Regeringen vil sikre flere faglærte til den grønne omstilling med nyt udspil

Faglært arbejdskraft er en afgørende brik i den grønne omstilling. Men antallet af faglærte har været faldende over en årrække. Finansministeriets fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være cirka 70.000 færre faglærte end i 2022.

Derfor vil regeringen med det nye udspil om erhvervsuddannelserne Forberedt på Fremtiden IV understøtte, at der er faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling – både ved at styrke den grønne omstilling af uddannelserne og gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt uddannelsesvalg for de unge.

Den grønne omstilling er et kæmpestort byggeprojekt
Samlet set ønsker regeringen at afsætte en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr. Regeringen foreslår at afsætte cirka 300 millioner kroner over en 4-årig periode til erhvervsskolerne, så de kan investere i tidssvarende og grønt udstyr og sikre de rette lærerkompetencer, så eleverne i højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden ude på erhvervsskolerne. Størstedelen af midlerne skal øremærkes investering i udstyr på uddannelser inden for hovedområderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”Teknologi, byggeri og transport”, som er vigtige i ambitionerne om en grøn omstilling af vores samfund.

Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner i både 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Tre klimaerhvervsskoler skal være kraftcentre 
For at sikre, at erhvervsskolerne er på forkant med den grønne omstilling, vil regeringen udpege tre klimaerhvervsskoler. De skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser ved at bidrage til udvikling, afprøvning og opdatering af relevante uddannelser, herunder i forhold til ny teknologi, undervisningsforløb og lærerkompetencer. Hver skole udpeges med baggrund i en konkret udfordring som for eksempel omlægning af energisektoren, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport.

Klimaerhvervsskolerne skal derudover være med til at tiltrække elever og kursister, der gerne vil gå på en skole, der har mulighed for at tilbyde noget ekstra ambitiøst inden for den grønne omstilling.

Regeringen vil invitere erhvervslivet og fonde til at deltage aktivt i etableringen af klimaerhvervsskolerne for at understøtte uddannelser af højeste kvalitet med nyeste viden og teknologier.

Flere studieture og mulighed for at komme til udlandet
Regeringen ønsker desuden at understøtte, at flere kommer af sted på studieture og styrke elevernes mulighed for at komme til udlandet som en del af en erhvervsuddannelse. Derfor foreslår regeringen at afsætte 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til, at elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for at komme på studietur i løbet af deres uddannelse. Det skal samtidig understøtte et bedre ungemiljø på erhvervsskolerne.

Derudover vil regeringen styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande.  Blandt andet ved at forsøge at få øget andelen af midler i Erasmus+ til erhvervsuddannelserne.

”Regeringen har afsat et historisk højt beløb til at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne. De skal bruges klogt. I januar tog vi første skridt ved at styrke social- og sundhedsuddannelserne. I dag tager vi næste skridt og kommer med et samlet bud på, hvordan vi kan understøtte flere faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling. Både ved at afsætte penge til de uddannelser med særligt behov for nyt udstyr, etablere tre klimaerhvervsskoler og styrke elevernes faglige udsyn på udlandsophold og studieture. I mine øjne giver det rigtig god mening, at give tre skoler mulighed for at løbe lidt i forvejen og hjælpe andre skoler med den grønne omstilling inden for transport, landbrug, byggeri og energi. Det er fuldstændig afgørende, hvis vi skal nå i mål med vores ambitiøse klimamål,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Vi er i fuld gang med en omstilling af vores fødevare- og landbrugssektor, hvor landmændene spiller en helt central rolle. Det skal vi i den grad understøtte, da vi har brug for landmænd, som kan producere grønne og bæredygtig fødevarer til fremtiden. Derfor mener jeg, det er en fremtidssikring af morgendagens landbrug, at regeringen nu foreslår at afsætte 300 millioner kr. til et ordentligt løft af vores erhvervsuddannelser – herunder landbrugs- og fødevareuddannelser. Vi skal investere i uddannelserne, så skolerne får mere tidssvarende grønt udstyr, og de kommende landmænd får de helt rette kompetencer, som efterspørges til den grønne omstilling,” siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

”Som ung i dag har du mange fede muligheder for at vælge en grøn karrierevej, og fremtidens faglærte er blandt dem, der kommer til at spille en central rolle i den grønne omstilling. Jeg kan personligt skrive under på, at det er spændende at arbejde med klima og energi, og det er en branche i rivende udvikling. Det er attraktivt at arbejde grønt, og vi skal sikre, at de studerende får de bedste forudsætninger for at føre fremtidens grønne løsninger ud i livet. Derfor vil vi have Klimaerhvervsskoler, der kan tilbyde den højeste kvalitet inden for viden og teknologi, og på den anden side venter topfede jobs, god løn og muligheden for at sparke mere gang i den grønne omstilling,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Forberedt på Fremtiden IV er regeringens andet udspil om erhvervsuddannelserne. Det første skridt mod stærkere erhvervsuddannelser tog regeringen med Forberedt til fremtiden III med fokus på social- og sundhedsuddannelserne. Regeringen vil præsentere et yderligere udspil om erhvervsuddannelserne, der vil have fokus på de to helt grundlæggende udfordringer i forhold til at uddanne flere faglærte: Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, så flere søger dem, og det skal understøttes, at færre elever falder fra.

Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.

Initiativer i regeringens andet erhvervsuddannelsesudspil

Fart på den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne:

• Etablering af tre klimaerhvervsskoler. Regeringen vil etablere tre klimaerhvervsskoler, som skal være kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling. Midlerne til klimaerhvervsskolerne er afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.

• En halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr. Regeringen vil afsætte cirka 300 mio. kr. over en 4-årig periode til et grønt udstyrs- og kompetenceløft på erhvervsuddannelserne for at styrke erhvervsskolernes mulighed for at investere i tidssvarende grønt udstyr. Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

• Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres. Regeringen vil afsætte 35 millioner kroner i 2025 og 27 millioner kroner årligt fra 2026 og frem til at permanentgøre videnscentrene for erhvervsuddannelserne, som står til at miste deres bevilling med udgangen af 2024. For at styrke videnscentrenes faglige fokus og skabe mindre overlap mellem centrene ønsker regeringen samtidig at sammenlægge udvalgte videnscentre, så der videreføres i alt syv videnscentre fra 2025 og frem. Centrene skal understøtte, at lærere og elever på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne bliver rustet til at håndtere den teknologiske udvikling og matcher de kompetencer, der efterspørges på et grønt og digitalt arbejdsmarked. Centrene udvikler og formidler nye undervisningsforløb og –materialer samt opbygger og formidler ekspertviden om ny teknologi.

Erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive for de unge:

• Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer. Regeringen foreslår at afsætte 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture, der skal være med til at gøre ungemiljøerne på erhvervsskolerne endnu mere attraktive. Regeringen foreslår, at der fremover stilles krav om, at erhvervsskolerne i udgangspunktet skal tilbyde studieture til alle elever som en del af uddannelsesforløbet.

• Attraktive muligheder for udlandsophold. Regeringen vil styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Regeringen arbejder således på at styrke mulighederne for mobilitet og internationale samarbejder på erhvervsuddannelserne. Blandt andet vil regeringen arbejde for at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034.

• Erhvervsuddannelsernes år. Regeringen ønsker at afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at gøre 2025 til Erhvervsuddannelsernes år og i den forbindelse etablere et landsdækkende formidlingsarbejde, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalsamfundet. Formålet er at vise elever og lærere glæden ved at skabe selv, prøve selv, gøre selv og få egne erfaringer med at koble teori og praksis til at skabe nyt. Formidlingssamarbejdet knyttes til afholdelsen af Euroskills 2025 i Danmark i september 2025.

• Positive rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse. Indsatsen ”Vejen til en erhvervsuddannelse” giver elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, og som kan fortælle, hvorfor de vil være lige netop tømrer, anlægsgartner eller procesoperatør. Indsatsen består af et landsdækkende korps af unge rollemodeller i gang med en erhvervsuddannelse, der besøger folkeskoler i hele landet med oplæg, som kan hjælpe eleverne i folkeskolen med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse. Rollemodelkorpset er en indsats under Erhvervsskolernes ElevOrganisation og har kørt siden 2016. Regeringen ønsker at afsætte 5,2 millioner kroner fra 2027 og frem til permanentgørelse af korpset.