Tre nye ambulancebehandlerelever hos PreMed
Anna fra Sejerslev, Troels fra Nykøbing Mors og Karla fra Aalborg er lige nu på skolebænken på Rybners i Esbjerg på grundforløbet i deres uddannelse til ambulancebehandlere. Fra uge 24 kommer PreMeds tre nye elever til at indgå i vagter som tredje person på ambulancerne, der kører ud fra baserne i henholdsvis Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Hobro.
Anna – fra skipatrulje og plejehjem til ambulancen i Thisted
Anna er 22 år og har efter studentereksamen arbejdet som skipatrulje i Geilo i Norge og i mere end tre år været afløser på plejehjem i henholdsvis Herning og på Mors.
Nu realiserer hun sin store drøm om at blive en del af akutberedskabet og PreMed, hvor hun skal køre med to erfarne ambulancebehandlere fra basen i Thisted.
”Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde inden for sundhedssektoren, men troede egentlig, at jeg skulle på universitetet. Men fordi det akutte område tiltaler mig, og fordi jeg havde hørt rigtig meget godt om PreMed, så søgte jeg en læreplads og blev optaget,” forklarer hun.
”Selvom jeg kun lige er begyndt på uddannelsen, er jeg sikker på, det er den rette hylde for mig. Kombinationen af teori og praksis, hvor man hurtigt skal oversætte det, man lærer, passer perfekt til mig,” siger Anna. Hun håber, at uddannelsen vil ruste hende til at blive megadygtig og kunne hjælpe mennesker i svære situationer og skabe ro omkring sig.
Anna bor i Sejerslev på det nordlige Mors. Hun har tidligere spillet håndbold på højt plan, men hygger sig i dag med alle slags boldsport og med at hækle eller male.
Troels – tømrer, brandmand og P.T. vil være ambulancebehandler
I begyndelsen af juni fylder Troels 37 år, og nu er han i gang med at udleve sin drengedrøm om at blive ambulancebehandler. Efter mange år på arbejdsmarkedet og i praktiske jobs er det en omvæltning for ham at komme på skolebænken:
”Jeg har været spændt på, hvordan jeg kunne tackle det at sidde stille og arbejde med min PC, men det går langt bedre, end jeg havde frygtet,” siger Troels.
Han er oprindeligt uddannet tømrer på Mors og arbejdede som tømrer en del år, hvor han med tiden blev tillært gulvlægger. Troels har været frivillig brandmand i 13 år og kom til patienttransporten (P.T.) hos PreMed i Thisted i april 2022. Han kører stadig som frivillig brandmand i Nykøbing Mors.
”Det har altid været en kæmpe drøm for mig at blive ambulancebehandler, så jeg kneb en tåre, da jeg fik besked om, at jeg fik elevplads. Jeg er glad for at blive uddannet hos PreMed, som er et kanonfirma. Man er tæt på ledelse, har gode kolleger, og der er altid nogen, som er parate til at hjælpe, når man har brug for det,” siger han. Troels kommer til at køre ambulance fra baserne i Thisted, Nykøbing og Fjerritslev i den praktiske del af uddannelsen.
Han bor i Nykøbing Mors og holder af at styrketræne. Desuden lader han op ved at tage rygsækken på og komme ud og være aktiv i den danske natur.
Karla – skifter uddannelse fra sygepleje til ambulancebehandler
Efter gymnasiet har Karla arbejdet som pædagogmedhjælper for døvblinde i Aalborg og læst til sygeplejerske i halvandet år.
”Jeg har altid gerne villet være ambulancebehandler og søgte en elevplads hos PreMed, fordi jeg havde indtryk af, at det var et godt firma med plads til forskellighed,” siger Karla.
Nu, hvor hun er kommet i gang med uddannelsen, sætter hun stor pris på, at den er meget praktisk orienteret, og hun befinder sig godt blandt de andre elever og kolleger, hun har mødt hos PreMed:
”Jeg kan godt lide, at vi er meget forskellige. Der er plads til, at man får lov til at prøve meget og til individuel læring og udvikling,” siger hun. Efter grundforløbet, kommer Karla til at indgå i aftenvagt fra PreMeds base i Hobro.
Karla er 24 år og bor sammen med sin kæreste i Aalborg. Hun står på wakeboard, kitesurfer og holder i det hele taget meget af vandsport og friluftsliv. Desuden er hun frivillig i Aalborg Cable Park i DOK ØST.
Nøgleord
Kontakter
Anders VikkePreMed A/S
Tlf:+45 2874 4112anders.vikke@premed.dkSusanne Lindø GrønbechGrønbech PR og kommunikation ApS
Tlf:+45 4033 0555sl@groenbech.comBilleder
Om PreMed
PreMed varetager ambulancetjeneste og liggende patienttransport i dele af Region Nordjylland. Vi driver også hjælpemiddeldepoter i dele af Region Syddanmark.
Vi beskæftiger i alt ca. 200 ansatte fordelt på 15 adresser i Region Nordjylland og Syddanmark.
Vores ambulancetjeneste er som den eneste i landet ISO-certificeret med hensyn til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Følg pressemeddelelser fra PreMed A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PreMed A/S
Første temadag om uddannelsen af ambulancebehandlere2.5.2023 11:20:23 CEST | Pressemeddelelse
Hotel Amerika i Hobro dannede rammen om en temadag i sidste uge – den første af sin art i Nordjylland. Temadagen samlede alle involverede i uddannelsen af ambulancebehandlere i Nordjylland for at tale om, hvordan uddannelsen kan gøres endnu bedre. Mere end 70 deltog i temadagen.
Lars Lauritsen er ny driftsleder på hjælpemiddelcentralen i Nyborg27.4.2023 13:49:59 CEST | Pressemeddelelse
PreMed overtog i begyndelsen af 2022 driften af hjælpemiddelcentralen i Nyborg Kommune. Her har Lars Lauritsen været teknisk chauffør siden februar 2022, og han er nu udnævnt som driftsleder samme sted.
PreMed fejrer det første år med ambulanceservice31.3.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første april i år er det præcist ét år siden, PreMed A/S gik i drift med deres ambulancetjeneste fra 13 baser i Thy-Mors og Himmerland. Hos PreMed er der glæde over det første års resultater – og over den opbakning fra medarbejderne, fra regionens præhospitale virksomhed og fra branchen, som landets nyeste ambulanceoperatør har mødt.
Tre nye ambulancebehandlerelever har første uge i drift21.3.2023 09:26:36 CET | Pressemeddelelse
Nicki og Laura er ambulancebehandlerelever hos PreMed A/S og er netop begyndt på deres første uge i driften på basen i Thisted. Samtidig er Marie begyndt på sin første uge i driften på basen i Hobro. PreMed varetager ambulanceservice for Region Nordjylland i Thy-Mors og Himmerland, og virksomheden har som en af sine målsætninger at tiltrække, uddanne og fastholde flere gode medarbejdere til faget.