Nu skal der lægges ny asfalt på Aarhusvej ved Viborg
22.5.2024 15:20:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Mandag 27. maj og to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på et fem kilometer langt stykke af Aarhusvej ved Viborg. Sidst i august tages sammen strækning i retning mod Aarhus.

Mange trafikanter bruger hver dag Aarhusvej mellem Viborg og Aarhus, og de mange biler slider lige så langsomt på asfalten. Derfor er det nu blevet tid til at udskifte belægningen på det fem kilometer lange stykke, der går helt op til Viborg, og hvor vejen er firesporet.
Arbejdet foregår fra mandag 27. maj og to uger frem, og der vil blive arbejdet alle dage – også i weekenden.
I første omgang går arbejdet ud på at udskifte asfalten på de to spor i retning mod Viborg, mens samme strækning i modsatte retning mod Aarhus bliver klaret i slutningen af august.
Sådan foregår arbejdet
Vejdirektoratet starter med at affræse den gamle asfalt for at kunne reparere det underliggende bærelag. Herefter bliver der lagt et nyt lag asfalt, som til sidst får påført nye striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Trafikken vil blive ledt ind i ét spor forbi vejarbejdet, og arbejdet er planlagt til at foregå uden for myldretiden. Ramperne ned til Gl. Aarhusvej vil i nogle perioder være spærret, og i den forbindelse vil der blive lavet omkørselsruter.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
- Koncentrer dig om din kørsel
- Vær opmærksom på ændringer på vejen
- Respekter hastighedsgrænsen
- Hold afstand til forankørende
- Hold din vognbane frem til flettepunktet
- Vær opmærksom på udrykningskøretøjer
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Guldbæk RoelsgaardIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 14kiro@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om vejprojekter på Mors27.3.2026 13:59:50 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om de kommende vejprojekter langs rute 26 på Mors. Mødet finder sted torsdag den 16. april 2026 kl. 16.00–18.30 i Midtmors Sport i Øster Jølby og kan også følges online.
Første tilsagn sendt ud i pulje til grøn omstilling af tung transport27.3.2026 12:00:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratet har nu givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. Flere ansøgere får svar løbende.
Ny asfalt på E39 mellem Hjørring og Hirtshals27.3.2026 11:05:36 CET | Pressemeddelelse
Omkring 17 kilometer af motorvejen skal have ny asfalt. Arbejdet bliver udført fra mandag 13. april og seks uger frem.
Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under Marselis Boulevard27.3.2026 08:48:48 CET | Pressemeddelelse
Efter påske vil trafikanter på Marselis Boulevard få en smagsprøve på det som venter, når Vejdirektoratet skal bygge Marselistunnelen. Det sker i forbindelse med, at Vejdirektoratets entreprenør skal foretage geotekniske undersøgelser, og det vil betyde midlertidige spærringer af vejbaner og cykelstier på strækningen.
Ny asfalt på E45 ved Aabenraa26.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 7. april og cirka otte uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. Arbejdet bliver udført i tre etaper og finder sted i aften- og nattetimerne af hensyn til trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum