3F: Gode tiltag i aftale mod social dumping
23.5.2024 11:34:14 CEST | 3F | Pressemeddelelse
3F er tilfreds med, at virksomhederne nu kan forvente større bøder, når de bryder arbejdsmiljøloven. Det bør også gælde i sager om social dumping og arbejdslivskriminalitet.
Danmarks stærkeste fagforening, 3F, er godt tilfreds med den politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping.
- Jeg synes, der er grund til at rose ministeren og folketingets partier for en solid aftale om en styrket indsats mod social dumping med flere nye målrettede indsatser, der samtidig sikres varige bevillinger. Vi har fået mange af 3F’s mærkesager med i aftalen, og aftalen er et rigtig godt skridt i den rigtige retning mod et velorganiseret, dansk arbejdsmarked, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.
- Men det bør sikres, at de skærpede regler i denne aftale også gælder, når virksomhederne overtræder bestemmelser om social dumping og arbejdslivskriminalitet. Det skal ikke kun gælde ved overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne, siger Søren Heisel.
Aftalen gør det muligt at stoppe arbejdet hos en entreprenør og underleverandør, hvis de overtræder reglerne. Samtidig sættes straffen op med betydeligt højere bøder for de alvorlige overtrædelser.
Det får ros af forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl:
- Når vi ser på de sager, der har været ført i Danmark, har arbejdsgiverne sluppet med alt for lave bøder. Det skal gøre ondt på virksomhederne, når de bryder arbejdsmiljøreglerne. Det skal gøre så ondt, at de kun har råd til at gøre det én gang! Derfor er jeg godt tilfreds med aftalens indhold om større bøder. Det er et stort skridt i den rigtige retning, siger Lene Krabbe Dahl.
En af de ting, der ikke er kommet med i den nye aftale, er et ID-kort, hvor arbejdstagerens arbejdsplads, ansættelsessted og arbejdstid registreres, så der kan føres kontrol med især de udenlandske medarbejderes ansættelsesforhold.
- Vi har et klart og stærkt ønske om et ID-kort og et nationalt register over arbejdsgivere der udøver social dumping og arbejdslivskriminalitet, som ikke er kommet med i denne aftale. Vi vil naturligvis arbejde for at det bliver en politisk realitet snarest. Vi er derfor ikke i mål med denne pakke, men et godt skridt på vejen. I 3F bidrager vi gerne til den fremtidige proces, som vi har gjort det tidligere, siger Søren Heisel.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum