Unge elektrikere skal tiltrække fremtidens kolleger med glimt fra hverdagen på Instagram
27.5.2024 08:00:00 CEST | VS Automatic | Pressemeddelelse
VS Automatics elektrikerlærling Benjamin William skal snart vænne sig til at have telefonen ved hånden, mens han er på arbejde. Som en del af Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgivernes nye ambassadørkorps, skal han nemlig dokumentere sin hverdag som ung i elektrikerbranchen på Instagram.

Sammen med 16 andre unge elektrikere og lærlinge skal Benjamin William, som er lærling hos VS Automatic i Horsens, lave og dele videoer og billeder fra deres arbejde i danske virksomheder i elbranchen. Det sker på instagramprofilen ElektriKarriere.
Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne har iværksat projektet for at skabe opmærksomhed omkring elektrikerfaget på en ny måde.
”Vi har før lavet store flotte kampagner for at markedsføre elektrikeruddannelsen, men nu er vi gået i en ny retning, hvor de unge selv kommunikerer til de unge,” fortæller Andreas Lundberg Petersen, uddannelsespolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne. ”Vores ambassadører laver indhold, der fungerer på de sociale medier, og det tror vi på, gør det mere ægte og mere relaterbart.”
Som en del af projektet får de unge ambassadører vejledning i at lave indhold til sociale medier, så de bliver klædt bedst muligt på til opgaven.
”Det bliver fedt at komme i gang, og det bliver spændende selv at skulle lave godt indhold, der viser, hvad jeg laver til dagligt,” siger Benjamin William fra VS Automatic.
Grøn omstilling og alsidighed i branchen
Ambassadørkorpset er primært stiftet for at inspirere flere unge til at vælge elfaget som et springbræt til en karriere i elbranchen. 81 % af de opgaver, vi som samfund står overfor at skulle løse i forbindelse med den grønne omstilling, kræver elektrikeres færdigheder, og derfor er det afgørende, at flere vælger en karriere indenfor elfaget.
Samtidig er de 17 ambassadører udvalgt for at vise branchens alsidighed, og derfor er der både piger og drenge i korpset, de kommer fra forskellige dele af landet, og de arbejder med alt fra almindelige husinstallationer til store industriautomationsprojekter.
”Ambassadørerne er udvalgt, så de repræsenterer et bredt spektrum indenfor faget. De kommer fra et miks af store og små virksomheder og fra forskellige arbejdsområder,” siger Benjamin Rothenborg Vibe, journalist hos Dansk El-Forbund. ”De er også fagligt stolte, og det håber vi, vil afspejles i indholdet og være til inspiration for de unge i den anden ende.”
Benjamin William er klar til at trække i arbejdstøjet og tage følgerne med på arbejde i VS Automatic.
”Jeg stiller mig gerne frem og fortæller om min hverdag og om at være elektrikerlærling, hvis det kan hjælpe nogle unge med at blive afklarede omkring deres uddannelsesvalg. Jeg var selv usikker på, hvad jeg skulle vælge, da det var mig, men jeg har ikke fortrudt mit valg.”
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkBilleder


Links
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Elektrikerlærlinge fik indblik i fremtidens intelligente anlæg11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To elektrikerlærlinge fra den horsensianske elinstallatør VS Automatic har, som en del af deres elektrikeruddannelse, gennemført et fire ugers skoleophold på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, hvor fokus var på SCADA, programmering og industrielle anlæg. Her arbejdede de med teknologier, der kunne bruges i alt fra spildevandsanlæg til avancerede produktionsvirksomheder.
VS Automatic overgår lærlingemål med 1.280%25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic i Horsens er blandt flere tusinde danske virksomheder, som er omfattet af den lovpligtige Læreplads AUB-ordning, som fastsætter krav til antal lærlinge og elever i virksomhederne. Opgørelserne er netop sendt afsted, og VS Automatic har opfyldt deres lærlingemål med mere end 1.280%.
El-branchen er i trygge hænder: Elektrikerlærlinge arbejder med fejlfinding i praksis11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hverdagen som elektrikerlærling hos VS Automatic kan byde på alt lige fra udskiftning af stikkontakter, opsætning af varmepumper, arbejde på eltavler og rigtig meget andet. Ligegyldigt opgaven, er fejlfinding altid en vigtig del af arbejdet – for hvad skal man gøre, hvis der ikke er strøm i stikkontakten, ikke er lys i lamperne, eller hvis fejlstrømsrelæet bliver ved med at slå fra?
VS Automatic er blevet en autoriseret elinstallatør rigere21.5.2026 10:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederik Lykke Sørensen, elektrikersvend hos VS Automatic i Horsens, kan nu stolt kalde sig autoriseret elinstallatør, da han netop har gennemført knap 2 års installatøruddannelse på Erhvervsakademi Dania i Randers – med et eksemplarisk resultat.
VS Automatic investerer og sender 17 ansatte på Arbejdsmiljø Grunduddannelsen7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
17 ansatte hos VS Automatic er i gang med Arbejdsmiljø Grunduddannelsen – et 3-dages kursus, der klæder medarbejdere og ledere på til at arbejde organiseret og struktureret med virksomhedens arbejdsmiljø. Nøgleordene er sikkerhed og sundhed i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum