Rundetaarn starter astronomiklub for børn
Er man mellem 9 og 12 år og vild med rummet, kan man til efteråret gå til astronomi i sin fritid med astrofysiker Christina Toldbo, når Rundetaarn lancerer et nyt formidlingstilbud til børn og unge – en astronomiklub i Christian IV's gamle observationstårn.

Sammen med Christina Toldbo skal Astroklubbens medlemmer over seks klubaftener mellem oktober og marts blive klogere på Universet og selv prøve at observere Månen og planeterne fra det gamle teleskop i Observatoriet på tårnets top.
Klubbens aktiviteter strækker sig fra øvelser og forsøg til mini-foredrag i børnehøjde. Hver gang medlemmerne mødes, undersøger de et nyt tema – for eksempel Solsystemet, formørkelser, myterne bag nogle af stjernebillederne og forskellen på stjerneskud, asteroider og kometer.
Interessen for Universet startede i Rundetaarn
Astrofysiker Christina Toldbo viser vej i det vilde univers i den kommende klub for børn. Hun er uddannet fra Niels Bohr Instituttet i København, har arbejdet for både ESA og NASA, har en ph.d.-grad fra DTU Space i rumnavigation og mere end 10 års erfaring med formidling. I Rundetaarn arbejder hun som observator og astronomikonsulent.
Hendes egen fascination af Universet blev vakt i Rundetaarn, da hun som 12-årig besøgte Observatoriet, hvor en formidler fortalte om Solsystemet. Den fascination vil hun nu give videre:
”Med Astroklubben glæder jeg mig til at puste til en lille glød af astronomi-interesse hos en masse børn, så den forhåbentlig bryder ud i lys lue. Og så glæder jeg mig til at skabe sjove og spændende aktiviteter, hvor børnene selv får mulighed for at opdage at astronomi både handler om videnskab, historie, opdagelsesrejser, myter og meget mere til", udtaler Christina Toldbo.
"Vi håber, at Astroklubben kan blive startskuddet til en livslang interesse for videnskab og historie, og være med til at formidle astronomien – en af tårnets vigtige byggesten – i øjenhøjde med børn og unge", udtaler Rundetaarns direktør, Jeanette Bursche.
Københavns Kongelige Stjerneborg
Rundetaarns første navn var "Københavns Kongelige Stjerneborg", og tårnet blev oprindelig bygget for blandt andet at opnå både udsyn og indsigt i Universet. I Rundetaarn blev astronomien før i tiden formidlet til universitetsstuderende af professorer som den verdenskendte astronom Ole Rømer. I dag kan tårnets gæster besøge folkeobservatoriet og kigge stjerner, planeter og solpletter på særlige dage i vinter- og sommerhalvåret fra Europas ældste fungerende observatoriebygning.
Astroklubben Rundetaarn starter sit første hold op i oktober 2024. Forløbet koster 495kr. og der åbnes for motiverede ansøgninger den 1. august på rundetaarn.dk
Nøgleord
Kontakter
Jeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkChristina ToldboAstronomisk konsulent, Rundetaarn
Tlf:28550468ct@rundetaarn.dkRosa LembckeKommunikation, Rundetaarn
Tlf:28518230rl@rundetaarn.dkBilleder










Links
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Hvem fortæller det, der blev glemt? Ny udstilling i Rundetaarn14.8.2025 13:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gemmer vi – og hvad vælger vi fra? Når viden arkiveres, fortælles én historie, mens en anden går tabt. Med udstillingen Skyggearkivet, der åbner 5. september i Rundetaarns ikoniske Bibliotekssal, skaber otte samtidskunstnere hver deres sceniske fortælling om det glemte, det uforudsete – og det skyggeløse.
Forsvundne runesten kommer til live i Rundetaarn i ny udstilling20.5.2025 13:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Runesten som mælk på køl? Runesten som fake news? Eller som et maleri, en performance eller en musikvideo? Ni samtidskunstnere giver hver deres bud på en fortolkning af de runesten, der gik til i Københavns store brand for knap 300 år siden. Det sker i udstillingen “De Tabte Runesten” i Rundetaarns smukke Bibliotekssal fra den 20. juni til den 24. august.
Det sker i Rundetaarn i løbet af sommeren: Koncerter, stjernebar på toppen og foredrag2.5.2025 11:56:21 CEST | Pressemeddelelse
Rundetaarn er klar med sit eventprogram frem til slutningen af sommeren, og gæsterne kan både glæde sig til muligheden for at blive vist rundt i den gamle lejlighed i tårnet, solnedgang med udsigt over København og en helt særlig koncert i Rundetaarns historiske Biblioteksssal.
Kan kunsten skabe respekt for planeten? Ny udstilling i Rundetaarn13.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 4. april til 9. juni danner Rundetaarns smukke Bibliotekssal ramme om udstillingen “TID*MULD*STJERNE”, hvor otte samtidskunstnere undersøger klimakrisen gennem alt fra fund fra Amager Fælled, jordvæsener fra undergrunden og blomstermetaforer til en café i det ydre rum og invasion fra fjerne galakser.
Runesten, DNA og ufortalte historier: Rundetaarn præsenterer årets udstillingsprogram5.2.2025 13:18:21 CET | Pressemeddelelse
I 2025 præsenterer Rundetaarn fem særudstillinger i udstillingsrummet Bibliotekssalen. Årets program udforsker historie og videnskab gennem så forskellige genrer som astrofotografi, genfortolkninger af historiske runesten, klimakunst og krystalliserede aminosyrer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum