Børn med indlæringsvanskeligheder dystede under Stjernestævne i Grindsted
22.5.2024 13:37:16 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Med fairplay og fællesskab i centrum er Skole OL-finalen for alle børn i Billund Kommune som hjemsted for Børnenes Hovedstad. Derfor blev der i dag afholdt DIF Skole OL Stjernestævne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra SOLEN – Specialklasserne på Vestre Skole, hvor borgmester Stephanie Storbank også kiggede forbi.

Med under en måned til, at Billund Idrætscenter indtages af tusindvis af glade børn til Skole OL-finalen, kan det være svært for børn med generelle indlæringsvanskeligheder at rumme en dag, hvor det hele er anderledes og samtidig skulle forholde sig til tusindvis af andre børn.
Derfor blev der onsdag formiddag afholdt et Stjernestævne på Grindsted Stadion, hvor 34 elever med særlige behov fra SOLEN dystede og oplevede en dag med de børneolympiske værdier fællesskab og fairplay i fokus. Her havde børnene en dag fyldt med sjove atletikaktiviteter i børnehøjde arrangeret af Atletikklubben Heden.
Formålet med Stjernestævnet er at give børnene en god idrætsoplevelse samt at stifte bekendtskab med det lokale foreningsliv, hvor de får lov at udfordre sig selv i atletikkens verden og opleve glæden ved at bevæge sig. Børnene prøvede sig i dag af i fire forskellige atletikdiscipliner i børnehøjde: Speedlængde, speedbounce, turbokast, panda/krabbe challenge, hvor dagen til sidst blev rundet af med medaljer til alle elever, som skabte stor begejstring.
Borgmester Stephanie Storbank deltog og oplevede børnenes begejstring.
”Skole OL-finalen handler særligt om fællesskab og fairplay, og som borgmester er jeg optaget af, at alle børn, der kan og vil, bliver en del af fællesskabet. Det var fantastisk at se eleverne folde sig ud i de forskellige discipliner, hvor deres glæde og energi virkelig smittede af. Derfor er jeg meget taknemmelig for at opleve den store støtte, der er fra lokale foreninger som Atletikklubben Heden - både i dag og til Skole OL-finalen i juni,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Ideen til stjernestævner har DIF Skole OL fået efter Billund Kommune og det specialpædagogiske tilbud Drive under sidste års finale afholdt deres eget Skole OL i elevernes egne trygge rammer på skolen. Her dystede eleverne i forskellige discipliner, som også Skole OL-finaledeltagerne skulle deltage i.
Efter sidste års succes har DIF Skole OL valgt at afprøve tiltaget i andre stedet i landet, hvor der i dette skoleår også afholdes Stjernestævner for børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
”Vi er utrolig glade for, at vi i samarbejde med Billund Kommune er lykkes med at få børn med generelle indlæringsvanskeligheder inkluderet i DIF Skole OL. DIF Skole OL er for alle børn og med Stjernestævnerne viser vi, hvordan vores aktiviteter på forskelligvis kan tilpasses og justeres målgruppen samtidig med at børnene også præsenteres for og forhåbentlig hjælpes ind i idrættens fællesskaber,” udtaler Janni Thrane, projektleder for DIF Skole OL.
Fakta om Skole OL-finalen:
- Omkring 7000 børn fra 4. – 8.klasse fra hele Danmark indtager fra den 11.-14.juni Billund Idrætscenter til Skole OL-finalen.
- Billund Kommunens værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond.
Kontakt
- Skole OL kan kontaktes via kommunikationskonsulent Siska Bengtsson Rona SISB@DIF.dk tlf. 2094 4149
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen mjos@billund.dk tlf. 2025 2086
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Spørgeskema kortlægger behovet for forebyggende hjemmebesøg11.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et elektronisk spørgeskema er på vej i den digitale postkasse hos alle borgere over 76 år. Spørgeskemaet skal hjælpe med at vurdere, hvem der har brug for henholdsvis et fysisk besøg, et forebyggende telefonopkald eller ingen af delene. På den måde bliver forebyggende hjemmebesøg endnu mere målrettet dem, der har behovet.
Ny tandklinik i Grindsted rykker ind i Vesterbrogade 34.11.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver BC Mode på Vesterbrogade 3, og ikke Borgergade 3, der kommer til at danne rammerne for den nye tandklinik i Grindsted. Det har kommunalbestyrelsen besluttet. Samtidig fastholdes klinikken som en central del af arbejdet med Grindsted Bymidte.
Kulturskolens store Gallashow vender tilbage i 202726.10.2026 09:59:11 CET | Pressemeddelelse
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har samlet hele kommunen.
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum