LB Forsikring inviterer nye medlemsgrupper ind i fællesskabet
Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab er klar til at åbne op for nye medlemsgrupper. Målet er at styrke relationen og fællesskabet med flere faggrupper. Samtidigt går LB og PFA hver til sit.
Alle ansatte i Forsvaret og alle akademikere vil fremover kunne tegne forsikring hos LB Forsikring. Det samme vil alle klinikassistenter, fodterapeuter og faglærte social- og sundhedshjælpere kunne gøre.
”Vi har historisk set været et forsikringsfællesskab for dem, der er noget for andre. Vi har som selskab et samfundsansvar, og det ansvar er også at passe på dem, der passer på andre og verden omkring os. Derfor er det for os naturligt, at vi udvider kredsen af de faggrupper, der kan blive en del af vores fællesskab,” siger Jan Kamp Justesen, CEO, LB Forsikring.
LB Forsikring lagde en ny strategi for selskabet i 2023. I den forbindelse er der også blevet arbejdet på strategien for partnerskaber. I dag kan flere faggrupper, der arbejder indenfor undervisning, pædagogik og sundhed blive medlemmer af LB Forsikring.
Sådan skal det også være fremover. Men i fremtiden vil andre faggrupper også kunne komme med i fællesskabet, fx alle i Forsvaret og alle akademikere.
”Vi ser et marked i udvikling, at relationer brydes og nye opstår. Vi har derfor det seneste års tid arbejdet på at sætte vores egen strategiske retning. Vores fokus er at styrke LB Forsikring og at sikre, at pengene altid arbejder for medlemmerne og fællesskabets bedste. Vores evne til at være relevant og værdiskabende for medlemmerne i dag er helt afgørende for vores evne til at kunne være relevant for medlemmerne i fremtiden," siger Jan Kamp Justesen.
Som en konsekvens af den nye strategi, vil samarbejdet med PFA ophøre per 1.6.2024. Samarbejdet blev etableret i 2020, og de 11.500 personer, der er kommet ind i LB Forsikring via samarbejdet med PFA, vil være medlemmer hos LB Forsikring, så længe de måtte ønske det.
”I LB Forsikring har vores fokus altid været på fællesskaber og at skabe relationer med andre, der også arbejder for fællesskabet. Vi er som selskab anerkendt og prisbelønnet for vores forsikringer og services, og ikke mindst vores medlemsfokus i alt, hvad vi gør. Vi arbejder udelukkende for medlemmerne og sikrer, at pengene altid går tilbage til dem i form af gode produkter til skarpe priser, erstatninger, forhindringsløsninger eller loyalitetsrabat, og det vil vi fortsat arbejde for,” siger Jan Kamp Justesen.
LB Forsikring har i dag 440.000 medlemmer og er dermed Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab.
For yderligere information kontakt: Pressechef Line Ernlund, lier@lb.dk eller +45 31 77 24 65
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og frem til 1.6.24 også LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Husk ansvarsforsikringen på din skiferie i Italien16.1.2025 08:53:35 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere nyder muligheden for at komme afsted på ski i vinterhalvåret. Planlægger du en skiferie til Italien, skal du være særlig opmærksom. Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring er det nemlig kun de færreste, der er bekendt med kravet om en ansvarsforsikring.
LB Forsikring vinder prisen for bedste medarbejder image i forsikringsbranchen. Det er tredje gang i træk.15.1.2025 14:28:54 CET | Pressemeddelelse
Finanswatch har sammen med analysebureauet Wilke for niende gang målt de finansansattes opfattelse af forsikringsselskaberne som arbejdspladser. Her ligger LB for tredje år i træk helt i top.
Hvem skal være Sjællands repræsentanter i Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab?13.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan over 30.000 sjællændere stemme om, hvem der skal være deres repræsentant i LB Foreningen, der ejer Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring. I alt skal der vælges 5 delegerede ud af 13 kandidater fra hele Sjælland.
Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for vandskader9.1.2025 12:57:03 CET | Pressemeddelelse
Det barske vintervejr er blevet afløst af lidt mildere vejr over Danmark. Det betyder, at boligejere nu vil kunne opleve vandskader som følge af rørsprængninger eller andre frostskader. Sådan lyder meldingen fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
LB Foreningen uddeler en million kroner til lokale indsatser for demokratiet i Region Midtjylland7.1.2025 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland vil i 2025 uddele en mio. kroner til lokale indsatser for demokratiet. Pengene skal gå til indsatser, der sætter fokus på fællesskaber, der skaber begejstring for demokratiet og plads til den demokratiske samtale lokalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum