3F: Invester pengene i velfærd og Arnepension
Vi har ikke brug for flere skattelettelser til de rigeste, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
Finansministeriet har netop opjusteret det finanspolitiske råderum med 11,25 mia. kr. Det ligger på linje med 3F’s egen vurdering, og det kommer oven i de 20 mia. kr., råderummet blev opjusteret med sidste år efter udgivelsen af SVM’s regeringsgrundlag. Det opjusterede råderum skal bruges på velfærd, en udvidelse af Arne-pensionen og investeringer i fremtiden. Det mener 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
- Det er først og fremmest fantastisk positivt, at det går så godt med dansk økonomi. Grundformen på vores arbejdsmarked har endnu en gang vist sig markant bedre end ventet. Det giver flere penge i statskassen og endnu bedre mulighed for at foretage de nødvendige investeringer i fremtidens Danmark, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard i en kommentar til det opjusterede råderum.
- Den offentlige velfærd har de sidste 10 år haft en lavere vækst end det befolkningsudviklingen trækker. Det er derfor tid til at investere i den offentlige velfærd. Den skal ikke alene følge med, når der kommer mange flere ældre, standarderne skal løftes så de følger med tiden. Velfærden skal simpelthen forbedres, ikke kun fastholdes, siger Henning Overgaard.
- Så skal vi have forbedret mulighederne for tidlig pension. Når pensionsalderen stiger, skal adgangen til tidlig pension også stige. Det er kun rimeligt og retfærdigt, at folk, der har slidt og slæbt i mere end 40 år på arbejdsmarkedet, får en mulighed for at trække sig tidligere tilbage, mens de stadig har kræfter til at lege med deres børnebørn, siger Henning Overgaard.
- Endelig skal vi prioritere den grønne omstilling højt, og vi skal investere markant mere i erhvervsuddannelserne og efteruddannelse af de mange tusinde danskere, der i dag har forældede kompetencer. Og så er det fornuftigt at gemme nogle af pengene. Opgørelsen af råderummet er selvfølgelig forbundet med usikkerhed, og skal forsvarsudgifterne øges endnu mere, er det godt at have noget liggende på kistebunden, siger Henning Overgaard.
3F’s forbundsformand kan ikke se nogen idé i at bruge pengene på nye skattelettelser.
- Indkomstskatterne er lettet med langt over 60 mia. kr. de seneste 20-25 år. Og der er ny milliardskattelettelser på vej allerede fra næste år. Der er ingen grund til at gå længere ud af den sti, der har været med til at accelerere uligheden i samfundet, siger Henning Overgaard
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God aftale for lønmodtagere i Danmark30.6.2025 11:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Henning Overgaard er meget tilfreds med den nye certificeringsaftale, der imødekommer 3F’s ønsker om et arbejdsmarked på ordnede vilkår.
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum