uden for landets grænser. Det har vi gode erfaringer med, og vi tror, at det også vil gøre uddannelserne mere attraktive. Så det er positivt, at regeringen vil gøre det nemmere”, siger Kasper Palm.
Dansk Metal ser frem til indgå i drøftelserne om rammerne for, hvordan pengene i udspillet kan bruges bedst.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
Dansk Metal sænker kontingentet og lancerer ny lønsikring for medlemmer19.6.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal gør det billigere at være medlem og indfører samtidig en ny lønsikring som del af medlemskabet, der giver ekstra økonomisk tryghed, hvis man mister arbejdet.
Dansk Metal: Højere befordringsfradrag er en håndsrækning til lønmodtagerne18.6.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange faglærte er bilen en nødvendighed for at komme til og fra arbejde. Derfor er regeringens forslag om midlertidigt at hæve befordringsfradraget et vigtigt skridt, der holder hånden under de stigende benzin- og dieselpriser og bidrager til øget mobilitet på arbejdsmarkedet.
Dansk Metal: Ambitiøst regeringsgrundlag kan gøre Danmark rigere og bedre2.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag er ambitiøst, velbalanceret og rummer vigtige skridt for både lønmodtagere, virksomheder og den danske model, mener Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum