Skoleelever bliver klogere på fremtidens grønne energisystem
24.5.2024 14:32:48 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Sammen med en række andre elever fra trekantområdet med interesse for natur og teknik satte elever fra 6.A. på Vestre Skole i dag fokus på Power to X, elektrolyse og grønne brændstoffer. De besøgte nemlig Everfuels elektrolyseanlæg og Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia, som udvikler fremtidens energikilder.

Hvad er Power to X, elektrolyse og grønne brændstoffer? Det fik to skoleelever fra Vestre Skole i dag et indblik i, da de besøgte et elektrolyseanlæg og raffinaderi i Fredericia. Ifølge Malene Juel Pade Nielsen var det en fornøjelse at deltage.
”Det var super spændende at lære om fremtidens energi. Det var fedt at få et indblik i, hvordan brintfabrikken fungerer indefra og blive klogere på, hvordan vi i lille Danmark kan lave energi på nye måder, så vores verden bliver grønnere. De viste os blandt andet en minimodel af, hvordan man laver brint fra vand, der blev puttet over i en minibrintbil, som derefter kunne køre på grøn energi. Og med en fuld brinttank vil bilen kunne køre 4-500 kilometer,” lyder det begejstret fra Malene Juel Pade Nielsen fra 6.A. på Vestre Skole i Grindsted.
Bag arrangementet for elever med særlig interesse for natur og teknik står Crossbridge Energy Fredericia, Everfuel og Triangle Energy Alliance. Billund Kommune er medlem af Triangle Energy Alliance, og borgmester Stephanie Storbank er taknemmelig for, at eleverne fik muligheden.
”Som hjemsted for Børnenes Hovedstad forsøger vi hele tiden at sikre tilbud til børn med forskellige interesser. Derfor er det rigtig positivt, at vi kan tilbyde vores skoleelever at komme med på ture som disse, hvor de bliver klogere på fremtidens energisystem. En dagsorden, der kun er blevet mere relevant i den tid, vi lever i, hvor vi både skal sikre grønnere og mere uafhængig energi,” udtaler borgmester Stephanie Storbank.
Målet med Power to X er at sikre et nyt grønt energisystem, der udfaser fossile energikilder. Vigtige råstoffer er brint, som man hidtil har fået fra naturgas, men som Everfuel og Crossbridge Energy er gået sammen om at udskifte med grøn brint.
Grøn brint kræver strøm fra sol og vind, og så kræver det vand, som man kan spalte til ilt og brint via den proces, der hedder elektrolyse. Gennem denne metode kan man ”gemme” grøn energi til senere, så vi ikke længere er så afhængige af, at solen skinner og vinden blæser, når vi skal bruge energien.
Fakta
- I alt 28 skoleelever og deres lærere fra Trekantområdet besøgte raffinaderiet og brintfabrikken i Fredericia for at lære om fremtidens energikilder.
- Raffinaderiet har ligget i Fredericia siden 1960’erne. Brintfabrikken på 20 MW i første fase går i drift til foråret.
- Ifølge Energistyrelsen dækker Power-to-X (PtX) over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. Det beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum