Naturen skal skabe trivsel for unge i nyt projekt
Furesø er blandt fire kommuner, der de næste tre år skal udvikle aktiviteter i naturen, som middel til at skabe trivsel for unge, i samarbejde med lokale foreninger. Det er Naturvejledning Danmark, der står bag projektet "Frirum og fællesskab i naturen", som er støttet af VELUX FONDEN.

Naturen har et stort potentiale til at skabe trivsel hos unge, som kæmper med ensomhed, præstationspres og andre mentale udfordringer. Derfor vil Naturvejledning Danmark i et nyt projekt udvikle natursociale tilbud til unge i mistrivsel i samarbejde med fire kommuner: Furesø Kommune, Vesthimmerland Kommune, Odense Kommune og Esbjerg Kommune.
"Naturen kan fungere som et frirum, hvor man kommer væk fra hverdagens pres og forventninger. Der er både plads til aktiviteter, som kan danne grundlag for nye fællesskaber, og til mere stille refleksion og fordybelse. Vi ser derfor et stort potentiale i at naturen i højere grad bliver benyttet i forbindelse med unges trivsel," siger Jakob Walløe Hansen, formand for Naturvejledning Danmark.
I Furesø Kommune bakkes der op om denne betragtning og chef for Skole- og Ungdomsuddannelse, Per Christensen, tilføjer ”I en tid hvor de unge oplever præstationspres og forhøjet tempo ser jeg et stort potentiale i at vi lægger aktiviteter og samtaler ud i naturen. Naturen minder os om at tage den mere med ro og komme i bedre kontakt med os selv. Vi ser frem til at bidrage med, at få flere børn ud i naturen, ud i understøttende fællesskaber, ud og møde dygtige naturformidlere og de mangfoldige foreninger”.
I Furesø Kommune kommer naturstøttepunktet Hjortøgaard til at danne rammen for det trivselsfremmende arbejde i naturen.
Naturvejlederen som brobygger
De fire kommuner vil på forskellige måder udvikle tilbud til unge mellem 13-17 år. I alle kommuner kommer naturvejledere til at spille en særlig rolle som brobygger og facilitator for samarbejdet mellem de kommunale enheder og frivillige foreninger. På den måde skal projektet bane vejen for at civilsamfundet i højere grad kan være med til at skabe trivsel for unge.
"Naturvejledere har selvsagt stærke kompetencer til at kunne tilrettelægge aktiviteter i naturen, men de er også rigtigt gode brobyggere, fordi de ofte arbejder på tværs af de kommunale forvaltninger og har god kontakt til det lokale foreningsliv," siger Jakob Walløe Hansen.
En sådan brobygning er de allerede i fuld gang med i Vesthimmerland Kommune, hvor de er glade for at være en af de kommuner, der kan være med til at udvikle nye metoder til at skabe trivsel for unge. Her tænkes brobygningen til de frivillige foreninger ind på en kreativ måde, der tilmed skaber fritidsjob for de unge og giver et vigtigt boost til selvtilliden. Naturvejleder Karin Winther fortæller: ”At finde en løsning på sådan ”en bro” ser jeg som naturvejleder som en af de helt store opgaver i dette projekt. I mit job kender jeg både til de kommunale og foreningernes udfordringer med at engagere og fastholde unge i specifikke aktiviteter over længere tid. Men i Vesthimmerland har vi måske fundet en metode, der virker. Fra et tidligere projekt har vi gode erfaringer med at bygge et tilbud op omkring en fritidsjobmodel i naturen, disse erfaringer vil vi tage med ind i dette projekt”.
Karin Winther har allerede fået etableret et godt samarbejde med Vesthimmerlands foreningskonsulent og ungdomsskolen Ung Vesthimmerland. Her mødes de unge til en kursusrække med forskellige temaer, der skal klæde dem på som kommende ”NaturTalenter”. ”Når de unge har gennemført kurset, vil de igennem et nyt fællesskab have tilegnet sig nye kompetencer og naturfærdigheder, som kan sætte i spil i fritidsjobs hos
bl.a. foreningerne”, fortæller Karin Winther. Tanken er efterfølgende at tilbyde lokale foreninger et samarbejde med NaturTalenterne, hvor de unges kompetencer sættes i spil.
Samarbejdet henvender sig til alle foreninger, som har interesse og ønsker om natur- og udendørsaktiviteter. ”Vi ved, at det ikke kun er spejderrelaterede foreninger men også idrætsforeningerne, der tilbyder naturaktiviteter i deres foreningstilbud, så vi tror på, at deltagerne på NaturTalent-holdet på denne måde, kan komme rundt og bliver bekendt med en masse foreninger, som de måske ikke havde kendskab til i forvejen. Og som de måske heller ikke ville opsøge på egen hånd. Med et NaturTalent-kursus i rygsækken kommer de derimod med viden og kompetencer, som vi håber på, kan hjælpe dem til at blive en del af fællesskaberne på en god og tryg måde”, afslutter Karin Winther.
Også hos MYRTHUE, Natur- og kulturformidling i Esbjerg Kommune, samt på SKIBHUSGÅRDEN, Natur- og friluftscenter i Odense, sidder naturvejlederne klar til at byde velkommen i det grønne. Gennem de kommende år, skal de sammen med de unge selv, undersøge og udvikle naturaktiviteter, der skaber frirum og fællesskab i naturen.
Kontakter
Per ChristensenChef for Skole og UngdomsuddannelseCenter for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse
Tlf:7216 5800Lena AndreassenProjektlederNaturvejledning Danmark
Tlf:53 56 66 40lena@naturvejledningdanmark.dkJakob Walløe HansenFormandNaturvejledning Danmark
naturvejleder77@gmail.comKarin WintherNaturvejlederVesthimmerland Kommune
kwi@vesthimmerland.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum