Regeringen vil forbyde fiskeri med bomtrawl
23.5.2024 10:35:00 CEST | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Det skal være forbudt for danske fiskefartøjer at fiske med tunge bomtrawl i danske farvande. Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil samtidig intensivere arbejdet for et EU-forbud mod bomtrawl, som også vil gælde udenlandske fiskere.
For to uger siden kunne fødevareminister Jacob Jensen (V) meddele, at fiskeri med bomtrawl og andre bundslæbende redskaber bliver forbudt i fem såkaldte Natura 2000-områder i Skagerrak og Nordsøen. Her har særligt udenlandske fiskere i de senere år fisket med tunge bomtrawl på sårbare sten- og boblerev. Forslaget er vedtaget i Folketinget og skal nu omsættes til lovgivning i EU.
Nu er ministeren klar med endnu et tiltag i arbejdet for et mere et bæredygtigt fiskeri i Danmark. Det er et forbud mod fiskeri med bomtrawl i danske farvande. I første omgang kommer forbuddet til at gælde danske fiskefartøjer, mens regeringen vil sideløbende arbejde for et EU-forbud, som også vil gælde for udenlandske fiskere, der opererer i dansk farvand. Indsatsen hen imod et EU-forbud vil bl.a. tage afsæt i et forskningsprojekt i Jammerbugt, som dokumenterer bomtrawls effekter på havbunden.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger:
”Vi har et ansvar for at beskytte vores havområder og dyreliv, så kommende generationer også kan få glæde af havets ressourcer. Derfor har vi nu besluttet, at det skal være slut med de tunge bomtrawl. Første skridt på vejen mod et bedre havmiljø bliver en national udfasning af bomtrawl, mens vi sideløbende vil arbejde benhårdt for en fælles europæisk løsning, så det bliver forbudt for alle. Vi kan nemlig ikke alene lave regler, der forbyder fiskeri med bomtrawl for andre landes fartøjer, selvom de fisker i danske farvande. Derfor tager vi nu det første vigtige skridt mod et fremtidigt fiskeri uden bomtrawl.”
Fakta
- Danmark kan ikke alene indføre nationale regler om et forbud mod fiskeri med bomtrawl, der gælder for andre landes fiskefartøjer i danske farvande. Her skal de vedtages inden for rammerne af EU's fælles fiskeripolitik.
- Regeringens forslag vil ikke omfatte de mindre fartøjer, der primært fisker efter hesterejer.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum