Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan spare over 5,6 milliarder kroner på ledelse og administration
De danske kommuner kan spare et sted mellem 5,6 og 8,1 mia. kr. på ledelse og administration alene ved at indrette sig ligesom de mest effektive sammenlignelige kommuner, viser ny analyse fra CEPOS

Kommunerne og regionerne skal spare 3 mia. kr. på administration ifølge regeringsgrundlaget. Det er udgangspunktet, når KL og regeringen nu er i gang med at forhandle rammerne for kommunernes økonomi i 2025. En ny analyse fra CEPOS viser, hvor meget kommunerne kan spare på de såkaldte ’kolde hænder’, ved at lade sig inspirere af hinanden.
”Vores analyse viser, at regeringens målsætning om at spare 3 mia. kr. på ’kolde hænder’ ikke bare er realistisk, men faktisk forholdsvis konservativ. Der er nemlig plads til en langt mere ambitiøs målsætning,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Ved at indrette sig ligesom sammenlignelige kommuner, kan kommunerne samlet set spare et sted mellem 5,6 og 8,1 mia. kr. på ledelse og administration. Det svarer til en årlig besparelse på 900-1.400 kr. per dansker.
Der er naturligvis stor forskel på kommunerne. Derfor tager analysen højde for både indbyggertal og den socioøkonomiske befolkningssammensætning i kommunerne. Kommuner som Skive, Tønder og Rødovre er blandt dem, der kan spare allermest ved at lade sig inspirere af de sammenlignelige kommuner Greve, Ishøj eller Næstved.
”Den offentlige sektor bør altid arbejde på at forvalte borgernes skattebetalinger så fornuftigt som muligt. Derfor bør regeringen stille klare krav til at effektivisere ledelse og administration ikke bare i kommunerne, men også i staten,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, og fortsætter:
”De store kommunale forskelle i forbruget af administratorer illustrerer, at flere penge ikke nødvendigvis fører til mere eller bedre velfærd. Hvis man giver flere penge til kommunerne uden at stille krav om, at driften også skal være mere effektiv, risikerer man at få samme velfærd med flere administratorer,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for yderligere kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Nye CEPOS-beregninger: Her er uddannelserne, der giver flest penge på kontoen4.7.2025 12:56:47 CEST | Pressemeddelelse
Nye CEPOS-beregninger viser, hvilke uddannelser der giver den højeste løn – og hvordan især kvinder oftere vælger lavtlønnede jobs
CEPOS roser klimafremskridt – men EU fastholder dyr og unødvendig dobbeltregulering2.7.2025 15:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen går i den rigtige retning med kulstofbinding, øget fleksibilitet og enklere klimatold, men svigter egne principper ved at fastholde dobbeltregulering. Udspillet overflødiggør et selvstændigt dansk klimamål efter 2030, mener CEPOS
CEPOS: Politikerne bør bruge det øgede råderum på reformer, der styrker dansk økonomi23.6.2025 12:25:53 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til den nye opjustering af det økonomiske råderum
CEPOS lancerer ny pensionsreform: Danskerne skal tage ansvar for egen alderdom18.6.2025 10:25:21 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS vil styrke det individuelle ansvar i pensionssystemet med lovpligtig opsparing og sikre den største skattelettelse i moderne tid
Ny CEPOS-analyse: Danmark risikerer at hæfte for andres gæld i ny EU-finansiering11.6.2025 15:11:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens åbning for fælles gæld i EU kan undergrave den økonomiske stabilitet og bane vejen for økonomisk og politisk centralisering, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum