Kan man holde møde med sin bank hjemme i stuen?
Spørger du i Andelskassen, er svaret ja. Banken offentliggør i dag sit regnskab for 1. kvartal. Det viser en positiv udvikling bl.a. på grund af en række nye kunder. Muligheden for at deres rådgiver i Andelskassen kommer hjem til dem, gør en forskel for flere.
![Bankdirektør Alma Lund Høj](/data/images/public/11280997/13862025/d333256e-db68-4399-baf1-59902a1d0ac6-w_720.jpg)
I en tid hvor mere og mere foregår digitalt, betyder den personlige relation mere end nogensinde. Sådan er holdningen i Andelskassen. Men kan man så ikke komme ind i banken, hvis det passer bedst?
”Jo, man kan altid booke et rådgivningsmøde i Andelskassen, og nogen vælger også teams-mødet. Vi oplever blot, at er man fx en familie med små børn, der har en travl hverdag, kan det være nemmere at passe ind i hverdagen, at vores rådgivere tager ud til kunderne, hvor både børn og voksne er i deres vante rammer. Det har vi fuld forståelse for,” siger bankdirektør i Andelskassen, Alma Lund Høj.
Med muligheden for at rådgiveren kommer ud, ønsker Andelskassen at understrege, at bankrådgivning ikke blot handler om økonomi, men det liv man gerne vil leve. Det, at rådgiverne kommer ud, kan for nogen være med til at understøtte tillid og en personlig relation, hvor man i fællesskab finder frem til mulighederne.
”Jeg forstår godt, at det at gå hen i banken og fortælle om ens økonomi kan virke grænseoverskridende. Det er ret privat. Og så kan man måske gå med opfattelsen af, at man skal tage sit pæne tøj på og komme med et udfyldt regneark, der viser, at man har overblikket. Det vil vi gerne mane til jorden. Vi ønsker at understrege, at vi i bund og grund er mennesker, der interesserer os for andre mennesker,” lyder det fra Alma Lund Høj.
Når Andelskassen kan offentliggøre et meget tilfredsstillende regnskab, der viser en positiv udvikling, ser Alma Lund Høj, at netop blikket på mennesket og relationen spiller ind. Lige som banken har opgjort tallene for 1. kvartal, har man igen i år sammen med det, der hedder Videncenter for God Arbejdslyst, fået målt arbejdslysten blandt alle medarbejdere.
”Sidste år scorede vi højt på god arbejdslyst, og i år er arbejdslysten endnu bedre – faktisk over brancheniveau og danskerne generelt. Det glæder os naturligvis, at medarbejderne har det godt, og jeg ser en tydelig sammenhæng mellem vores vækst, den gode arbejdslyst og også det, at vi har en høj kundetilfredshed. Jeg tror, kunderne kan mærke om den rådgiver, de sidder overfor, er glad for at gå på arbejde.”
Andelskassen har 19 rådgivningscentre i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Hovedkontoret ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg. I alt er der knap 300 ansatte i Andelskassen.
Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2024:
- Resultat før skat på 77,5 mio. kr. mod 66,9 mio. kr. i 1. kvartal 2023.
- Basisindtjeningen er steget med 20,7 % til 61,8 mio. kr. mod 51,2 mio. kr. i 1. kvartal 2023.
- Egenkapitalforrentning før skat på 11,2 % p.a.
- Høj kapitalprocent på 29,8 % og en overdækning i forhold til kapitalkrav på 13,3 procentpoint.
- Overdækning til NEP-krav på 9,3 procentpoint.
- Nettogebyrindtægterne er faldet med 6,6 % til 67,1 mio. kr. mod 71,8 mio. kr. i 1. kvartal 2023.
- Udgifterne til personale og administration er steget med 3,3 %.
- Positive kursreguleringer på 24,0 mio. kr. mod 24,6 mio. kr. i 1. kvartal 2023.
- Nedskrivninger på 8,3 mio. kr. mod 8,9 mio. kr. i 1. kvartal 2023.
- Stigning i udlånet på 6,9 % til 7.787 mio. kr. mod 7.285 mio. kr. pr. 31. marts 2023.
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkBilleder
![I Andelskassen tilbyder rådgiverne at holde møde hjemme hos kunderne.](/data/images/public/11280997/13862025/75ef2aba-3133-444e-8301-ff54eddfcebd-w_240.jpg)
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny formuespecialist i Andelskassen: ”For mig har det altid handlet om mennesker”5.7.2024 09:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen har ansat 44-årige Palle Ladefoged Grabow som formuespecialist.
Ny rådgiver i Andelskassen i Varde: ”En god relation er en tryg relation”3.6.2024 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klinggaard Jensen er ny kunderådgiver i Andelskassen i Varde. Hun glæder sig over at være blevet en del af en relationsbank, hvor hun kan komme tættere på kunderne.
Fire lokale foreninger modtager fondsmidler31.5.2024 15:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Tarm IF af 1897, Unghygge - Skjern Bykirke, Skaven Strand Grundejerforening og Videbæk Borgerforening har modtaget i alt 69.350 kr., som de kan bruge til initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden bag Andelskasserne i område Nord.
To lokale initiativer modtager fondsmidler27.5.2024 09:44:59 CEST | Pressemeddelelse
Bæklund Rideklub og Thy Mors Handicap Musikfestival har til sammen modtaget 33.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden bag Andelskasserne i område Nord.
Per er vendt hjem til Andelskassen24.5.2024 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Per Madsen Bøndergaard er ansat som landbrugsrådgiver i Andelskassens landbrugscenter i Nordenskov. Her glæder han sig til igen at blive økonomisk sparringspartner for landmændene og bruge sin mangeårige erfaring inden for landbrugsfaget og den finansielle sektor. Og Andelskassen er på ingen måder ukendt for ham.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum