Bredalvej spærres over E45 ved Hedensted
Mandag den 27. maj spærrer Vejdirektoratet for Bredalvej over E45 Østjyske Motorvej i Hedensted Kommune. Lokale trafikanter må i en periode ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.
![Bredalvej i Hedensted Kommune er spærret ved E45 Østjyske Motorvej fra 27. maj til 24. juni 2024.](/data/images/public/13559844/13859106/a5f41d7c-ade2-465d-baf7-41056e554893-w_720.jpg)
Vejdirektoratet er i forbindelse med udvidelsen af E45 ved at bygge en ny bro for Bredalvej i Hedensted Kommune, så der er plads til et 3. spor på motorvejen.
Arbejdet kræver, at den eksisterende bro spærres i en periode, imens det sidste arbejde står på ovenpå broen og på vejen i begge sider.
Det sker fra mandag den 27. maj 2024, og indtil den nye bro står klar den 24. juni 2024.
”Bredalvej skal have et nyt forløb for at slutte til den nye bro, og dette kan ikke ske, mens der er trafik på vejen. Derudover skal vi foretage en række prøver på den eksisterende bro, som i sin tid blev opført som et forsøg uden fugtisolering og belægning. Nu skal broens tilstand undersøges for at danne vigtig viden til kommende brobyggeri,” siger projektchef i Vejdirektoratet John Kjærsgaard.
De lokale trafikanter, der har brug for at krydse motorvejen, må i stedet benytte sig af en omkørselsrute via Gesagervej ved <58> Hedensted, hvis de skal krydse motorvejen.
Der er skiltet med periode for spærring og anbefalet rute til omkørsel i området. Spærringen er godkendt af Hedensted Kommune.
Den eksisterende bro for Bredalvej skal rives ned i weekenden den 22. til 23. juni 2024
Et ekstra spor på E45 Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk |
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vej spærres for at genplacere cykel- og gangbro26.7.2024 10:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Mellem søndag aften og mandag morgen vil der blive foretaget spærring af Overdrevsvejen ved Hillerød, hvor en stibro skal flyttes på plads.
E45 får ny asfalt ved Vojens24.7.2024 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 31. juli og tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Vojens, hvor den nuværende asfalt er slidt og trænger til udskiftning.
Vejdirektoratet etablerer signalanlæg ved Brovejen og Ringvejen i Rudkøbing19.7.2024 11:35:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 5. august og frem til oktober etableres der nyt signalanlæg i krydset mellem Brovejen og Ringvejen i Rudkøbing. I perioder vil der være begrænsninger i trafikken, men krydset forbliver åbent for trafik.
Trafikomlægning på Motorring 3 ved Gladsaxe i sydgående retning17.7.2024 12:45:00 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder på to motorvejsbroer på Motorring 3 ved Gladsaxe. Arbejdet gik i gang i marts, og nu følger endnu en trafikomlægning på broen, som krydser Hillerødmotorvejen. Nu skal der også arbejdes i midten i sydgående retning.
Udbedring af mangler på Sallingsundbroen15.7.2024 09:45:00 CEST | Nyhed
Der vil blive udført udbedringsarbejde på Sallingsundbroen som en del af det større vedligeholdelsesprojekt, der blev afsluttet sidste år. Arbejdet vil rette op på mangler, der er blevet identificeret ved afleveringen. Trafikkegler og signalregulering vil blive anvendt for at sikre både trafiksikkerhed og effektiv arbejdsudførelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum