Landdistrikternes Fællesråd: Bestyrelsen genvinder mandatet
24.5.2024 13:03:39 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
På generalforsamlingen den 24. maj i Skive blev samtlige opstillede valgt til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd. Dermed går organisationen endnu et år i møde med en stærk holdopsætning, som også byder på et nyt ansigt.

På Landdistrikternes Fællesråds årsmøde har næsten 200 fremmødte netop ønsket tillykke til den nyvalgte bestyrelse. Igen i år afholdes årsmøde og generalforsamling i Skive i samarbejde med Skivemødet – Et Danmark i Balance.
På generalforsamlingen var fire bestyrelsesposter på valg.
Brian Videbæk (opstillet af De Samvirkende Købmænd), Lone Kastberg (opstillet af Vibland) og Hanne Lene Haugaard (opstillet af DGI) er alle genvalgt til bestyrelsen.
Et nyt ansigt er også at finde i Fællesrådets bestyrelse efter dagens generalforsamling. Nemlig Odsherreds borgmester, Karina Vincentz. Hun afløser borgmester Bo Hansen fra Svendborg Kommune.
Det er en glad formand Steffen Damsgaard, der kan se frem til at stå i spidsen for den nyvalgte bestyrelse:
- Det er en stor glæde og ære at varetage landdistrikternes interesser som formand i Landdistrikternes Fællesråd. Vi oplever, at der er politisk fokus på at skabe et land i bedre geografisk balance, men det kræver vilje og handling, hvis vi skal tage livtag med de udfordringer, der holder ø-, land- og yderkommuner tilbage, og holder dem i en økonomisk spændetrøje. Der står vi fortsat klar til at bidrage med at finde de gode og varige løsninger, som kan mærkes i årtier frem, siger han.
Bestyrelsen konstituerer sig på det førstkommende møde.
Bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd består efter dagens generalforsamling af:
Steffen Damsgaard, opstillet af Lemvig Kommune (formand)
Marcel Meijer, opstillet af Samsø Kommune (fg. næstformand)
Peter Kock, opstillet af LandboUngdom
Karina Vincentz, opstillet af Odsherred Kommune
Morten Flæng, opstillet af Danmarks regioner
Frode Thule Jensen, opstillet af LAG Vendsyssel
Gunnar Landtved, opstillet af Ryslinge Lokalråd
Hanne Lene Haugaard, opstillet af DGI
Lone Kastberg, opstillet af VibLand
Brian Videbæk, opstillet af De Samvirkende Købmænd
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum