Burgerkæde planter 60.000 træer i nye folkeskove i Danmark
I disse uger og frem til midten af juni planter landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, i alt 60.000 træer i nyanlagte folkeskove ved Roskilde, Holbæk, Skanderborg, Odense og Hammel. Kæden erstattede i 2020 legetøjet i børnemenuerne med plantning af træer i danske folkeskove. Med forårets indsatser har kæden plantet 429.000 nye træer landet over.
I foråret og frem til medio juni planter Sunset Boulevard i samarbejde med Growing Trees Network i alt 60.000 nye træer i de nyetablerede folkeskove Peder Syv Folkeskov ved Roskilde, Knabstrup Folkeskov og Tuse Folkeskov ved Holbæk, Anebjerg Folkeskov ved Skanderborg, Kirkendrup Folkeskov ved Odense og Haurum Folkekirkeskov ved Hammel.
Plantningerne sker som led i virksomhedens vision om at bidrage til offentligt tilgængelige rekreative områder og naturlige legepladser rundt om i Danmark.
Skov fremfor legetøj
I oktober 2020 fjernede Sunset Boulevard som den første store burgerkæde i Danmark legetøjet fra børnemenuen for i stedet at plante træer i de danske folkeskove sammen med Growing Trees Network. Omkring 400.000 færre stykker legetøj om året og plantning af snart 429.000 nye træer rundt om i landet er det siden blevet til.
Om initiativet siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch:
“Det giver rigtig god mening for os som dansk familierestaurant at gøre en positiv forskel i de lokalsamfund, vi er en del af, og sikre grøn skov for fremtidige generationer. Samtidigt bliver initiativet taget godt imod af vores gæster. De kan godt se ideen i den mere langsigtede strategi om at plante træer fremfor at uddele en masse ligegyldigt legetøj med kort levetid.”
Til efteråret har Sunset Boulevard planlagt plantning af yderligere 26.000 træer i Danmark i samarbejde med Growing Trees Network. I 2023 indledte kæden desuden et samarbejde med netværksorganisationen Omstilling Nu om plantning af offentligt tilgængelige mikroskove, altså små skove, der kan leve og udvikle sig på områder helt ned til 16m2, i byområder i Danmark. Indtil videre har kæden plantet 6 mikroskove på hver 100 m2.
Om Folkeskove
Folkeskov er en skov, hvor der er fokus på plantning af hjemmehørende træarter med en række positive effekter. Folkeskov understøtter biodiversiteten, binder CO2 og giver rekreative områder til lokalbefolkningen. Folkeskovene får status af fredskov og understøtter derved målet i Danmarks Nationale Skovprogram om, at skovlandskaber dækker 25-27 % af landets areal inden udgangen af det 21. århundrede. Du kan læse mere her: https://www.growingtrees.dk/
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 48 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1600 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkBilleder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 46 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1500 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Elever fra Skolen på la Cours Vej planter lokal mikroskov19.11.2024 09:31:26 CET | Pressemeddelelse
Den 22. november planter 75 elever fra Skolen på la Cours Vej en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved skolen på Frederiksberg. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen 2030Skov. Formålet med initiativet er at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
Elever fra Hjalleseskolen skaber mikroskov27.9.2024 09:09:51 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober planter elever fra Hjalleseskolen en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov tæt på skolen i Hjallese ved Odense. Plantningen finder sted i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU og har til formål at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
Tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland får ny franchisetager25.9.2024 09:32:40 CEST | Pressemeddelelse
Christopher Bansmann, 43 år og bosiddende i Odense, skal overtage ledelsen af tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland. Første overtagelse sker den 1. oktober med restauranten i Rødekro. Med overdragelsen mener kæden at have fundet den rette til at sikre restauranternes fortsatte vækst og udvikling gennem personligt ejerskab i fremtiden.
Elever planter mikroskov i Ringsted18.9.2024 10:13:47 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag den 25. september planter elever fra Midtsjællands Gymnasium og Kildeskolen i Ringsted en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved gymnasiet. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU. Formålet er at øge de unges naturforståelse og skabe flere grønne områder i byen.
Sunset Boulevard åbner drive in-restaurant i Varde21.8.2024 12:53:15 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september åbner landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, sin første restaurant i Varde. Den nye Grab'nGo-restaurant med Drive in er baseret på take away og online bestilling og bliver beliggende på Vestre Landevej 82.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum