Woodys® står for sommerens forfriskninger i Billund Lufthavn
For at servicere passagererne bedst muligt i den travle sommerperiode har Billund Lufthavn indgået en aftale med Woodys® Kaffebar indtil efterårsferien.

Om en måned dufter Billund Lufthavn af friskristet kaffe og nybagte croissanter. Hele sommeren kommer Woodys® Kaffebar nemlig til at servicere de rejsende i lufthavnen. Woodys® har hjemstavn i Silkeborg, hvor de driver café i Silkeborg by og ved Slusen på havnekanten. De har også Beach Barer i Silkeborg og Søndervig. I Billund Lufthavn kommer kaffebaren til at tilbyde noget for enhver smag, et lille udpluk værende forskellig kaffe, lækker lemonade, iskold fadøl, samt bagværk som croissanter eller kanelsnurrer. Samtidig kommer Woodys® også til at sælge Kastberg Is.
”Det er meget spændende, at vi får lov til at åbne i Billund Lufthavn. Vi glæder os til at opleve, hvordan det er at være en del af lufthavnens pulserende liv. I fremtiden drømmer vi om et længerevarende samarbejde i Billund, men for nu ser vi frem til at servicere de rejsende i lufthavnen hele sommeren.” siger Pelle Jensen, direktør i Woodys®.
Kaffebaren kommer til at holde til på samme etage som shopping-området og Lagkagehuset, midt i det store siddeområde under King Amlet Lounge. Placeringen ved pølsevognen, der åbnede sidste sommer, glæder Head of Food & Beverage i Billund Lufthavn, Tina Høgh Thylgård:
”Vi ønsker at servicere vores gæster på bedst mulig vis, og derfor er vi rigtig glade for at byde Woodys® velkommen denne sommer. Kaffebaren kommer til at holde til i et stort siddeområde på vej mod gatesene, hvor mange af vores gæster sidder og venter. Den kan derfor imødekomme endnu flere af de rejsendes behov. Vi glæder os til, at Woodys® flytter ind i Billund Lufthavn, og håber, at mange passagerer vil nyde det brede udbud af høj kvalitet, som Woodys® leverer – for hvem har ikke lyst til en friskbrygget kop kaffe eller en lækker is her til sommer?” siger Tina Høgh Thylgård.
Woodys® åbner i Billund Lufthavn medio juni og serverer sidste kop kaffe sidst i efterårsferien. Kaffebaren åbner hver dag til den første tidlige afgang.
Kontakter
Freja Højer SecherJournalist
Tlf:27789932fhs@bll.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
Nyt millionbyggeri styrker luftfragten i Billund Lufthavn2.1.2026 15:46:18 CET | Pressemeddelelse
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten. Byggeriet går i gang i foråret 2026 og styrker lufthavnens position som et af Nordeuropas største centre for luftfragt.
Travle juledage venter i Billund Lufthavn1.12.2025 15:51:41 CET | Pressemeddelelse
Årets sidste uger byder traditionelt på høj rejseaktivitet i Billund Lufthavn. Mange rejsende søger mod skiområderne eller mod danske favoritter som blandt andet De Kanariske Øer
Nye destinationer og travl aktivitet i Billund Lufthavn3.11.2025 14:48:14 CET | Pressemeddelelse
Nye ruter og flere afgange indleder vinterfartplanen fra Billund Lufthavn
Efterår i luften: Rejselysten går begge veje1.10.2025 15:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Årets første efterårsmåned har givet travlhed for både rejsende ind og ud ad Billund Lufthavn. I alt rejste 298.901 passagerer fra Billund Lufthavn. Det var erhvervsrejser og ikke mindst danskere, som har forlænget sommeren med en rejse sydpå bidraget til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum