Per er vendt hjem til Andelskassen
24.5.2024 06:51:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Per Madsen Bøndergaard er ansat som landbrugsrådgiver i Andelskassens landbrugscenter i Nordenskov. Her glæder han sig til igen at blive økonomisk sparringspartner for landmændene og bruge sin mangeårige erfaring inden for landbrugsfaget og den finansielle sektor. Og Andelskassen er på ingen måder ukendt for ham.

Med 25 år som landbrugsrådgiver i den finansielle sektor, heraf 10 år i Andelskassens Landbrugscenter, har Per Madsen Bøndergaard stor erfaring inden for landbrugsfaget. Et fag han altid har haft lyst til at arbejde inden for – lige siden han gik sine første skridt på bedsteforældrenes gård. Han er uddannet agrarøkonom og har arbejdet som driftsleder på en stor svinegård, inden han blev landbrugsrådgiver og arbejdede 15 år i Jyske Bank, Nykredit og Nordea.
Han er netop vendt tilbage som landbrugsrådgiver i Andelskassens Landbrugscenter efter en periode som sekretariatsleder i missionsselskabet Promissio. For det kristne livssyn er også noget, der altid har betydet meget for Per.
”Jeg havde et meget spændende og meningsfuldt arbejde i Promissio, hvor jeg også fik mulighed for at prøve ledervejen. Men det var også en meget administrativ stilling med meget skærmarbejde, og jeg savnede kundedialogen – at komme ud at møde og opbygge relationer med landmændene og finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe dem med det, de gerne ville med deres bedrift,” fortæller Per.
I Andelskassens Landbrugscenter bliver Per igen en del af et team, hvor størstedelen har en baggrund inden for landbrugsfaget. For Per er det nemlig lige så naturligt at kunne tale med kunderne om vind og vejr som lån og leasing.
”Jeg tror på, at vi gør en forskel, fordi vi forstår deres hverdag på en helt anden måde – fordi vi selv har været der – og vi ved, at vejret og andet udefrakommende kan skubbe på landmændenes planlægning af årets gang i virksomheden. I Andelskassen er vi gode til at møde mennesker der, hvor de er i livet. Vi behandler alle kunder individuelt, og det er meget vigtigt for os at opbygge gode relationer med dem,” siger Per.
Det er netop det at skabe og opbygge nye relationer, som bliver Pers fokusområde i Andelskassen, og han glæder sig til at møde nye landmænd på deres hjemmebane.
”At møde nye mennesker og få et indblik i deres virksomhed og det landbrug, de driver, og hvordan vi som bank kan hjælpe med at opnå nogle af deres økonomiske drømme og mål – det er noget af det, jeg hele mit arbejdsliv har fundet utroligt spændende. Nogle er tilfredse, hvor de er, mens andre vil vækste, og hvordan kan jeg og Andelskassen så gøre en forskel, så kunderne også oplever, at de er noget særligt hos os. For det er de hver og én,” slutter Per af.
Per bor i Rødding med sin hustru. De har sammen fire voksne børn i alderen 20-26 år. I fritiden er Per aktiv i Luthersk Mission, både som medlem i den lokale frimenighed og som prædikant. Og så holder han meget af at tage på campingture med familien rundt i det danske land.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum