1,8 mio. kroner til forskning i opsporing, teknologi og bedre livskvalitet for mennesker med diabetes

360.000 mennesker i Danmark har diabetes, og det tal vil vokse til 467.000 i 2030.

Det er en stille sundhedskatastrofe, som skal have størst mulig modstand, og det kræver bl.a. forskning i, hvordan forebyggelse, behandling og livet med diabetes kan blive bedre.

Diabetesforeningen har derfor netop uddelt 1,8 millioner kroner i forskningslegater til tre yngre forskere, der prøver at blive klogere på bedre opsporing af diabetes, brug af sensorer til blodsukkermåling og færre nervesmerter hos mennesker med type 1-diabetes.

– I Diabetesforeningen arbejder vi hver dag for, at diabetes ikke skal være en kamp. Det gør vi, når vi vejleder vores medlemmer i rådgivningen, når vi skaber store kampagner, der sætter diabetes på dagsordenen. Og vi gør det ikke mindst, når vi driver og støtter forskning, der kan styrke diabetesbehandlingen og gøre os klogere på diabetes, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.

Legatmodtagerne er:

• Janusiya Anajan Muthulingam, Postdoc, Cand.scient.med, Ph.d., Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
• Bettina Ewers, Postdoc og ernæringschef, Cand.scient. i Klinisk Ernæring, Steno Diabetes Center Copenhagen
• Julie Hviid Klæbel, Postdoc, Cand.Scient, Ph.D., Steno Diabetes Center Copenhagen

De tre projekter drejer sig om at undersøge, om en hætte med elektroder kan forbedre livskvaliteten for mennesker med diabetes og nervesmerter; om sensorer er vejen til bedre behandling af mennesker med type 2-diabetes og om at lave et screeningsprogram, der kan opspore pårørende med risiko for at udvikle type 1-diabetes.

Legaterne blev uddelt 25. maj på Diabetesforeningens årsmøde i Odense.

Fakta:

• Diabetesforeningen støtter hvert år dansk diabetesforskning ved at tildele forskningslegater for 1,8 millioner kroner til tre forskningsprojekter, som yngre forskere står for, og som kan styrke diabetesbehandlingen.
• Et brugerpanel med mennesker med diabetes og pårørende står bag udvælgelsen af de tre projekter. Hvert projekt støttes med 600.000 kroner.
• Det er Diabetesforeningens Forskningsudvalg, der læser og vælger de forskningsprojekter, som seks udvalgte forskere præsenterer for brugerpanelet. Efter præsentationen er det brugernes beslutning, hvilke projekter der får støtte.

Legatmodtagernes projekter:

Kan en hætte med elektroder forbedrer livskvaliteten for mennesker med diabetes og nervesmerter?

Janusiya Anajan Muthulingam undersøger, om hjemmebehandling med elektronisk stimulering af hjernen kan mindske nervesmerter hos mennesker med type 1-diabetes. Formålet med projektet er at finde en effektiv behandling af nervesmerter, der minimerer behovet for smertemedicin og forbedrer livskvaliteten. Projektet fokuserer i første omgang på neuropati hos mennesker med type 1-diabetes. Får det positive resultater, er næste skridt at udvide projektet og inkludere mennesker med type 2-diabetes.

– Mange mennesker med diabetes har neuropati. Det kan være utrolig smertefuldt, og de behandlingsmetoder, der er i dag, er forskellige former for smertestillende medicin, der kan være afhængighedsskabende og ved langvarigt brug kan give andre komplikationer. Samtidig er der mange, for hvem medicinsk behandling ikke virker. Metoden bliver allerede brugt til behandling af blandt andet migræne og Parkinsons. Det kan ikke helbrede neuropati, men jeg håber, at projektet får positive resultater, så behandlingen kan bidrage til færre smerter hos mennesker med diabetes, der lever med neuropati, siger Tanja Thybo.

Er sensorer vejen til bedre behandling af mennesker med type 2-diabetes?

Bettina Ewers undersøger, om brugen af sensorer til kontinuerlig blodsukkermåling kan anvendes som et værktøj til at skræddersy behandlingen til den enkelte med type 2-diabetes. Projektet skal vise, om sensordata fra kontinuerlig blodsukkermåling kan styrke patientuddannelse og egenbehandling af mennesker med type 2-diabetes og forbedre deres langtidsblodsukker.

– Forskerne bag projektet har for nylig vist i et studie, at generel viden og forståelse for kulhydrattælling ikke alene fører til lavere langtidsblodsukker og færre blodsukkerudsving for mennesker med type 2-diabetes. Mad, motion og medicin påvirker den enkelte forskelligt, og derfor er indsigt i ens individuelle udsving i blodsukkeret fuldstændig afgørende for at opnå den bedste behandling. Jeg håber, at resultaterne af projektet kommer til at understøtte det perspektiv og bidrager til at gøre diabetesteknologi og struktureret blodsukkermåling mere tilgængeligt for mennesker med type 2-diabetes. Indsigt i dine daglige blodsukkerudsving er centralt for din behandling – uanset hvilken type diabetes, du har. Det er det mest effektive redskab til bedre blodsukkerregulering, en fremtid uden følgesygdomme og bedre livskvalitet, siger forskningschef Tanja Thybo.

Stort projekt vil opspore pårørende med risiko for at udvikle type 1-diabetes

Julie Hviid Klæbel etablerer et screeningsprogram, der skal finde førstegradsslægtninge til mennesker med type 1-diabetes. Formålet er at følge og vejlede personer i højrisiko for type 1-diabetes med henblik på at kunne sætte ind med tidlig behandling med insulin. På lang sigt at tilbyde forsøg med nye, forebyggende behandlinger.

– Screening for type 1-diabetes kan gøre en stor forskel for den enkelte, og i bredere forstand. Det gør os hele tiden klogere på, hvad der sker forud for det kliniske diagnosetidspunkt, så vi kan finde bedre behandlinger. For den enkelte betyder det at kende til sin risiko for at udvikle type 1-diabetes, at man kan forberede sig mentalt og praktisk og mindske risikoen for syreforgiftning i forbindelse med diabetesdebut. Det giver rigtig godt mening at støtte et screeningsprogram nu, hvor der i USA er blevet godkendt et lægemiddel til udskydelse af diagnosen, som også er på vej til at blive godkendt i Europa. Det kan ikke stoppe udviklingen, men det kan udskyde tidspunktet for diagnosen et par år. Jeg håber, at dette projekt kan give dem, der udvikler type 1-diabetes i fremtiden, en bedre start på livet med diabetes.