Sensor giver bedre liv til mennesker med type 2-diabetes

Når mennesker med type 2-diabetes, der ikke tager insulin, måler og overvåger deres blodsukker med en sensor, har det en positiv effekt på både deres behandling, sygdomsforståelse og livskvalitet.

Det viser resultater fra pilotprojektet 2Sense, som Diabetesforeningen præsenterer på sit årsmøde lørdag den 25. maj, der sætter spot på at forbedre de teknologiske muligheder og behandlingen af diabetes, som rammer 360.000 danskere.

I projektet svarede 340 personer med type 2-diabetes, der ikke tager insulin, på et spørgeskema, efter at de havde haft en sensor på armen i 14 dage, og den lette tilgang til blodsukkermåling gjorde dem meget klogere. 

Over 80 procent fandt det lærerigt for deres sygdom at bruge en sensor. Det betød, at 75 procent ændrede adfærd i hverdagen i forhold til, hvad de spiser, hvor meget de spiser, og hvor meget de bevæger sig.

Over halvdelen af deltagerne lærte også at holde deres langtidsblodsukker under den anbefalede grænseværdi til gavn for deres behandling og livskvalitet.

– Vi er på vej ind i en stille sundhedskatastrofe, hvor mindst 420.000 danskere vil have type 2-diabetes i 2030, og her kan sensoren gøre en kæmpe forskel, fordi den styrker egenbehandlingen og dermed mindsker presset på sundhedsvæsnet. Resultaterne fra 2Sense viser, at sensoren kan være en øjenåbner for mennesker med type 2-diabetes, der ikke tager insulin. Derfor opfordrer vi politikerne til at sikre, at der bliver bedre adgang til blodsukkermåling for den store del af befolkningen, der lever med type 2-diabetes, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen og fortsætter:

– Sensoren giver viden, man kan handle på. Samtidig fungerer den som et værn mod alvorlige følgesygdomme, der hvert år koster samfundet dyrt.

Et levn fra fortiden
For 277.000 personer med type 2-diabetes, der ikke tager insulin, foregår blodsukkermåling normalt ved at prikke sig i fingeren og bruge en teststrimmel til at måle blodsukkeret, hvis den altså overhovedet foregår.

I dag siger lovgivningen nemlig, at personer med type2-diabetes, der ikke tager insulin, maksimalt kan få testmateriale til at måle blodsukker 150 gange årligt, og for personer, der er i diætbehandling, er der slet ikke adgang til blodsukkermåling.

En lovgivning, som ikke er ændret siden 1998.

- Det er på tide, at forældet lovgivning kommer til at svare til tiden, siger Claus Richter.

Diabetesforeningen kæmper for, at alle med type 2-diabetes, uanset behandlingsform, skal have bedre mulighed for blodsukkermåling og vil have undersøgt, hvordan adgang til sensorbaserede glukosemålere i perioder kan skabe gevinst både økonomisk og for behandlingen.

Diabetesforeningens årsmøde lørdag den 25. maj samler over 300 aktive medlemmer i Odense.

Fakta om type 2-diabetes: 

• 325.000 danskere har i dag type 2-diabetes
• 40 procent med type 2-diabetes har også en hjertekarsygdom
• Næsten halvdelen (47%) af mennesker med type 2-diabetes har mindst én følgesygdom– og alene i det første år med følgesygdommen er udgiften i form af produktionstab, overførselsindkomst og behandling af denne gruppe mennesker ekstra 850 millioner kroner for samfundet.
• Mennesker med type 2-diabetes har 317.464 ekstra sygedage årligt – det svarer til, at samfundet årligt går glip af 1.500 fuldtidsbeskæftigede.

Fakta om blodsukkermåling:

• I dag har mennesker med type 2-diabetes, der ikke tager insulin adgang til 150 strimler til at måle blodsukker med om året, hvis lægen anbefaler det. Dvs. i gennemsnit 3 målinger om ugen.
• 150 strimler koster 27 kr.
• Ved at måle sit blodsukker struktureret 7 gange om dagen i 3 dage kan man med 21 strimler opnå et billede af, hvordan ens blodsukker reagerer på mad og motion,
• En sensor måler blodsukkeret konstant 24 timer i døgnet, og giver det fuldstændige billede af blodsukkeret i 14 dage.
• En sensor koster ca. 500 kr./14 dage
• En aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner giver sensor til 4.400 mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og har et langtidsblodsukker over 53 mmol/mol. Det sker i en forsøgsordning, der løber fra 2024 til 2026.
• Alle mennesker med type 1-diabetes får via regionerne en sensor i løbet af de næste to til fem år.
• Et borgerforslag om retten til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler, uanset om man har type 1- eller type 2-diabetes og tager insulin, er i øjeblikket til behandling i Folketinget.