Lige om lidt kan du søge om tilskud til en varmepumpe
24.5.2024 08:00:00 CEST | VS Automatic | Pressemeddelelse
Mandag formiddag åbner Energistyrelsens varmepumpepulje, og en del af den kan blive din, hvis du ønsker at skifte din gamle varmekilde ud med en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.

Måske fylder opvarmning af din bolig ikke specielt meget i din bevidsthed lige for tiden. Men hvis du varmer hjemmet op med en gammel og måske ikke helt grøn varmekilde og derfor går med overvejelserne om at skifte den ud med en varmepumpe – så er det nu, du skal være vaks!
Mandag d. 27. maj kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje, som giver tilskud til privatpersoner, andelsboligforeninger, ejerforeninger og virksomheder, som ønsker at skifte en gammel varmekilde ud med en varmepumpe.
Du kan få 17.000 kroner i tilskud til en luft til vand-varmepumpe eller 27.000 kroner, hvis du skifter til en væske til vand-varmepumpe (også kendt som jordvarme).
For at få del i puljen skal du leve op til fem krav:
- Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje det.
- Huset skal opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel.
- Huset må ikke ligge i et område, hvor er der fjernvarme eller planlagt fjernvarme.
- Du må ikke være gået i gang med at skifte til en varmepumpe, fx ved at have indhentet et bindende tilbud.
- Tilskuddet gives kun ved skift til luft til vand-varmepumpe eller væske til vand-varmepumpe (jordvarme).
Læs mere om selve ansøgningsprocessen her.
Pengene bliver fordelt efter først til mølle-princippet blandt de ansøgere, der lever op til kravene.
Varmepumpen skal installeres af en professionel
Får du tilkendt tilskud til en luft til vand-varmepumpe, skal din nye varmepumpe installeres af en VE-godkendt installatør indenfor to år. En VE-installatør er særligt kvalificeret til at håndtere vedvarende energiløsninger indenfor et specifikt område, fx varmepumper.
Desuden skal arbejdet laves af en momsregistreret håndværker, og du må altså ikke sætte varmepumpen op selv.
Ansøgningsportalen til varmepumpepuljen finder du her.
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Fire nye elektrikersvende er klar til branchen: Smart home, automation og intelligent belysning imponerede ved svendeprøverne22.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos elinstallatøren VS Automatic i Horsens er sommeren lig med nye begyndelser. For fire elektrikerlærlinge betyder dette en navneforandring fra ”lærling” til ”svend”, og de træder nu ind i en branche med stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Deres svendeprojekter spænder fra intelligente boliger og vision-teknologi, til belysning der følger menneskets naturlige døgnrytme.
Elektrikerlærlinge fik indblik i fremtidens intelligente anlæg11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To elektrikerlærlinge fra den horsensianske elinstallatør VS Automatic har, som en del af deres elektrikeruddannelse, gennemført et fire ugers skoleophold på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, hvor fokus var på SCADA, programmering og industrielle anlæg. Her arbejdede de med teknologier, der kunne bruges i alt fra spildevandsanlæg til avancerede produktionsvirksomheder.
VS Automatic overgår lærlingemål med 1.280%25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic i Horsens er blandt flere tusinde danske virksomheder, som er omfattet af den lovpligtige Læreplads AUB-ordning, som fastsætter krav til antal lærlinge og elever i virksomhederne. Opgørelserne er netop sendt afsted, og VS Automatic har opfyldt deres lærlingemål med mere end 1.280%.
El-branchen er i trygge hænder: Elektrikerlærlinge arbejder med fejlfinding i praksis11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hverdagen som elektrikerlærling hos VS Automatic kan byde på alt lige fra udskiftning af stikkontakter, opsætning af varmepumper, arbejde på eltavler og rigtig meget andet. Ligegyldigt opgaven, er fejlfinding altid en vigtig del af arbejdet – for hvad skal man gøre, hvis der ikke er strøm i stikkontakten, ikke er lys i lamperne, eller hvis fejlstrømsrelæet bliver ved med at slå fra?
VS Automatic er blevet en autoriseret elinstallatør rigere21.5.2026 10:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederik Lykke Sørensen, elektrikersvend hos VS Automatic i Horsens, kan nu stolt kalde sig autoriseret elinstallatør, da han netop har gennemført knap 2 års installatøruddannelse på Erhvervsakademi Dania i Randers – med et eksemplarisk resultat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum