Til- og frakørsel <50> Hørning lukker i tre måneder
27.5.2024 10:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra den 1. juni til den 15. september spærrer Vejdirektoratet for til- og frakørsel <50> Hørning på E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. Spærring skyldes, at ramperne skal bygges om, så der kan blive plads til et 3. spor på motorvejen.

Vejdirektoratet er i gang med at udvide E45 omkring Aarhus med et 3. spor. I den forbindelse skal nødspor og kørebaner omkring til- og frakørselsramperne udbygges.
Da arbejdsforholdene er særligt snævre, er Vejdirektoratet nødt til at lukke for til- og frakørsel <50> Hørning i tre måneder. Det betyder, at trafikanter, der skal af eller på motorvejen her, må ud på en større omkørsel.
Trafikale konsekvenser
Vejdirektoratet spærrer for til- og frakørsel <50> Hørning i begge retninger i følgende tidsrum:
- Fra lørdag den 1. juni 2024 til søndag den 15. september 2024
Trafikanter må i perioden ud på en større omkørselsrute via Genvejen og Aarhus Syd Motorvejen. Der vil være skiltet for omkørslen.
Der må forventes kødannelse i myldretiden samt forlænget rejsetid på grund af omkørsel på cirka fem kilometer ekstra. Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre.
Et ekstra spor på E45Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk |
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum