Varmepumpepuljen åbner for ansøgninger den 27. maj: Det er nu, du skal fremtidssikre dit hjem
23.5.2024 07:51:16 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Selvom sommeren er godt på vej, er det lige nu det helt rette tidspunkt at anskaffe en varmepumpe med 17.000 kr. i tilskud fra Varmepumpepuljen. Spørger man energiselskabet Energi Fyn er der nemlig mange fordele i sigte – og ikke kun til vinter.

Med solrige dage foran os er det nok ikke alle, der lige går og overvejer, hvordan de kan opvarme deres hjem på en klimavenlig måde med god hverdagsøkonomi.
Alligevel er timingen perfekt, hvis du vil skifte dit olie-, træpille- eller gasfyr ud med en varmepumpe for at spare penge og være på forkant med indeklima og opvarmningsbehov til vinter.
Energistyrelsen åbner nemlig for varmepumpepuljen på mandag den 27. maj kl. 10.00. Tidspunktet er ifølge varmepumperådgiverne hos Energi Fyn velvalgt, for det giver god mening at investere i sin nye varmekilde netop nu.
- Helt konkret kan man søge om at få 17.000 kr. i tilskud til sin varmepumpe. Så det er selvfølgelig den mest åbenlyse årsag til, at det er en god idé at udskifte sit fyr og få en varmepumpe lige nu. Men der er også andre fordele ved at anskaffe en varmepumpe med det samme frem for til efteråret eller til vinter, indleder Marius Frandsen, der er teamleder for varmepumpeafdelingen hos Energi Fyn. Han fortsætter:
- Man slipper for leveringsproblemer, for lige nu er der masser af varmepumper på lager. En anden fordel er selvfølgelig også, at det er lunt i vejret nu, så du skal ikke tænke over at undvære varme i huset i de dage, hvor varmepumpen bliver monteret.
Penge at spare flere steder
Det er luft-til-vand varmepumper, som Energi Fyn udbyder, og med varmepumpepuljen i spil, kan man altså søge om et tilskud til at skifte sit fyr ud med en varmepumpe. Men ifølge Marius Frandsen er det ikke kun tilskuddet, der gør anskaffelsen af en varmepumpe til en god investering.
- En varmepumpe er ekstra energieffektiv og giver 3-4 kWh varme, hver gang du køber 1 kWh el fra dit elselskab. Så pumpen hjælper dig med at spare strøm på opvarmningen af dit hjem. Derudover kan varmepumpeejere også få reduktion af elafgiften, når det årlige strømforbrug overstiger 4.000 kWh. Der er altså penge at spare flere steder, fortæller han.
Udfasning af naturgas
De politiske ambitioner spiller også en rolle, og det kan være en god idé at have det for øje, når man skal beslutte, om det er ved at være tid til at investere i en varmepumpe.
- Det er besluttet, at naturgas skal være udfaset i private hjem inden 2035, og Danmark kan ikke nå det mål, uden at gasfyr til opvarmning skiftes til varmepumpe eller fjernvarme. Så vi forventer, at der vil komme øgede afgifter på naturgassen, mens forsyningssikkerheden for træpiller også skaber høje priser som følge af øget pres på biobrændsel. En varmepumpe er derfor et fremtidssikkert valg, uddyber Marius Frandsen.
Han kommer derudover med et godt råd til valget af varmepumpe:
- Husk at vælge en varmepumpe af god kvalitet, for den skal altså sikre stabil varme i 20-25 år uden driftsproblemer. Det kan en kvalitetsvarmepumpe. Og så skal man tage højde for, om der er en stabil serviceorganisation bag produktet, så man også kan få hjælp om 5, 10 eller 20 år, slutter han.
Nøgleord
Kontakter
Betina JørgensenPressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+4528700392bej@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern, og vi er ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger, vi tilbyder forskellige bredbåndsløsninger, og vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn. Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger 400 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Har du en idé, der kan gøre en forskel på Fyn? Nu kan du søge støtte fra Energi Fyns fonde2.11.2026 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Et træningsområde til børn og unge, nye muligheder for veteraner og tidligere politifolk og forskning i beskyttelse af elforsyningens transmissionslinjer mod droneangreb. Det er nogle af de projekter, der fik støtte fra Energi Fyns fonde i 2026. Den 1. november åbner fondene igen for ansøgninger, og frem til 31. januar 2027 kan nye projekter søge om støtte.
Energi Fyn inviterer til kaffe og valgsnak i Odense23.10.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 30. oktober kan odenseanerne blive klogere på Energi Fyns repræsentantskabsvalg og møde nogle af kandidaterne ved Dalum Centret og på Ove Sprogøes Plads i Odense centrum.
Nu kan 220.000 fynboer stemme12.10.2026 11:34:28 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Energi Fyn-valget. Frem til den 2. november kan 220.000 andelshavere stemme om, hvem der skal repræsentere dem i Energi Fyns øverste myndighed de næste fire år. 148 kandidater stiller op til de 97 pladser.
100.000 kroner skal ud at gøre gavn i Munkebo8.10.2026 12:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Har du en god idé, der kan gøre en forskel i Munkebo? Så er det nu, du skal søge Energi Fyns Vindmøllepulje. I år er der 100.000 kroner i puljen, som hvert år støtter projekter, der bidrager til udviklingen af lokalområdet.
Taget tjener penge, når medarbejderne går hjem5.10.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Når medarbejderne går hjem, kan virksomheders tage arbejde videre. Det gør de hos Alusteel, hvor solpaneler på bygningernes tage både leverer billigere strøm til virksomhedens produktion i dagstimerne og skaber en ekstra indtægt efter fyraften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum