TV 2 garanterer EM-folkefest til sommer
Danskerne får rig mulighed for at samle sig til storskærmarrangementer omkring EM i herrefodbold denne sommer. Det garanterer TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, og TV 2 vil se velvilligt på større arrangementer uden for centrum af København.

EM i herrefodbold er en folkefest, som TV 2 kun er interesseret i, at befolkningen i hele landet får mulighed for at deltage i. Derfor ser TV 2 velvilligt på storskærmsarrangementer og bakker op om folkefesten herhjemme i forbindelse med den kommende EM-slutrunde.
TV 2 afholder selv et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København med plads til 8.500 mennesker, og på nuværende tidspunkt har TV 2 allerede givet grønt lys til 55 ikke-kommercielle arrangementer rundt i landet. Og flere er på vej, da der stadig bliver behandlet ansøgninger, og TV 2 samtidig vil lempe på maksimumgrænsen på 800 deltagere.
- Vi vil have folkefest til EM i herrefodbold, og på TV 2 vil vi gøre alt for, at det skal lykkes. Hos TV 2 vil vi give mulighed for storskærmsarrangementer i hele Danmark uagtet deltagerantal, så foreninger og lokale ildsjæle kan samle danskerne i alle dele af landet. Derfor vil TV 2 se med milde øjne på alle ikke-kommercielle arrangementer, og vurdere fra sag til sag, når der forhåbentligt kommer ansøgninger fra hele Danmark, siger Anne Engdal Stig Christensen, TV 2s administrerende direktør.
De ikke-kommercielle arrangementer kan fx foregå i kommuner, konferencecentre, idrætsforeninger, på arbejdspladser, skoler og i forsamlingshuse, som opfylder betingelserne om ikke at have et kommercielt sigte. Det vil fx sige, at der ikke må tages betaling for entré, stilles krav om køb af drikkevarer, sponsorater eller lignende.
Særskilte regler for restaurationsbranchen
Modsat foreninger gælder der andre regler for pubber, barer, restauranter og lignende, som har mulighed for at købe rettigheden til offentlig visning af TV 2s kampe.
Her gælder TV 2s eksisterende regler på området, som tillader offentlig visning, så længe den foregår inden for virksomhedens almindelige forretningsgang og for maksimum 200 mennesker i eksisterende lokaler, hvor der ikke tages entre eller er andre sponsoraktiviteter.
Alle de små, lokale barer og pubber, som er faste samlingspunkter for fælles sportsoplevelser, vil på helt sædvanlig vis kunne holde arrangementer op til 200 gæster.
- Men som kommerciel public service-virksomhed er vi nødt til at sætte nogle hegnspæle for varetagelse af vores rettigheder. TV 2 kan ikke tillade sig at give fuldstændig køb på vores rettigheder, som vi har investeret i med et kommercielt public service-sigte. Investeringer i sportsrettigheder er en del af TV 2s samlede forretning, som gør det muligt for os fortsat at tilbyde dansk underholdning og fiktion samt nyheder og sport af høj kvalitet, siger Anne Engdal Stig Christensen og fortsætter:
- Vores retningslinjer giver pubber, barer, restauranter og lignende mulighed for at afholde arrangementer med op til 200 gæster, og det mener vi giver rig mulighed for de mindre aktører. Det vi ikke ønsker, er festivallignende storskærmsarrangementer, som lukrerer på vores kommercielle rettigheder.
Eksklusiv samarbejdsaftale i centrum af København
I tillæg til TV 2s retningslinjer for hele landet har TV 2 en kontraktuel forpligtigelse med vores samarbejdspartner om, at fremvisningen til det officielle storskærmsarrangement på Islands Brygge er en eksklusiv aftale, der gør, at der ikke kan gives tilladelse til øvrige storskærmsarrangementer inden for en 5 kilometers radius fra Islands Brygge.
- Hos TV 2 respekterer vi vores samarbejdsaftaler og vil naturligvis leve op til disse. Vi håber at skabe en kæmpe folkefest på Islands Brygge, og med plads til 8.500 fans har vi gode rammer og forudsætninger for dette. Når vi lemper reglerne for antallet af deltagere i ikke-kommercielle arrangementer i resten af landet, åbner det muligheden for, at fodboldfesten kan brede sig i hele Danmark til glæde for de mange danske fodboldfans, men vi vil stadig forbeholde os retten til at vurdere det fra sag til sag, siger Frederik Lauesen, TV 2s sportsdirektør.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkBilleder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 er klar med helt ny sommerunderholdning til danskerne14.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 skruer op for sommerens weekendunderholdning med to nye programmer for hele familien - fra kongelig underholdning til benhård konkurrence i boksen.
'Streaming i Danmark': Dansk public service øger afstanden til internationale konkurrenter3.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne dedikerer en stadig større andel af deres seertid til de danske public service-tjenester, og det indikerer, at dansk relevans fortsat har en stor værdi hos de danske seere.
Ny sæson af 'Først til verdens ende' byder på vilde eventyr og nære relationer16.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når 'Først til verdens ende' er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.
Rolf Sørensen forventer en sen afgørelse i Tour de France på TV 22.6.2025 09:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en sommer med højdramatisk cykelsport på TV 2, hvor Jonas Vingegaard skal have is i maven, hvis han skal slå Tadej Pogacar i Tour de France. Det siger Rolf Sørensen forud for det kommende Critérium du Dauphiné, hvor de to Tour-favoritter også mødes.
Nye afsnit af 'Den sorte svane' kommer på TV 2: Politiets arbejdsmetoder i fokus27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsættelsen til dokumentarserien 'Den sorte svane' er i produktion. De nye afsløringer vil blandt andet omfatte, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic og ført hende som meddeler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum