AP Pension

AP Pension løfter sløret for kontor- og ejendomsdomicil i Flodbyen Randers

Del

Den første ejendom, der forventes spadestik til i byudviklingsprojektet Flodbyen Randers, bliver kontor- og ejendomsdomicilet, Bryggen, som AP Ejendomme opfører. Ejendommen bliver på 3.650 kvadratmeter, og Sydbank bliver en af lejerne.

Den første ejendom, der forventes spadestik til i byudviklingsprojektet Flodbyen Randers, bliver kontor- og ejendomsdomicilet, Bryggen, som AP Ejendomme opfører. Ejendommen bliver på 3.650 kvadratmeter, og Sydbank bliver en af lejerne. Illustration: Arkitema
Den første ejendom, der forventes spadestik til i byudviklingsprojektet Flodbyen Randers, bliver kontor- og ejendomsdomicilet, Bryggen, som AP Ejendomme opfører. Ejendommen bliver på 3.650 kvadratmeter, og Sydbank bliver en af lejerne. Illustration: Arkitema

AP Pensions datterselskab AP Ejendomme kan nu løfte sløret for, hvordan selskabets kommende ejendom Bryggen i Flodbyen Randers kommer til at se ud. Ejendommen, som bliver opført på en 1.620 kvadratmeter stor grund, bliver på 3.650 kvadratmeter fordelt på otte etager. Bryggen er tegnet af Arkitema, og kommer til at indeholde både kontor og boliger. Det bliver efter planen det første byggeri, der bliver taget spadestik til i Flodbyen.

Adm. direktør i AP Ejendomme Peter Olsson forklarer, at det er vigtigt, at den kommende ejendom passer ind i området.

- Vi har store forventninger til Flodbyen, som vi ser et kæmpe potentiale i, hvilket vi kun er blevet bekræftet i med aftalen med Sydbank. Flodbyen Randers er et enormt byudviklingsprojekt. Derfor er det ekstremt vigtigt, at ejendommene i Flodbyen passer til området. Det er vi helt overbeviste om, at den kommende ejendom på Bryggen kommer til. Arkitema har en god indsigt og forståelse for, hvad vi vil med Bryggen, og det afspejler sig i ejendommens arkitektur, som vi er sikre på, vil bidrage positivt til området og byen generelt. Som bygherre er vi glade for nu at kunne præsentere Bryggen, siger Peter Olsson.

For Arkitema har det været vigtigt at skabe en bygning, der tilpasser sig områdets karakter, forklarer kreativ leder hos Arkitema, Mads Birk-Ellegren:

- Det har været vigtigt for os at skabe en tidssvarende, stedbunden arkitektur, som taler ind i områdets mange funktioner og skalaer. Derudover har det været utroligt spændende at forme et hus lige netop til dette sted, hvor byen møder havnen. Derfor har vi skabt en bebyggelse, der tilpasser sig områdets karakter, hvor de varierende etagehøjder og afrundede hjørner falder naturligt ind i de fremtidige omgivelser, siger Mads Birk-Ellegren om Bryggen, der bliver opført på en grund, der tidligere har huset en benzinstation.

Følger udviklingen
Aftalen med den første lejer er på plads, for Sydbank flytter nemlig sin Randers-filial ind i kontor- og ejendomsdomicilet. Hos Sydbank følger de nøje udviklingen for Flodbyen, fortæller filialdirektør i Sydbanks Randers-afdeling Michael Lejsgaard Jensen:

- Siden 1987 har vi boet i Kirkegade i Randers, og det har vi været glade for. Men vi synes, der skal ske noget nyt, og vi har fulgt planerne og udviklingen for Randers’ nye bydel. Planerne om et nyt og moderne bydelsområde flugter med de planer, vi har, når vi skal se på nye og moderne rammer. I Sydbank vil vi gerne være synlige og tilgængelige for vores kunder, og med den kommende placering i Bryggen i Flodbyen, synes vi, at vi kommer til at bo på den bedste placering i Randers midtby. Vi får en tydelig lokal tilstedeværelse, hvor vi fortsat vil være tilgængelige for både nuværende og fremtidige kunder, siger Michael Lejsgaard Jensen, der sammen med sine kolleger kommer til at sidde på to af ejendommens otte etager.

Direktør i Flodbyen Randers P/S og projektchef i AP Ejendomme Jesper Kirkelund Plauborg sidder med planlægningen af Bryggen, og han forklarer, at der fortsat er mulighed for at blive blandt de første til at rykke ind i ejendommen.

- Vi begynder nu at tage snakke med virksomheder om de øvrige erhvervsarealer i Bryggen, hvor vi har planer om, at der skal være en cafe i stueplan. Vi oplever en god interesse for Bryggen og taler med flere potentielle lejere, så vi har store forhåbninger til projektet. Vi tror på, at de, der bliver en del af ejendommen, vil få de helt optimale rammer til at drive deres virksomhed. Lokalplansprocessen for Bryggen vil snart blive sat i gang, og så er vores forhåbning, at vi inden for et år kan begynde at opføre ejendommen, fortæller Jesper Kirkelund Plauborg.

Aftalen for det videre arbejde med Bryggen er betinget af den videre lokalplanproces i Randers Kommune, byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen samt relevante tilladelser. Udarbejdelsen af lokalplansforslaget forventes igangsat inden sommer 2024.

AP Ejendomme ejer 51 procent af arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers P/S, mens Randers Kommune ejer 49 procent.

AP Ejendomme er forpligtet til at opføre ejendomme på 27 procent af byggeretterne i Flodbyen. Men det kommende kontor- og ejendomsdomicil bliver opført på en grund, som AP Ejendomme ikke er forpligtet til at bygge på.

Kontakter

Michael Lejsgaard Jensenfilialdirektør Sydbank i Randers

Tlf:4035 4758

Billeder

Den første ejendom, der forventes spadestik til i byudviklingsprojektet Flodbyen Randers, bliver kontor- og ejendomsdomicilet, Bryggen, som AP Ejendomme opfører. Ejendommen bliver på 3.650 kvadratmeter, og Sydbank bliver en af lejerne. Illustration: Arkitema
Den første ejendom, der forventes spadestik til i byudviklingsprojektet Flodbyen Randers, bliver kontor- og ejendomsdomicilet, Bryggen, som AP Ejendomme opfører. Ejendommen bliver på 3.650 kvadratmeter, og Sydbank bliver en af lejerne. Illustration: Arkitema
Download
Illustration: Arkitema
Illustration: Arkitema
Download

Om AP Pension

AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.

Følg pressemeddelelser fra AP Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AP Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye