Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Bruxelles for at drøfte avancerede materialer og rumlov
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Bruxelles for at deltage i møder om europæisk forskning og innovation. Der er blandt andet europæisk rumpolitik og avancerede materialer på dagsordenen.
Flere hundrede kilometer over jordens overflade svæver et problem, der vokser år for år. Mængden af objekter i kredsløb om jorden er vokset kraftigt det seneste årti og dermed også risikoen for sammenstød og rumskrot, der kan sætte vitale rumbaserede systemer ud af spillet. Det kan for eksempel være kommunikation, navigation eller klimaovervågning.
Det er bare én udfordring af mange, som en ny EU-rumlov forventes at adressere, men også Europas konkurrenceevne gennem rummet skal drøftes, når Europas forskningsministre mødes i Bruxelles torsdag formiddag.
Der er også emner i lavere luftlag på programmet. Formandskabet har lagt op til en drøftelse af forskning og innovation inden for avancerede materialer. Avancerede materialer er bevidst designet og konstruerede materialer til at vise overlegen ydeevne eller specielle funktioner.
Et eksempel på avancerede materialer er grafen. Det er et ekstremt tyndt og stærkt materiale, der overgår kobber som varmeleder. Det bruges for eksempel i tv-skærme, computere og smartphones. Efterspørgslen på avancerede materialer forventes at stige markant i de kommende år, for eksempel til produktion af vedvarende energi, batterier, nul-emissionsbygninger, halvledere, medicin og medicinsk udstyr, satellitter, løfteraketter eller fly.
Derfor skal forskningsministrene blandt andet drøfte, hvordan forskning og innovation inden for avancerede materialer kan koordineres bedre på europæisk niveau og blandt medlemslandene, så flere får udbytte af den samlede forskning og innovation.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er vigtige emner, der er på programmet, som jeg ser frem til at drøfte med mine europæiske kollegaer. Forskning og innovation i rummet og i avancerede materialer spiller ind i mange relevante dagsordener som for eksempel klima, sikkerhed og sundhed, og derfor mener jeg, at der er brug for, at Europa skruer op for engagementet, så vi ikke ender som et teknologisk museum, der kan besøges på en mellemlanding mellem USA og Kina. Med EP-valg lige om hjørnet og et dansk formandskab i horisonten er der ekstra god grund til at vende blikket mod Bruxelles, hvor nøglen til at løse mange af kontinentets største udfordringer ligger.
Fakta
- Når ministrene fra EU's medlemslande tager til Bruxelles for at træffe beslutninger, sker det på de såkaldte ministerrådsmøder.
- Uddannelses- og forskningsministeren sidder i Konkurrenceevnerådet, der blandt andet beskæftiger sig med forskning og rummet.
- I anden halvdel af 2025 overtager Danmark EU-formandskabet. Forberedelserne er allerede godt i gang.
- Når Danmark overtager EU-formandskabet, vil det være Danmark, som sætter dagsordenen og leder forhandlingerne i Ministerrådet. Som formandskabsland vil Danmark have stor indflydelse på at opnå gode kompromisser og komme i mål med vigtige resultater.
- Formandskabet går på tur mellem EU’s medlemslande. Det enkelte medlemsland har formandskabet i et halvt år.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
85.152 har søgt ind på en videregående uddannelse5.7.2024 16:48:41 CEST | Pressemeddelelse
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 1. I år har 85.152 søgt ind på en videregående uddannelse. Det er 1.079 flere end i 2023 og svarer til en stigning på 1 procent.
Professor Dorthe Dahl-Jensen bliver ny formand for Danmarks Grundforskningsfond27.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationalt anerkendte klimaforsker og glaciolog Dorthe Dahl-Jensen er udpeget som ny bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond. Som formand skal hun være med til at understøtte udviklingen af enestående dansk forskning på internationalt niveau.
Minister rejser til Østrig for at styrke europæisk samarbejde om forskning og innovation20.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skal mødes med sin østrigske kollega Martin Polaschek for blandt andet at drøfte europæisk forskning- og innovationspolitik, og så er ministeren inviteret med til uddelingen af den prestigefulde Wittgenstein-pris.
Ny iværksætterstrategi: Dansk forskning skal føre til flere innovative virksomheder12.6.2024 10:37:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil skabe grobund for mere videnbaseret iværksætteri og konkrete løsninger på samfundets største problemer. Derfor lægger regeringen op til at styrke universiteternes innovationsindsatser og virksomhedssamarbejde. Initiativerne kommer som et led i den nye iværksætterstrategi.
Danmarks nye kvantehus med testcenter rykker tættere på åbning for førende forskere og erhvervsliv3.6.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden længe åbner dørene til Quantum Denmark, et nyt kvantehus med dertilhørende kvantetestcenter i København, som skal være et samlingssted for dansk kvanteerhvervsliv og forskere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum