DBA

Black Friday: Dårlig økonomi påvirker gaveshoppingen for halvdelen af danskerne

Del

På fredag plejer danskerne hvert år at gå i sort. Kalenderen kalder ind til den helt store juleshoppe-dag; Black Friday, men for mange danskers vedkommende bliver julen i år billigere. I en ny undersøgelse svarer omkring halvdelen af os, at vi til jul i år vil droppe gaverne, købe billigere gaver, købe brugte gaver og/eller købe færre gaver.

Hver femte julegave vil skuffe dig juleaften.

Sådan kan man lidt kækt konkludere ud fra resultaterne af ny befolkningsundersøgelse:

21 % af danskerne, og dermed mere end hver femte, svarer nemlig i undersøgelsen, at deres stramme økonomi betyder, at de i år vil give billigere julegaver.

Undersøgelsen er udarbejdet for Norstat på vegne af DBA. Danskerne er blevet spurgt, om de stigende leveomkostninger såsom høje renter og dyrere fødevare vil påvirke deres jul. Det svarer 47 % af deltagerne ja til. Og den udvej, som flest af os tyer til, er altså at købe nogle billigere julegaver.

- Gaverne behøver bestemt ikke være dårligere, bare fordi omgangskredsens julegavebudget i år bliver sat lavere. Går man på brugtmarkedet, sparer man typisk halvdelen af prisen for sin vare, og dermed er der rig mulighed for at give gaver i samme størrelsesorden som sidste år - bare brugt - bare billigere, fortæller DBAs presseansvarlige, Julie Schoen.

Undersøgelsen viser, at der også er 13 %, der planlægger at købe færre gaver, mens 3 % vil købe julegaverne brugte, og 2 % dropper helt at give julegaver i år. Alt sammen som følge af den økonomiske udvikling i Danmark. Meget kunne dermed godt tyde på et mindre salg på fredag, hvor datoen siger 'Black Friday'.

- Jeg er til gengæld spændt på, om trafikken på DBA "går amok" på fredag. For vi ved samtidig fra samme undersøgelse, at 24 % i år planlægger at købe deres julegaver brugte. Men det er altså kun 3 %, der forventer at købe brugte julegaver som følge af deres pressede økonomi. Det fortæller noget om, at de danskere, der køber brugt til jul, ikke gør det af økonomiske årsager, konkluderer Julie Schoen.
  

Disse søgeord blev brugt ekstra flittigt sidste år i november på DBA
(Black Friday faldt også i november sidste år).

1. Vinterdæk

2. Ski

3. Soundbar

4. Jordan 4

5. Märklin

6. Gamer PC

7. Canada Goose

8. Legekøkken

9. PlayStation
10. Ragdoll

11. Schleich

12. Dukkehus

13. Pladespiller

14. Nintendo

15. iPad Pro

16. Fjernsyn

17. Lego Technic

Listen kan være brugbar for dig, der vil vide, hvad du skal sætte til salg på fredag, for at få skaffet flest mulige penge til julebudgettet.

Mange danskeres økonomi er blevet påvirket af den økonomiske udvikling i Danmark det seneste års tid. Fx er renterne steget og fødevarepriserne er højere end for et år siden. Vil de stigende leveomkostninger påvirke din jul:

54 % - Nej, det spiller ingen rolle.

2 % - Ja, jeg dropper at give julegaver i år

13 % - Ja, jeg planlægger at købe færre julegaver

3 % - Ja, jeg planlægger at købe flere brugte julegaver

21 % - Ja, jeg planlægger at købe billigere julegaver

8 % - Ja, det påvirker på anden vis

6 % - Ved ikke
 

Hvor mange af de julegaver, du skal give den kommende jul, forventer du at købe brugt?

1 % - Jeg forventer at købe alle julegaverne brugt

3 % - Jeg forventer at købe en stor del af julegaverne brugt

20 % - Jeg forventer at købe en mindre del af julegaverne brugt

58 % - Jeg forventer ikke at købe nogen julegaver brugt

18 % - Ved ikke

Om undersøgelsen:

Befolkningsundersøgelsen er gennemført på vegne af DBA i perioden 30. oktober- 3. november via Norstats panel. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse, og 1.000 danskere i alderen 18-75 år har medvirket.

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

Danskerne slår rekord i genbrug - men udviklingen står stille hvad angår at få solgt sine brugte ting8.7.2024 09:18:16 CEST | Pressemeddelelse

For niende år i træk udkommer Genbrugsindekset, som i år sætter ny rekord: Hele 81 % af danskerne har inden for det seneste år købt og solgt brugt, og det betyder, at danskerne aldrig har genbrugt så meget som nu. Gabet mellem hvor mange, der køber og sælger brugt, har dog aldrig været større. Genbrugsindekset viser også, at det er de unge, der løber med titlen som de mest flittige genbrugshajer, og at en genbrugssælger i gennemsnit det seneste år har tjent 5.624 kr. på at sælge sine brugte ting.

DBA støtter op om Klimahandledagen23.4.2024 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

64 % kvinder og 46 % mænd har haft dårlig samvittighed over at smide noget ud, som stadig kunne bruges, viser det seneste Genbrugsindeks. Det laver vi om på nu. 25. april er det Danmarks nationale Klimahandledag, og den støtter DBA, ligesom en række andre virksomheder, op om. Sortér alt dit affald, byd ukrudtet i din have velkommen og spis mindre kød. Der er mange vaner, vi hver især kan tilegne os for at passe på vores klima. Men for nogle kan det måske synes endeløst at handle, så længe naboen øjensynligt ikke ændrer på de af sine vaner, der slider på planeten. Det forsøger vi at lave om på nu: 25 april er det Danmarks nationale Klimahandledag. En dag, hvor en række organisationer og virksomheder går sammen for at sætte fokus på, at vi hver især kan gøre lidt, og sammen kan vi skabe forandring. På DBA støtter vi op om Klimahandledagens tema 'Kram klædeskabet' ved at opfordre folk til bruge dagen som anledning til at rydde op og ud i klædeskabet og i den forbindelse udvælge tre ting f

Kvinderne indretter boligen - mænd søger på gadgets og værktøj7.3.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fredag 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag, og i den anledningen er DBA, Den Blå Avis, dykket ned i statistikkerne for at se, hvordan mændene og kvindernes søgninger er forskellige fra hinanden. Mænd søger bl.a. på Lego og Warhammer, mens kvinder leder efter møbler. Når du sætter dig i et møbel hos din nabo, kan du godt regne med, at det er udvalgt og købt af en kvinde. Søgningerne på DBA viser nemlig, at ni ud af de 10 mest anvendte søgeord blandt kvinder er møbler til hjemmet. Kigger man på mændenes mest anvendte søgeord er der kun ét møbel blandt top ti. Mændene og kvindernes tydelige forskellige entusiasme for at indrette hjemmet, falder på et finurligt sted, nu hvor man i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag ofte benytter anledningen til at sætte fokus på, at ligestillingen blandt mænd og kvinder er kommet så langt, at kvinderne er rejst ud på arbejdsmarkedet og dermed væk fra ultimativt at tage sig af de daglige, huslige pligter. Ansvaret for indretningen v

DBAs søgninger afslører: Danskerne forbereder sig på krig23.2.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danskerne køber overlevelsesudstyr på DBA lige nu. Det viser nye tal fra Genbrugsportalen. Sjældent har generatorer, Trangia-sæts samt vand- og benzindunke været i så høj kurs som nu. Der er ingen grund til panik, ingen grund til hamstring. Danske myndigheder holder fast i, at danskerne ikke bør forberede sig på en eventuel krig, selvom vores nordiske naboer har fået en anden besked. Alligevel sætter danskerne sig til tasterne på det danske brugthandelssite, DBA, for at få fingrene i forberedelsesudstyr. Sjældent er det set før, at teltverdenens svar på komfur - nemlig et Trangia-sæt - er så populært i januar. Hele 50 % mere end normalt har danskerne indtastet 'Trangia sæt' i DBAs søgefelt. Søgninger som 'generator', 'CB radio', 'Håndsving', 'Benzindunke' og 'Vanddunke' er også ekstra populære i vintermånederne i år sammenlignet med vinteren 2022/2023. - Vi har jo fået at vide, at vi ikke behøver at forberede os på krig, men noget tyder jo på, at når svenskerne og nordmændene har fået

Nye data viser: Disse ting har du størst mulighed for at få solgt på DBA15.2.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvis du har en cykelanhænger, du ikke længere bruger, bør du sætte den til salg. Nu. For de går som varmt brød på DBA, hvis man skal tro helt nye data fra genbrugsportalen. Det samme gælder køkkenvaske. Men også mere generelle ting som glas, bestik og porcelæn bliver der solgt godt ud af på DBA. Hvad kan jeg få flest penge for, hvad bruger jeg aldrig, og hvilke ting vil efterlade mig mest plads, når jeg får det afsat? Det er nok primært faktorer som disse, der er afgørende, når vi skal bestemme os for, hvad vi skal sætte til salg på DBA. Men du burde måske i stedet sætte til salg ud fra, hvilke ting der er størst sandsynlighed for at få solgt hurtigst. Og i så fald skal du læse med nu. For data for hele 2023 på DBA ligger nu klar, og de viser blandt andet hvilke ting, der blev solgt flest af på brugthandelssitet. Kategorien med boligtilbehør, som hedder 'Diverse indretning' var den kategori, der blev solgt flest ting i, viser tallene. I kategorien sættes der mest en dels sofapuder, bak

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye