Toftlund Sport & Fritidscenter: Byggeprojekt skudt i gang med vinderpræsentation
Fredag d. 31. maj 2024 præsenterede Toftlund Sport & Fritidscenter i samarbejde med Tønder Kommune og totalentreprenøren det vindende projekt for det nye sport- og fritidscenter.

Dommerkomiteen valgte enstemmigt Gråkjær Erhverv A/S som vinder af totalentreprisekonkurrencen. Projektet blev rost for sin veldisponerede løsning, som et levende og ”gennemsigtigt” hus og med stor forståelse for byggeprogrammet. Bygningskomplekset er skaleret i forhold til omgivelserne og har et flot arkitektonisk udtryk samt en fuld bearbejdning af udearealerne.
Dommerkomiteens begrundelse
Dommerkomiteen fremhævede projektets evne til at rumme mange forskellige aktiviteter sideløbende, samt bygningens gode visuelle sammenhæng og fokus på tilgængelighed og særlige hensyn til parasport. Projektets fremtidsscenarie for disponering af området omkring centret og samspillet med byen har også spillet ind i bedømmelsen. Der er god forbindelse mellem de to haller og ”hjertet” i bygningen. Fitness og café er placeret mod syd og over mod STUK, mens multihal og springsal er mod nord med udsigt til boldbaner. Caféen er disponeret, så det ikke er et gennemgangslokale, og nivauforskellene i byggeriet er godt udnyttet.
Et kæmpe fremskridt
Borgmester Jørgen Popp Petersen var formand for dommerkomiteen, han siger: "Dette projekt er et kæmpe skridt fremad for Toftlund og hele Tønder Kommune. Det nye sport- og fritidscenter vil skabe moderne faciliteter og styrke vores lokalsamfund. Jeg ser frem til at følge byggeriet og glæder mig til, at borgerne kan tage det i brug."
Totalentreprise og nedrivning af eksisterende faciliteter
Projektet omfatter nedrivning af eksisterende hal 1, omklædningsrum, caféområde, multihal, mødelokaler og fitness. Hal 2 vil forblive i drift, mens der opføres nye faciliteter, herunder en multihal, springsal, fitnessområde med tilhørende depoter, omklædnings- og velfærdsfaciliteter, café, mødelokaler, administrative lokaler samt køkken og øvrige servicefaciliteter.
Valg af vinderprojekt:
Totalentreprenør: Gråkjær Erhverv A/S
Arkitekt: GPP Arkitekter
Ingeniør: Stokvad Rådgivende Ingeniører
Landskabsarkitekt: MBYland
Tidsplan
- Juni 2024 – Januar 2025: Projektering og indhentelse af tilladelser
- Januar 2025: Nedbrydning af bygninger
- Marts 2025 – Medio august 2026: Byggeperiode
- Medio august 2026: Aflevering af bygninger
- Medio november 2026: Aflevering af udearealer
Økonomi
Gråkjær Erhverv A/S har tilbudt at udføre projektet for 69.999.000 kr. De bydende skulle holde sig under en ramme på 70 mio.
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74jrp@toender.dkBilleder










Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune søger forslag til Bygningspræmiering 202519.9.2025 11:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Når folk renoverer, forskønner eller bygger nyt med omtanke, bliver hele Tønder Kommune et smukkere og mere levende sted at bo og besøge. Derfor vil vi igen hylde de bygninger, der gør en særlig forskel – og nu er det tid til at finde kandidater til Bygningspræmiering 2025.
Tønder Kommune og Handicaprådet søger kandidater18.9.2025 12:11:49 CEST | Pressemeddelelse
Frem til den 1. november kan der indsendes forslag til, hvem der skal modtage Handicapprisen 2025. Hvem fortjener et skulderklap for at gøre en ekstra indsats for at gøre livet for handicappede lidt bedre?
Invitation: Tønder Kommune fejrer frivillige ildsjæle17.9.2025 09:51:35 CEST | Presseinvitation
Den 26. september fejrer Tønder Kommune med Frivillig Fredag alle kommunens frivillige ildsjæle.
Trafiksikkerheden er på rette vej i Tønder Kommune12.9.2025 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken ligger under kommunens målsætning, men især landevejene kræver fortsat fokus.
Tønder i top: Hjemmehjælpen scorer næsthøjest i landet8.9.2025 15:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Når borgerne i Tønder Kommune får besøg af hjemmeplejen, er de mere tilfredse end hjemmehjælpsmodtagere i de fleste andre kommuner i Danmark. Det viser den første landsdækkende undersøgelse af brugernes tilfredshed med hjemmehjælp, hvor Tønder Kommune indtager en klar andenplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum