Erhvervsministeren: EU taber grønt tempo
Sammen med en række danske erhvervsorganisationer har erhvervsminister Morten Bødskov lavet et fællespapir til EU-Kommissionen med 10 veje til at sikre et mere konkurrencedygtigt Europa.
De seneste års globale udviklinger med pres på forsyningskæder og uro i markeder har afsløret, at der er alvorlige mangler i den europæiske konkurrenceevne. Der er brug for en mere fremsynet europæisk industripolitik, der kan fastholde vigtig, grøn industri i Europa.
Derfor har erhvervsminister Morten Bødskov sammen Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Green Power Denmark og Tekniq Arbejdsgiverne i et fællesbrev til EU-Kommissionen forfattet en liste med 10 bud på, hvordan Europa bliver mere konkurrencedygtigt.
”EU skal i arbejdstøjet og håndtere alvorlige udfordringer med den europæiske konkurrenceevne. Lige nu taber EU grønt tempo. Vi skal have sagsbehandlingstider ned og begrænse unødvendig bureaukrati. Det faktum at virksomheder skal hyre eksterne konsulenter for at forstå en ansøgning om EU-finansiering viser, at det er blevet for bøvlet. Vi risikerer en fremtid, med afhængighed af Kina for adgangen til grønne teknologier. Hvis EU skal forblive førende inden for skabelse og produktion af topmoderne teknologier, skal vi forbedre vilkårene for vores virksomheder, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
I de 10 bud lyder det blandt andet, at mængden af administrative byrder skal reduceres, det europæiske marked skal gøres mere attraktivt for privat kapital og ansøgning om EU-finansiering skal være lettere og gå hurtigere.
Den fulde liste har erhvervsministeren med sig hånden, når han i dag er til konkurrencerådsmøde i Bruxelles.
Her skal ministre fra EU-landene diskutere og drøfte fremtiden for europæisk industripolitik, herunder det indre markeds fremtid.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum