Højskoler samler ukrainske unge til seminar i Lillehammer
27.5.2024 08:30:00 CEST | Folkehøjskolernes Forening i Danmark | Pressemeddelelse
I begyndelsen af juni afholder Nordisk Folkehøjskoleråd et seminar på den norske højskole Nansenskolen i Lillehammer for ukrainske unge i Norden. De unge skal dele oplevelser og drømme og blive klogere på de nordiske landes demokratiske traditioner.

I weekenden den 7.-9. juni ankommer 50 unge ukrainere til Nansenskolen - norsk humanistisk akademi i Lillehammer. Her skal de møde andre unge, der også tilhører en nation i krig, og sammen vil de dele deres erfaringer og udfordringer ved at leve i Norden. De vil samarbejde om at forstærke deres stemmer i det offentlige rum og udforske de nordiske demokratiske traditioner, som måske tages for givet i Norden, men som er vigtige grundpiller for demokratisk genopbygning af et land.
Seminaret ”Empowering Tomorrow” er arrangeret af Nordisk Folkehøjskoleråd, NFR, som er en sammenslutning af alle højskoleforeninger i Norden. NFR har fået støtte fra Nordisk Ministerråd og samarbejdet med en række ukrainske partnerorganisationer om seminaret, som har til formål gennem diskussioner, workshops og foredrag at støtte den ukrainske ungdom i at forstå, udfordre og aktivt engagere sig i demokratiske processer inden for politik, medier og civilsamfund.
Ifølge Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark og Nordisk Folkehøjskoleråd, skal seminaret være med til at sikre ungdommen en lysere fremtid.
“I disse tider, hvor demokratiet er udfordret, er det afgørende, at vi investerer i unge. Og særligt i ukrainske unge. De er nøglen til at opretholde de demokratiske idealer, og vi må gøre vores til at sikre dem en lysere fremtid, end den man kunne frygte. Vi må sammen insistere på, at der ikke er noget alternativ til håbet, og give ukrainske unge noget at holde håbet i. For alt andet ville være ubærligt,” siger Lisbeth Trinskjær.
Unge fra hele Norden kommer til Lillehammer
De ukrainske deltagere til seminaret er alle mellem 18 og 25 år og bosat i et nordisk land på nuværende tidspunkt. De er samlet takket være et tæt og vigtigt samarbejde mellem de nordiske landes højskoler og flere ukrainske partnerorganisationer, som også har været inde over programmet.
Karen Ellemann, der er generalsekretær for Nordisk Ministerråd, udtaler:
"Samarbejdet mellem højskolerne samt de nordiske og ukrainske organisationer er et eksempel på international solidaritet i praksis. Det er gennem sådanne partnerskaber, at vi kan udstyre vores unge med de værktøjer, de behøver for at blive aktive deltagere i det demokrati, der går tværs over grænser og skel,” siger Karen Ellemann.
Ukrainske partnere bag workshops og program
Nansenskolen, som er vært for seminaret, har i mange årtier arbejdet med fred og demokrati. Signe Therese Strøm, som er rektor på Nansenskolen, ser frem til, at give ukrainske unge rum til at reflektere over deres situation og fremtid.
"Vi glæder os til at tage imod de unge, og give dem en platform, hvor de kan dele deres erfaringer med at være ung fra Ukraine i Norden. De møder alle en masse ting i Norden, som de ikke er vant til, samtidig med at de er under et stort pres mentalt. De er her i sikkerhed, mens deres familie og venner er i fare. Det er en stor belastning. Her får de muligheden for at få et socialt fællesskab, samtidig med at de får håb og demokratiske redskaber”.
Ud over Nansenskolen står partnerorganisationerne Building Ukraine Together, Ukraine Danish Youth House, Ukraine House og Nordic Ukraine Forum for en række programpunkter på seminaret.
Fredag ankommer alle deltagerne til Nansenskolen, hvor der vil være oplæg om den historiske frivillighedskultur i Ukraine efterfulgt af en aften fyldt med ukrainsk litteratur og digte.
Lørdag vil der være foredrag om de nordiske demokratitraditioner og derefter workshops faciliteret af partnerorganisationerne. Søndag vil deltagerne sammen reflektere over dagene.
Kontakt
For at besøge seminaret og få flere informationer og interviews med fx de unge deltagere, så kontakt:
- Til Nansenskolen: Signe Therese Strøm, rektor Nansenskolen,
M: (+47) 4840 4479, @: Signe.strom@nansenskolen.no - Til Nordisk Folkehøjskoleråd: Daniel Aleksander Kern, sekretær for NFR,
M: (+45) 2027 0881, @: dk@ffd.dk
Nøgleord
Kontakter
Mette Skov HansenPresseansvarlig
Tlf:+45 60641989msh@ffd.dkLinks
Om foreningen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.
Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Stemme i trivselsdebatten modtager højskolepris13.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Højskoler skal tage del i samtalen om trivsel, så unge ikke reduceres til klienter, patienter eller forbrugere. Det mener forstander Rasmus Meyer, som netop har modtaget Højskolepædagogisk Pris.
To højskolefolk sidder med i nyt råd for kulturel modstandskraft12.2.2026 09:49:07 CET | Pressemeddelelse
Folkehøjskolernes Forenings formand, Lisbeth Trinskjær, er udpeget som næstformand i Rådet for kulturel modstandskraft, som skal undersøge kunsten og kulturens rolle i krisetider. En højskoleforstander er også med i rådet, som netop er nedsat af kulturministeren.
Højskolerne modtager millioner til grøn fællessang5.2.2026 08:24:41 CET | Pressemeddelelse
Under temaet ”Naturen som folkesag” skal folk i de kommende år mødes på højskoler til mad, sang og samtale. Folkehøjskolernes Forening har netop modtaget fire millioner kroner fra 15. Juni Fonden til fællessangsprojektet ”Syng, spis og snak” og en ny, grøn sangbog.
Højskoler får millionstøtte til at lave søer, skovhaver og et japansk tehus15.1.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire højskoler har netop fået i alt otte millioner kroner fra Nordea-fonden til projekter, der bringer naturen tættere på både elever og lokale. Projekterne er en del af indsatsen Vekselvirke, som de seneste år har støttet grønne initiativer på over 20 højskoler.
Højskolefag om kunst og håndværk vinder frem25.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Højskolernes nye kursuskatalog er klar, og det peger på en stigende interesse for at brodere, male, designe og tegne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum