I fem brancher kommer mere end hver tredje lavtlønnede fra udlandet
På tværs af brancher er udlændinge overrepræsenteret blandt de lavestlønnede, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men det gælder især inden for landbrug, transport, rengøring, hotel og restauration, bygge og anlæg.
ARBEJDSMARKED
To ud af tre lavtlønnede i landbruget er udlændinge, mens det gælder for halvdelen af de lavtlønnede i transportbranchen.
Da udlændinge samtidig udgør langt mindre dele af den samlede arbejdskraft i de to brancher, betyder det, at udlændinge er overrepræsenterede blandt de lavest lønnede. Det samme gælder inden for rengøring, hotel og restauration, bygge og anlæg, hvor også mere end hver tredje lavtlønnede er udlænding.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Analysen undersøger, hvor meget udenlandsk arbejdskraft fylder i nederste femtedel af lønfordelingen i en række brancher.
”Der er virkelig stor forskel på, hvor mange udlændinge der er ansat i de forskellige brancher, men i næsten alle brancher er udlændingene overrepræsenterede blandt de lavest lønnede. Værst står det til i landbruget, hvor to ud af tre lønmodtagere med lavtlønsjob er udlændinge,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi er bekymrede for, at der bliver skabt et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor udlændinge arbejder under dårligere vilkår og får lavere løn. Det er skidt for dem, men i virkeligheden også for danske lønmodtagere, der vil kunne mærke presset på deres del af arbejdsmarkedet,” siger Emilie Damm Klarskov.
Lav grad af organisering i landbruget, på hoteller og restauranter
Analysen viser også, at der er et sammenfald mellem de brancher, som har mange udlændinge i nederste lønkvintil, og de brancher, der har de laveste andele af beskæftigede, der er forsikrede i en overenskomstbærende a-kasse.
Kun 18 procent af lønmodtagerne i landbruget er medlem af en a-kasse, mens det gælder for 24 procent på hoteller og i restauranter. Andelene er større blandt lønmodtagere inden for rengøring, handel, kultur, bygge, anlæg og transport, men er langt fra topniveauet.
”Udenlandske lønmodtagere har typisk ikke samme bevidsthed om det organiserede arbejdsmarked. Hvis man ikke har samme overenskomstkultur med sig, er man ikke lige så opmærksom på at melde sig ind i en fagforening. Man er heller ikke lige så bevist om, hvilke rettigheder der følger med på det danske arbejdsmarked,” siger Emilie Damm Klarskov.
I analysen bruges a-kasse-medlemskab som indikator på graden af organisering, da der ikke er registerdata om fagforeningsmedlemskab eller overenskomstdækning.
Analysens hovedkonklusioner
- I landbruget har 66 procent af de lavtlønnede udenlandsk statsborgerskab. Udlændige udgør ellers kun 44 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i landbruget.
- Inden for transport, rengøring og lignende, hotel og restauration har mere end 40 procent af lønmodtagerne i bunden af lønfordelingen udenlandsk statsborgerskab. I bygge og anlægs-branchen er det 37 procent.
- Der er et sammenfald mellem de brancher, som har mange udlændinge i nederste lønkvintil, og de brancher, der har de laveste andele af beskæftigede, der er forsikrede i en a-kasse.
Tabel: To ud af tre lavtlønnede i landbruget er udlændinge
Tabellen viser, hvor stor en andel af beskæftigelsen der udgøres af udenlandsk arbejdskraft i henholdsvis nederste lønkvintil og i alt for de enkelte brancher i 2022.
Branche |
Andel lønmodtagere i nederste lønkvintil, der har udenlandsk baggrund |
Andel af udenlandsk arbejdskraft i branchen |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
66,4 pct. |
44,0 pct. |
Transport |
50,7 pct. |
28,1 pct. |
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service |
45,3 pct. |
30,2 pct. |
Hoteller og restauranter |
41,9 pct. |
31,9 pct. |
Bygge og anlæg |
37,8 pct. |
18,5 pct. |
Industri |
23,0 pct. |
15,9 pct. |
Andre serviceydelser mv. |
21,4 pct. |
8,7 pct. |
Information og kommunikation |
16,9 pct. |
14,5 pct. |
Ejendomshandel og udlejning |
16,4 pct. |
9,6 pct. |
Videnservice |
14,8 pct. |
12,5 pct. |
Råstofindvinding |
13,6 pct. |
22,3 pct. |
Handel |
13,3 pct. |
11,1 pct. |
Sundhed og socialvæsen |
10,7 pct. |
6,9 pct. |
Kultur og fritid |
10,2 pct. |
9,7 pct. |
Vandforsyning og renovation |
9,9 pct. |
5,9 pct. |
Undervisning |
9,3 pct. |
7,4 pct. |
Finansiering og forsikring |
7,1 pct. |
8,1 pct. |
Energiforsyning |
4,9 pct. |
8,7 pct. |
Offentlig administration, forsvar og politi |
3,7 pct. |
2,3 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden22.7.2024 09:41:55 CEST | Pressemeddelelse
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Rekordmange studenter er uden uddannelse: Se tallet for din kommune og landsdel15.7.2024 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt mange studenter fra København, Nordsjælland og resten af Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er rekordmange studenter ufaglærte.
Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte15.7.2024 08:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.
Seniorerne i resten af landet haler ind på Nordsjælland: Se beskæftigelsesfremgangen i din kommune15.7.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den geografiske forskel på seniorers beskæftigelse er blevet mindre siden 2012, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kommuner i resten af landet har halet ind på de nordsjællandske.
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum