800 tandlægeklinikker melder sig ind hos SMVdanmark
23.5.2024 05:55:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
PTO, Praktiserende Tandlægers Organisation, har meldt sig ind hos SMVdanmark. 800 tandlægeklinikker bliver dermed en del af fællesskabet i SMVdanmark, der fremover vil øge det politiske fokus på den private del af sundhedssektoren.

SMVdanmark styrker nu medlemssøjlen af sundhedsfaglige virksomheder, da 800 tandlægeklinikker, organiseret i Praktiserende Tandlægers Organisation, PTO, har meldt sig ind i SMVdanmark.
- Jeg er utrolig glad for PTO’s beslutning om at blive en del af vores fællesskab i SMVdanmark. Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder står sammen for at blive hørt politisk – og her er SMVdanmark den eneste erhvervsorganisation, der altid taler SMV’ernes sag. SMVdanmark kommer derfor fremover til at have mere politisk fokus på den private del af vores sundhedsvæsen, siger adm. dir i SMVdanmark Jakob Brandt.
Jakob Brandt siger videre:
- For den enkelte klinikejer vil medlemskabet kunne mærkes positivt på bundlinjen, da de nu får adgang til at benytte alle SMVdanmarks servicetilbud og rabataftaler. Der er derfor en masse praktisk hjælp, vejledning og rabatter at hente, og dermed vil der være både tid og penge at spare for den enkelte klinikejer.
PTO: Medlemskab hos SMVdanmark vil gøre hverdagen nemmere for klinikejere
Praktiserende Tandlægers Organisation, PTO, er en interesseorganisation for klinikejere i privat tandlægepraksis. Bestyrelsesformand i PTO, Mads Lindkær, siger om baggrunden for at melde sig ind i fællesskabet i SMVdanmark:
- Som en del af SMVdanmark kan PTO nu tage de næste skridt i den udvikling, vi har sat i gang, hvor medlemmernes ønsker skal i centrum. Vi vil helt konkret gøre hverdagen som klinikejer nemmere. Det ser jeg mange muligheder for at gøre gennem medlemskabet hos SMVdanmark.
Mads Lindkær siger videre:
- Jeg har været stærkt imponeret over, hvordan SMVdanmark, særligt under Corona-perioden, har gjort en helt afgørende forskel for de mindre virksomheder i Danmark med tydelig kommunikation og et skarpt blik for politisk interessevaretagelse. De kvaliteter er jeg helt sikker på, at vi i PTO nu kan komme til at drage nytte af.
SMVdanmark repræsenterer 18.000 små- og mellemstore virksomheder indenfor en lang række erhverv, og er den eneste organisation i Danmark, som alene arbejder for netop de mindre private virksomheder.
SMVdanmark har et hold af jurister, der sidder klar til at hjælpe medlemsvirksomhederne. Gennem SMVdanmark får PTO-medlemmer derfor adgang til en gratis juridisk hotline, man kan ringe til, hjælp til bl.a. personalejura og erhvervslejeret, professionel sagsbehandling til konkurrencedygtige priser og ubegrænset adgang til en bred vifte af juridiske dokumenter.
- Juridiske problemer kan være både tidskrævende og dyre og give store udfordringer for den enkelte klinikejer. Den gratis hotline og generelle juridiske rådgivning, som SMVdanmark tilbyder, er virkelig brugbar for alle vores medlemmer, og er et løft i forhold til den service, vi hidtil har kunne tilbyde, siger Mads Lindkær.
Billeder
Om SMVdanmark:
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan.
Læs mere på www.SMVdanmark.dk.
Fakta om PTO:
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) er en interesseorganisation for klinikejere i privat tandlægepraksis. Organisationen har eksisteret siden 1968 og har hovedsæde i Aarhus.
PTO arbejder for at sikre ordentlige forhold for privat tandlægepraksis, som en naturlig og integreret del af det primære sundhedsvæsen. Det gør PTO ved at gøre sin indflydelse gældende inden for den odontologiske verden og blandt beslutningstagere på Christiansborg og andre steder, hvor fremtiden for privat tandlægepraksis afgøres.
PTO er en sund, voksende og velfungerende forening i kontinuerlig udvikling med et stærkt medlemsfællesskab, der består af både erfarne og nye klinikejere.
Læs mere på www.pto.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

