Ny direktør er et af flere initiativer, der skal rette op på kritisable arbejdsforhold i Erhvervshus Midtjylland
En enig bestyrelse har torsdag eftermiddag igangsat flere initiativer, der skal medvirke til at genetablere et godt psykisk arbejdsmiljø i Erhvervshus Midtjylland. Blandt disse er en fratrædelsesaftale med direktør Erik Krarup.
Bestyrelsen i Erhvervshus Midtjylland har torsdag eftermiddag besluttet at indgå en fratrædelsesaftale med direktør Erik Krarup. Dette sker for at skabe plads til de nødvendige forandringer i Erhvervshus Midtjylland oven på en foreløbig undersøgelse, der afdækker alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Bestyrelsen kan ikke udtale sig yderligere om aftalen med den nu tidligere direktør. Formand Ib Lauritsen understreger dog, at problemerne med det psykiske arbejdsmiljø ikke alene er knyttet til topledelsen:
- Den foreløbige undersøgelse bekræfter, at der er alvorlige problemer med både ledelse og organisationskultur. Det smerter mig at konstatere, at for mange medarbejdere i for lang tid har lidt under kritisable arbejdsforhold. Der er behov for handling på flere fronter samtidig for at nå til en situation, hvor det igen er trygt og godt for medarbejderne at gå på arbejde i Erhvervshus Midtjylland.
Bestyrelsen har besluttet at igangsætte følgende initiativer med det samme:
- Der etableres en ny samarbejdsorganisation med en forretningsorden, der understøtter et tillidsfuldt og tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
- Der etableres en ny arbejdsmiljøorganisation med repræsentanter fra alle fysiske arbejdspladser.
- Der etableres en ny whistleblowerordning, så medarbejderne får mulighed for at indberette anonymt til en ekstern part.
- Der skal øjeblikkeligt udarbejdes en konkret handleplan for genetablering af et godt psykisk arbejdsmiljø i hele organisationen.
- Der tilknyttes øjeblikkelig ekstern bistand, der kan varetage den midlertidige ledelse af Erhvervshus Midtjylland og stå i spidsen for arbejdet med at genoprette det psykiske arbejdsmiljø, indtil en ny direktør er ansat.
- Der oprettes et tilbud, hvor alle medarbejdere efter ønske kan få hjælp og støtte til igen at trives på arbejdspladsen.
Medarbejderne i Erhvervshus Midtjylland er fredag formiddag blevet orienteret om den foreløbige undersøgelses resultater og de initiativer, bestyrelsen indtil videre iværksætter.
Den endelige undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø skal være færdiggjort og afleveret til arbejdstilsynet den 28. juni.
Kontakter
Komponent varetager den indledende pressekontakt på vegne af Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse:Louise Thinesen Bendtsen
Tlf:+45 40 54 2114ltb@komponent.dkFølg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
Nye rapporter sætter fokus på topaktuelt tema om midtjyske ejerledede virksomheder12.9.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter om den midtjyske erhvervsudvikling med særtema om ejerledede virksomheder, generationsskifte og diversitet.
Spil dig klogere på cybersikkerhed med Industriens Fond og Center for Cybersikkerhed hos Erhvervshus Midtjylland3.9.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der styr på cybersikkerheden i jeres virksomhed?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum