AU vil uddanne flere ingeniører online
Aarhus Universitet opretter 50 nye online-studiepladser på diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi. Det skal give flere danskere i hele landet mulighed for at uddanne sig til ingeniør hjemmefra.
I løbet af de næste 25 år skal Danmark udfase alle fossile brændstoffer og omstille sig til en energiforsyning baseret på grøn strøm.
Det har skabt en markant stigning i efterspørgslen på ingeniører til energisektoren, og derfor har Aarhus Universitet besluttet at skrue op for antallet af studiepladser til online-ingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi allerede fra august 2024.
”Energisektoren mangler allerede tusindvis af ingeniører, og det er et problem for deres vækst- og innovationsmuligheder og en kæp i hjulet på samfundets grønne omstilling. Derfor har vi som universitet besluttet at give flere muligheden for at uddanne sig online,” siger Mikael Bergholz Knudsen, institutleder ved Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet.
På uddannelsen får de studerende viden om forskellige bæredygtige energiformer, og de lærer at udvikle teknologiløsninger, der gør det muligt for os effektivt at producere, distribuere, lagre og forbruge energi.
Foruden de rent tekniske kompetencer lærer de også at forstå de politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter af den energiteknologiske udvikling, og igennem hele studiet får de en meget tæt kontakt med erhvervslivet.
En mere moden målgruppe
Aarhus Universitet har udbudt diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi som fjernundervisningsforløb siden 2020, og erfaringerne er gode.
”Vi har studerende fra hele landet, som søger ind på uddannelsen med vidt forskellige baggrunde. De fleste er et sted i livet, hvor de af forskellige årsager ønsker at skifte retning i deres arbejdsliv, og for dem er det en meget stor fordel, at de ikke behøver at flytte hele familien med til en større by,” siger Mikael Bergholz Knudsen.
Universitetets online-studerende får et fuldt digitaliseret uddannelsesforløb, og de har mulighed for at vælge imellem forskellige grader af fleksibilitet, så det passer ind i deres øvrige liv.
De kan deltage i undervisningen i realtid eller få tilsendt en videooptagelse, og i princippet kan de studere på alle tidspunkter af døgnet.
Han fortsætter:
”Vi ser en meget høj grad af diversitet blandt vores online-studerende, som ofte er en hel del ældre end de studerende, vi modtager på campus. Vi har optaget både operasangere, piloter, forsikringssælgere og soldater, og det giver et helt særligt studiemiljø,” siger han.
Aldrig for sent at skifte retning
En af de studerende, institutlederen taler om, er Dennis Villadsen, der er startet på universitetet i en alder af 50 år. Han er oprindeligt uddannet elektroniktekniker og har både fuldtidsjob og hus i Viborg. For ham var det lysten til at lære nyt, der blev afgørende for beslutningen om at søge ind.
”Vi skal jo være på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, og for mig er det meget vigtigt, at der er noget at drømme om. Jeg har altid haft nysgerrighed med mig som en drivkraft og en lyst til at lære nyt og dygtiggøre mig. Jeg vil gerne blive bedre til at analysere problemer og designe løsninger, og jeg har mange gange tidligere tænkt, at jeg nok i virkeligheden burde have taget en ingeniøruddannelse, da jeg var helt ung. Dengang var det bare ikke inde på min radar at starte på et universitet,” siger han.
Læs artiklen “Det er aldrig for sent at skifte retning”
Torben Bjerre er nyuddannet diplomingeniør I Elektrisk energiteknologi og fra et af universitetets første kuld af online-dimittender. Han besluttede sig for at skifte den hæsblæsnede karriere I salgsbranchen ud med en fremtid som ingeniør, og det har han ikke fortrudt.
”Jeg har ikke noget som helst negativt at sige om salgsbranchen, hvor jeg har haft mange gode år. Men det var også et hektisk arbejde, og jeg havde rundet 30 år og begyndte nok at få lidt svært ved at se mig selv blive gammel i det job,” siger han.
Han gik direkte fra studie til job i virksomheden DIS/CREADIS - Dansk Ingeniørservice. Her startede han som rådgivende ingeniør på et projekt i vind-industrien, og i dag er han leder af et ingeniørteam og to forretningsområder.
Læs artiklen "Jeg sagde mit hæsblæsende job op og søgte ind på uni"
Et lille laboratorium derhjemme
Når de studerende starter på online-ingeniøruddannelsen, får de tilsendt en pakke med forsøgsudstyr og digitale værktøjer, som de skal bruge til uddannelsen. På den måde kan de sætte et lille laboratorium op derhjemme og lave det eksperimentelle arbejde uden at møde op på universitetet.
”Det er vigtigt for os, at vores online-studerende får samme gode forudsætninger for at deltage i den eksperimentelle del af undervisningen, som vores studerende, der møder op på campus,” siger Mikael Bergholz Knudsen.
Online-studerende skal på samme måde som universitetets øvrige diplomingeniørstuderende i praktik som en del af deres uddannelse, og universitetet hjælper derfor med at etablere aftaler med virksomheder i lokalområdet.
Online-uddannelsen udbydes formelt fra AU Herning, og de mange nye studiepladser åbner allerede fra august 2024.
Studerende skal søge via Den koordinerede Tilmelding (KOT). Ansøgningsfristen er d. 5. juli kl. 12.
Kontakter
Jesper EmborgKommunikationschefDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Faculty of Technical Sciences
Tlf:61220291je@dca.au.dkKristina Wulff NielsenJournalist og kommunikationskonsulentDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet
Tlf:25133651kw@dca.au.dkkim harelTechnical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:+4541893302kimh@au.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny professor bruger bakterier til at udvikle fremtidens sunde mad14.1.2025 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Clarissa Schwab er udnævnt til professor ved Aarhus Universitet. Hun bruger mikroorganismer til at designe funktionelle fødevarer og forbedre vores tarmsundhed.
Nyudnævnt professor vil forhindre os i at få allergi14.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
For ti år siden ankom Edzard Spillner til Aarhus Universitet for at forske i allergi. Et årti senere er han professor og leder sin egen forskningsgruppe med flere lovende allergi-patenter i rygsækken.
Regenerativt landbrug er en bevægelse fyldt med både håb og bekymring - forstå hvorfor13.1.2025 09:33:40 CET | Pressemeddelelse
Regenerativt landbrug præsenteres i øjeblikket som løsningen på mange af landbrugets klimaproblemer. Men der er ingen konsensus om, hvad det dækker over, og der er stor usikkerhed om, hvad effekterne vil være.
Aarhus-professor: Græs og biogas er den eneste vej til mere økologi inden 20306.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030, og der er kun een vej frem, lyder det fra ny professor på Aarhus Universitet, der i årtier har forsket i biogas, kvælstof og landbrug.
Ny forskning: Med CO2-ædende bakterier kan vi rense skorstensrøg og genbruge kulstoffet i nye produkter19.12.2024 09:59:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum