To ud af tre danskere vil vælge en bil på strøm i morgen, men postnummeret afslører store regionale forskelle
23.5.2024 12:43:51 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Hele 64 pct. af danskerne vil vælge en el- eller plugin-hybridbil, hvis de skal anskaffe sig en bil i morgen. Det viser Clevers nye Elbilindeks 2024, som undersøger danskernes holdninger til elbiler og opladning. Der er dog betydelige regionale forskelle i danskernes præferencer for deres næste bilkøb.

Danskerne knuselsker elektriske biler som aldrig før. I april rundede vi over 234.000 elbiler på de danske veje, en stigning på 78 pct. sammenlignet med april sidste år.
Den tendens vil fortsætte. For de elektriske biler har for alvor fået deres folkelige gennembrud. Det viser Clevers Elbilindeks 2024, hvor 64 pct. af danskerne svarer, at de vil anskaffe sig en el- eller plugin-hybridbil, hvis de skal købe eller lease en bil i morgen. Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet Norstat.
"Fornuften har sikret elbilen en plads i danskernes hjerter og indkørsler. For elbilen er bare det mest fornuftige valg for langt størstedelen af danskerne. Økonomisk set. Praktisk set. Og miljømæssigt. Og da vi er et fornuftigt og pragmatisk folkefærd, som vil have valuta for pengene, rammer elbilen plet hos så mange,” siger Lasse Grosby Hallqvist, der er elbilekspert hos Clever.
Rækkeviddeangst skaber regionale forskelle
Interessen for at vælge en elektrisk bil er dog ikke lige høj i alle landsdele. Mens 73 pct. af nordsjællænderne vil vælge en el- eller plugin-hybridbil i morgen, gælder det kun for 55 pct. blandt vest- og nordjyderne.
Ifølge Lasse Grosby Hallqvist skyldes dette blandt andet bekymringer om rækkeviddeangst, som stadig er en af de største hindringer for at vælge en elbil – specielt i flere jyske regioner.
Således svarer 50 pct. af vestjyderne og 48 pct. af nordjyderne, at den største udfordring ved at vælge en elbil frem for en benzin- eller dieselbil er, at elbilen ikke kører langt nok på en opladning. Tilsvarende tal for københavnerne, sjællænderne og fynboerne er henholdsvis 34 pct., 38 pct. og 38 pct.
Men med en rækkevidde, hvor de fleste elbiler kan 300 km på en opladning, er det ikke længere er en udfordring for langt de fleste bilister, lyder det fra elbileksperten:
”Rækkeviddeangst er groft sagt noget, som folk i benzinbiler har. Selv om man kører 80-100 km om dagen, skal man stadig kun lade sin elbil hver tredje dag. Og har man indkørsel med plads til egen ladeboks, er rækkevidden nærmest ligegyldig. Alligevel er det det, danskerne i vores Elbilindeks ser som den største udfordring ved at vælge en elbil,” siger Lasse Grosby Hallqvist.
To forhold driver forskellen mellem Vest- og Østdanmark
Lasse Grosby Hallqvist forklarer, at der er to forhold, der driver forskellen i interessen for elbiler i Vest- og Østdanmark.
“Det første er kørselsbehov og lademuligheder. Afstandene på Sjælland, og i Københavnsområdet især, er kortere, og der er mange offentlige lademuligheder, som kan dæmpe rækkeviddeangsten. Det gør springet til elbil mere oplagt.”
Det andet er det, Lasse Grosby Hallqvist kalder for ‘naboeffekten’.
“Hvis naboen har en elbil og er glad for den, er du mere tilbøjelig til at vælge elbil selv. Det er en selvforstærkende effekt, fordi det virker nemmere at vælge elbil i hovedstaden, og dermed vil flere naboer blive positivt stemte overfor elbilen. Men eldrevne biler er også det fornuftige valg, selv om man bor i Jylland. Så en større udbredelse af elbilen vil også ske i det jyske, bare ikke i lige så højt tempo endnu,” afslutter Lasse Grosby Hallqvist.
--
Om undersøgelsen
Data til Clevers Elbilindeks 2024 er indsamlet via Norstats panel i februar 2024. Undersøgelsen er gennemført blandt 2.500 danskere i alderen 18-75 år, hvoraf det er sikret, at minimum 300 kører elbil. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.
Anvendt data i presseteksten
Spørgsmål: Hvad ser du som de største udfordringer ved at vælge en elbil frem for en benzin- eller dieselbil?
Elbiler kører ikke langt nok på en opladning:
Total: 40 pct.
Hovedstaden: 34 pct.
Nordsjælland: 42 pct.
Sjælland: 38 pct.
Fyn: 38 pct.
Sydjylland: 41 pct.
Vestjylland: 50 pct.
Østjylland 41 pct.
Nordjylland: 48 pct.
Spørgsmål: Forestil dig, at du skulle købe eller lease en bil i morgen. Hvilken bil ville du vælge?
Total: Elbil (42 pct.) - Plugin-hybridbil (22 pct.)
Hovedstaden: Elbil (43 pct.) - Plugin-hybridbil (25 pct.)
Nordsjælland: Elbil (54 pct.) - Plugin-hybridbil (18 pct.)
Sjælland: Elbil (45 pct.) - Plugin-hybridbil (20 pct.)
Fyn: Elbil (39 pct.) - Plugin-hybridbil (25 pct.)
Sydjylland: Elbil (36 pct.) Plugin-hybridbil (22 pct.)
Vestjylland: Elbil (38 pct.) Plugin-hybridbil (17 pct.)
Østjylland: Elbil (46 pct.) - Plugin-hybridbil (22 pct.)
Nordjylland: Elbil (35 pct.) - Plugin-hybridbil (20 pct.)
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkOm Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 35.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever udruller 1.000 kW-ladere i Danmark3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Clever tager næste skridt i udviklingen af den danske ladeinfrastruktur og begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler. De nye megawatt-ladere kan levere op til 600 kW til den enkelte bil og er dimensioneret til den næste generation af elbiler, hvor flere allerede nu kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
Nu er ny Clever-lynladestation i Høje Taastrup åben14.1.2026 10:10:21 CET | Pressemeddelelse
Elbilister kan fremover lade lynhurtigt på Helgeshøj Allé 17 i Høje Taastrup, hvor Clever netop har åbnet en ny lynladestation med 12 lynudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum