Synergi

Danfoss og SYNERGI inviterer til valgdebat: Hvordan løfter danske parlamentarikere grøn omstilling i et sort parlament?

Del

EU er langt fra at nå sit klimamål i 2030, og de eksisterende virkemidler er slet ikke nok, hvis vi skal nå i mål. Samtidig er opbakningen til den grønne omstilling i mange EU-medlemslande – modsat i Danmark – på tilbagetog. Så hvordan bidrager Danmarks kommende EU-parlamentarikere til, at vi når målet, og hvordan holder de klimafanen højt i et sortere parlament? Det er omdrejningspunktet for en valgdebat på Hotel Alsik den 28. maj, som arrangeres af Danfoss og SYNERGI.

Den 9. juni stemmer EU-borgerne om, hvem der skal repræsentere de 27 lande i det kommende EU-parlament. Prognoserne på tværs af EU peger i retning af et væsentligt sortere parlament – mens danskerne fortsat prioriterer klima i top.

Opbakningen til den grønne omstilling står bl.a. i skyggen af bekymring for EU’s økonomi. Der er dog ikke nogen modsætning mellem klimakampen og en bedre økonomi i EU. Begge kan og skal gå hånd i hånd, mener Torben Christensen, bæredygtighedsdirektør i Danfoss. Han peger på energieffektivitet som et underprioriteret middel til at skabe både grøn omstilling, fremgang i den europæiske økonomi og øget energisikkerhed.

”EU’s konkurrenceevne og den grønne omstilling er blandt de mest afgørende temaer i valget til Europa-Parlamentet. Desværre sakker EU bagud i begge henseender. Der er brug for handling fra alle politikere i EU, som desværre overser, at energieffektivitet ifølge Det Internationale Energiagentur er grundlaget for at nå cirka en tredjedel af målene i Paris-aftalen,” siger Torben Christensen, der peger på, at danske EU-parlamentarikere skal gå forrest for en strategi for hele klima- og energiområdet.

”Mange af de økonomiske midler, som EU vil investere i den grønne omstilling, sidder fast i regulatoriske processer og bureaukratiske debatter. De penge skal ud at arbejde, for løsningerne er der. Et konkret eksempel er, at man ikke fokuserer nok på at elektrificere tung transport, ligesom vi har set det med personbiler. Selvom lastbiler i antal udgør en lille del af transportmidlerne, udleder lastbiler omkring 25% af al CO2 fra global transport. Vi har teknologierne til at elektrificere rigtig meget af den tunge transport allerede i dag. Det samme potentiale ser vi i elektrificering af varmesystemerne gennem varmepumper. Et andet eksempel er genbrug af overskudsvarme, hvor der alene i EU er overskudsvarme nok til at opvarme alle bygninger og kontorbygninger. Alligevel hænger det politiske system i bremsen. Det skal ændres. Og det kræver politisk vilje og ikke bare slogans,” siger Torben Christensen.

I samarbejde med SYNERGI inviterer Danfoss til debat op til EU-parlamentsvalget. Her vil seks topkandidater diskutere europæiske klimamål, energieffektivitet og fremtidens energisystem.

Inden debatten viser Torben Christensen kandidaterne rundt på Danfoss’ hovedkontor, som i 2022 blev CO2-neutralt i scope 1 og 2. Her er formålet at vise de teknologier, som kan sikre den grønne omstilling og samtidig hjælpe danske og europæiske virksomheder.

”Vi er glade for at kunne vise kandidaterne, at det er muligt at dekarbonisere gennem energieffektivitet i både industri, transport og bygninger. Teknologien og løsningerne findes og kan implementeres i dag. Det er godt for klimaet og faktisk også godt for virksomhedernes konkurrenceevne,” uddyber Torben Christensen.

SYNERGI-direktør Katrine Bjerre ser frem til at høre, hvordan de danske kandidater vil prioritere klima og grøn omstilling - og ikke mindst hvordan de mener at kunne navigere i et formentlig mere klimaskeptisk parlament.

”Det næste hold EU-parlamentarikere skal sidde fem af de seks år, der er tilbage, til EU skal være i mål med en ret ambitiøs drivhusgas-reduktion i 2030. Med udsigt til et sortere parlament er det derfor ekstra vigtigt med stærke grønne stemmer, der kæmper for danskernes ønske om et EU, der går forrest i den globale grønne omstilling. Vi har i den seneste valgperiode set, hvor meget dygtige danske parlamentarikere kan rykke direktiverne for bl.a. energieffektivitet og bygninger i en mere ambitiøs retning. Jeg håber, vi får flere af den slags grønne lyspunkter i den kommende periode. Derfor ser jeg frem til at høre seks af valgets topkandidater debattere, hvor EU skal hen i den grønne omstilling og ikke mindst hvordan,” siger hun.

EU skal skære 55 pct. af sin udledning af drivhusgasser i 2030. Men de nuværende politiske tiltag vil ifølge en analyse kun levere 48 pct. Der er altså behov for flere og mere ambitiøse tiltag, så EU kan nå sit klimamål i 2030.

Debatten finder sted tirsdag den 28. maj kl. 15 – 17 på Hotel Alsik i Sønderborg. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne som publikum. Tilmelding via dette link.

Pressen er velkommen til både rundvisningen og debatten, hvor der er mulighed for at interviewe kandidaterne samt repræsentanter fra Danfoss og SYNERGI.

Om debatten

Den 28. maj samles seks EP-kandidater til en dag i energieffektivitetens navn, når de besøger Danfoss’ produktionsfaciliteter efterfulgt af en debat om EU's grønne omstilling og fremtidens energisystem.

Praktiske detaljer om debatten:

Temaer: Grøn omstilling, og hvordan den rette EU-lovgivning fremmer dansk eksport, økonomi og beskæftigelse.

Panelet består af: Niels Fuglsang (S), Villy Søvndal (SF), Stine Bosse (M), Ulla Tørnæs (V), Marcus Knuth (K) og Anne Sophie Callesen (RV)

Moderator: Niels Krause-Kjær

Tid og sted: tirsdag den 28. maj kl. 15 – 17, Hotel Alsik, Sønderborg.

Pris: Gratis for alle. Tilmelding via dette link.

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

Varmekunderne venter stadig: Regeringens nølen kan koste fjernvarmekunder i Viborg 700 mio. kr.30.9.2024 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Enorme mængder overskudsvarme bliver aldrig genanvendt til boligopvarmning, selv om den kan erstatte fossil varme fra fx kul og gas – og mindske danskernes varmeregning markant. Efter et længerevarende pres fra en række organisationer erklærede en del af regeringen sig ellers tidligere på året klar til at fjerne det prisloft, der er en stor barriere for at udnytte overskudsvarme. Siden er intet dog sket. Og nu truer et nyt prisloft snart. Regeringen må finde arbejdshandskerne frem, mener SYNERGI, Dansk Fjernvarme og Viborg Varme.

Organisationer: Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt11.6.2024 11:14:51 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har netop offentliggjort sin plan for, hvordan Danmark lever op til sine grønne EU-forpligtelser om at mindske energispildet. Stik imod hensigten med de grønne krav vil regeringen ikke levere nye initiativer for at opfylde kravene i det nye energieffektivitetsdirektiv, men i stedet benytte sig af en kreativ skrivebordsfinte. Det er ikke foreneligt med ambitionerne i Klimaloven, mener en række organisationer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye