3F: Gode tiltag i aftale mod social dumping

23.5.2024 11:34:14 CEST | 3F | Pressemeddelelse

Del

3F er tilfreds med, at virksomhederne nu kan forvente større bøder, når de bryder arbejdsmiljøloven. Det bør også gælde i sager om social dumping og arbejdslivskriminalitet.

Danmarks stærkeste fagforening, 3F, er godt tilfreds med den politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping.

- Jeg synes, der er grund til at rose ministeren og folketingets partier for en solid aftale om en styrket indsats mod social dumping med flere nye målrettede indsatser, der samtidig sikres varige bevillinger. Vi har fået mange af 3F’s mærkesager med i aftalen, og aftalen er et rigtig godt skridt i den rigtige retning mod et velorganiseret, dansk arbejdsmarked, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

- Men det bør sikres, at de skærpede regler i denne aftale også gælder, når virksomhederne overtræder bestemmelser om social dumping og arbejdslivskriminalitet. Det skal ikke kun gælde ved overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne, siger Søren Heisel.

Aftalen gør det muligt at stoppe arbejdet hos en entreprenør og underleverandør, hvis de overtræder reglerne. Samtidig sættes straffen op med betydeligt højere bøder for de alvorlige overtrædelser.

Det får ros af forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl:

- Når vi ser på de sager, der har været ført i Danmark, har arbejdsgiverne sluppet med alt for lave bøder. Det skal gøre ondt på virksomhederne, når de bryder arbejdsmiljøreglerne. Det skal gøre så ondt, at de kun har råd til at gøre det én gang! Derfor er jeg godt tilfreds med aftalens indhold om større bøder. Det er et stort skridt i den rigtige retning, siger Lene Krabbe Dahl.

En af de ting, der ikke er kommet med i den nye aftale, er et ID-kort, hvor arbejdstagerens arbejdsplads, ansættelsessted og arbejdstid registreres, så der kan føres kontrol med især de udenlandske medarbejderes ansættelsesforhold.

- Vi har et klart og stærkt ønske om et ID-kort og et nationalt register over arbejdsgivere der udøver social dumping og arbejdslivskriminalitet, som ikke er kommet med i denne aftale. Vi vil naturligvis arbejde for at det bliver en politisk realitet snarest. Vi er derfor ikke i mål med denne pakke, men et godt skridt på vejen. I 3F bidrager vi gerne til den fremtidige proces, som vi har gjort det tidligere, siger Søren Heisel.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

3F: Fritvalg og lavtløns-pulje i ny OK-aftale for kommunalt ansatte25.2.2026 18:08:43 CET | Pressemeddelelse

Onsdag eftermiddag blev den nye overenskomstaftale for ca. 500.000 kommunalt ansatte præsenteret efter en intensiv forhandlingsperiode, som har strukket sig over hele 13 døgn. ”Vi er godt tilfredse med, at OK-aftalen giver vores kommunalt ansatte medlemmer mere fleksibilitet gennem en fritvalgsordning, og at der er afsat midler til en lavtløns-pulje,” siger Lydia Callesen, som er formand for Offentlig Gruppe i 3F. ”Begge dele har været højt prioriterede medlemskrav i vores forberedelser til forhandlingerne, og særligt det at mellemgruppen får mere fleksibilitet, har vi arbejdet for.” Fritvalgsordningen bliver på 4,77 %. Dertil kommer 0,94-1,88 % for seniorer (afhængig af alder) og med mulighed for at pension over 15 % kan lægges ind i ordningen. Dertil kommer at man får mulighed for fri på barns 3. sygedag og på hjemkaldelsesdagen, som også giver børnefamilier mere fleksibilitet. Lydia Callesen er også begejstret for den økonomiske ramme på 9,2 %, som giver en klar reallønsforbedring i

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye