Rambøll og ISS opnår økologisk guld for kantine i Esbjerg
Rådgivningsvirksomheden Rambøll og servicekoncernen ISS har efter en målrettet indsats fået certificeret Rambølls kantine i Esbjerg med Det Økologiske Spisemærke i guld, som er et statskontrolleret bevis på, at der bliver anvendt minimum 90. pct økologiske råvarer i menuerne på tværs af kantinen.
Over 90 pct. af alle de råvarer, der bliver anvendt i Rambølls kantine i Esbjerg, er nu økologiske. En målrettet og dedikeret indsats for at hæve økologiprocenten i kantinen har nu båret frugt, og den har nu fået det statskontrollerede Økologiske Spisemærke i Guld.
Siden servicevirksomheden ISS overtog driften af kantinen tilbage i slutningen af 2022, hvor der ca. er 300 spisende, har begge virksomheder arbejdet kontinuerligt og målrettet med at øge økologigraden, så minimum 90 pct. af alle råvarer nu er økologiske.
”Det er en stor milepæl i vores partnerskab med ISS, at kantinen nu er certificeret med Det Økologiske Spisemærke i guld. Det er en blåstempling af vores langvarige og dedikerede indsats med at øge økologigraden i madudbuddet i kantinen, så det understøtter bedre dyrevelfærd, biodiversitet og miljøet,” siger Tomas Wigandt, ansvarlig for Facility Management i Rambøll og fortsætter:
”I bestræbelserne på at have Danmarks mest klimavenlige kantiner har vi også reduceret vores kødforbrug med mere end 30 pct. og vores madspild med over 20 pct. ved blandt andet at introducere et nyt, portionsanrettet mad-koncept samt løbende analyse og tilpasning af vores kantinetilbud.”
Det Økologiske Spisemærke i Guld er blandt andet opnået ved, at:
- Introducere nye og andre måltider baseret på økologiske råvarer
- Investering i mere uddannelse til ISS’ kokke, da udvalget af økologiske råvarer er mindre end konventionelle råvarer
- Større fokus på at lave tingene selv fra bunden f.eks. brød lavet på økologiske råvarer
”Som Danmarks største servicekoncern har vi et stort ansvar for at inspirere og understøtte vores kunder i at fremme den grønne omstilling i samfundet. Det er fantastisk at opleve, at vi sammen med Rambøll nu har fået det Økologiske Spisemærke i Guld, som er et synligt bevis på, at vores mål om at arbejde for mere kvalitet, bedre biodiversitet og fremme mere bæredygtig fødevareproduktion, har båret frugt. Det er også en anerkendelse af vores medarbejderes store indsats med at indføre flere grønne løsninger i kantinen,” siger Morten Hassing, head of food i den danske del af servicekoncernen ISS.
”Vi er glade for, at store virksomheder som Rambøll og ISS arbejder for bedre biodiversitet ved at indføre mere økologi i deres menuer. Det er Det Økologiske Spisemærke i Guld et synligt bevis på. Vi håber, det kan inspirere andre virksomheder til at følge trop og fremme økologiske råvarer endnu mere,” siger Torben Blok, markedschef i Økologisk Landsforening.
De økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze er en statskontrolleret mærkningsordning, som er kendt af mere end syv ud af ti danskere.
Kontakter
Ebbe Jung JosefssonCommunications Advisor
Tlf:53520281ebbe.jung.josefsson@dk.issworld.comFølg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
Stigning i andelen af økologi på tværs af ISS’ 180 kantiner15.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har med en dedikeret indsats i løbet af de seneste to år øget andelen af økologiske fødevarer med over 10 pct. på tværs af koncernens 180 kantiner, så knap 40 pct. af alle måltider, nu er lavet på økologi.
Kasserede lagner og duge bliver til 10.000 kokkejakker i ISS4.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har indledt et nyt samarbejde med Textilia, som står bag tøjkonceptet Textilia Upcy, som genanvender kasserede lagner og duge til at producere nye brugbare tekstiler, om 10.000 nye kokkejakker til deres ca. 700 kokke og madprofessionelle.
ISS er Årets Veteranvirksomhed 20231.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har fået prisen for Årets Veteranvirksomhed 2023. Prisen gives for koncernens store indsats med at inkludere veteraner på arbejdsmarkedet.
ISS genvinder og forlænger stor millionkontrakt med Panum i København25.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har for tredje gang genvundet og forlænget samarbejdet om specialrengøring med Panum i København, hvor ISS frem til 2027 fortsat skal levere rene og sterile miljøer. Aftalen har en samlet værdi på 70 mio. kr. med mulighed for yderligere tre års forlængelse.
Lokal bliver årets leder blandt flere end 500 ledere i C25-virksomhed21.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
61-årige Vivi Pagh, der bor i centrum af Kolding, er kåret til årets leder i servicekoncernen ISS Danmark. Anerkendelsen får hun for sin evne til at skabe resultater, sit inkluderende lederskab og sin evne til at bringe det menneskelige i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum