Hybrid Greentech vinder Green Power Prisen 2024
Hybrid Greentech vinder Green Power Prisen 2024 for deres avancerede, storskala og intelligente energilagringsløsninger, som aflaster elnettet og opbevarer overskydende energi ved hjælp af AI-drevne virtuelle kraftværker. En teknologi, der styrker elektrificeringen, og har krævet mod at udvikle.
Hybrid Greentech producerer AI-drevne virtuelle kraftværker, der bidrager til at maksimere udnyttelsen af vedvarende energi og øger fleksibiliteten i energisystemet. Under grundlægger Rasmus Rode Mosbæks ledelse er Hybrid Greentech vokset til en virksomhed med 25 ansatte.
Med Hybrid Greentechs intelligente energilagringsløsninger kan de i perioder, hvor der er overskud af vedvarende energi i forhold til forbruget, opbevare energien i alt fra varmepumper, batterier til køleanlæg eller smelteovne gennem AI-drevne virtuelle kraftværker. Når en sky går for solen, eller en vindfront er forsinket, kan de i samme sekund frigive strømmen igen.
- Stort tillykke til Hybrid Greentech. De er med til at løse en kæmpe udfordring i den grønne omstilling, nemlig hvordan vi sikrer, at der altid er strøm i stikkontakten – også når solen er gået ned, og vinden ikke blæser. Deres teknologi er i den grad med til at styrke elektrificeringen, og derfor er de en fortjent vinder af Green Power Prisen, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, og fortsætter:
- Det er netop innovative og fremsynede indsatser som disse, vi gerne vil hylde med Green Power Prisen. Den teknologi, som Hybrid Greentech har udviklet, viser, hvordan kunstig intelligens og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. En teknologi der har krævet et enormt mod og vedholdenhed fra grundlægger Rasmus Rode Mosbæk og resten af holdet bag, siger Kristian Jensen.
Green Power Prisen hylder dem, der tør træffe modige beslutninger og gøre en forskel i den grønne omstilling. I år har fokus været på dem, som går forrest og fremmer elektrificeringen. Juryen har valgt tre finalister ud fra et stærkt felt af nomineringer.
Årets finalister var Hybrid Greentech, Eurowind Energy og Europa-Parlamentarikeren Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre. I bedømmelsen har juryen vægtet modige beslutninger og elektrificeringen af det danske samfund til inspiration for resten af Europa. På alle tre kriterier har Hybrid Greentech udmærket sig.
Prisen blev overrakt på Green Power Denmarks Topmøde 2024, hvor grundlægger Rasmus Rode Mosbæk modtog et diplom og 30.000 kroner til et grønt formål. Hybrid Greentech har valgt at donere de 30.000 kr. til ENGIE Energy Access i Kenya gennem Carbon Clear, der laver off-grid energiløsninger i Kenya ved at distribuere solcellekit til landdistrikter og andre off-grid områder. Dermed får flere adgang til elektricitet uden at være bundet op på fossile brændsler.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkBilleder

Links
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
EU’s klimamål sætter retningen for Europa2.7.2025 12:03:31 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens klimamål i 2040 handler ikke bare om klimaet. Det sætter en retning for udviklingen af Europa. Det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og løsrive Europa fra import af olie og gas. Kommissionens udspil er godt – men til den uambitiøse side, mener Green Power Denmark.
God digital aftale, men med foden på bremsen26.6.2025 10:01:20 CEST | Pressemeddelelse
På Christiansborg er en ny aftale om digital infrastruktur netop landet. Den indeholder ifølge Fiberalliancen en række lyspunkter, men glimter også ved væsentlige mangler. På den positive side sættes der blandt andet fokus på at fremme investeringer i digital infrastruktur, mens det desværre halter med målsætningerne, som stopper lige før målstregen.
Tiltrængt at Energinet sænker priserne for at benytte elnettet4.6.2025 12:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Energinet vil sænke den pris, som elkunder og ejere af solceller og vindmøller skal betale til Energinet for at komme på elnettet, med op mod 10 procent. Det er et tiltrængt og nødvendigt skridt, mener Green Power Denmark, som længe har advaret mod Energinets stigende omkostninger for særligt producenterne af grøn strøm.
Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 202520.5.2025 16:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Husholdninger med elbil og varmepumpe sparer store beløb hvert år20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger, som vælger en elbil frem for benzinbil og en varmepumpe frem for gasfyr, sparer i gennemsnit 21.000 kroner om året, viser beregninger fra Green Power Denmark. Derfor bør forbrugerne vælge elektriske løsninger, når de skal skifte bilen og fyret ud. Og politikerne bør sætte skub i en plan for et elektrisk Danmark i 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum