PolarExpo udvider med kinesisk område
Efter en succesfuld debut i Ilulissat i 2022 er Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) endnu en gang klar til at afholde PolarExpo i Grønland 8.-10. oktober 2024, der i år har deltagelse af en række kinesiske udstillere.

PolarExpo - Fishing & Hunting er Grønlands eneste jagt- og fiskerimesse, der samler virksomheder og andre professionelle aktører fra både lokale og internationale arenaer.
I år ser arrangørerne frem til at byde velkommen til en række nye udstillere, heriblandt flere kinesiske virksomheder, der tidligere har deltaget i AKKC’s anden internationale fiskerimesse, DanFish International, der afholdes i Aalborg hvert andet år.
Det bedste fra jagt- og fiskeribranchen
Det er Summer Fang fra firmaet Tope Exhibition Services, der har samlet de kinesiske udstillere, og hun tager sammen med dem den lange vej fra Shanghai til Ilulissat for at deltage i jagt- og fiskerimessen til oktober.
- Vi deltager i PolarExpo, fordi det er en meget professionel messe, og det er et vigtigt marked for vores kinesiske kunder. Vi ser frem til at møde nogle relevante besøgende og tale med dem om vores produkter i håb om at opbygge gode relationer og skabe flere forretningsforbindelser, fortæller Summer Fang.
Arrangørerne glæder sig også over, at PolarExpo nu bliver udvidet med de kinesiske udstillere, som dermed kan give de mange besøgende en endnu bedre oplevelse, når de aflægger besøg på messen.
- Vi glæder os til, at dette års PolarExpo bliver endnu mere mangfoldig og spændende, hvilket de kinesiske virksomheder i den grad bidrager til, når de i år deltager i messen for første gang. Derfor har vi også sørget for at have tolke til rådighed på årets messe, så der ikke går fisk i oversættelsen, fortæller Lasse Holsteen Jessen, Sales Manager i AKKC.
En velbesøgt messe
Med sin enestående beliggenhed og imponerende natur, skaber Ilulissat de perfekte rammer for PolarExpo. AKKC afholder fagmessen, der omhandler et af Grønlands vigtigste erhverv, hvert andet år i samarbejde med Avannaata Kommunia og KNAPK. I 2022 lagde 2000 besøgende vejen forbi den populære messe, som for alvor fik cementeret sin betydning ved at blandt andre den daværende Polar Seafood ejer og direktør, Jens Kristian Friis-Salling, lagde vejen forbi.
Kontakter
Else HerfortHead of Sales & Expos
Tlf:+45 99355518ehe@akkc.dkLasse Holsteen JessenSales Manager
Tlf:99355509lhj@akkc.dkBilleder




Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Ekstra mange besøgende lagde vejen forbi årets DanFish-messe9.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste tre dage har det strømmet til med gæster fra hele 49 forskellige lande til DanFish International i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Mens AKKC melder om en fremgang i besøgstallet, fremhæver udstillere og gæster også stadig messen som værende ”the place to be” i branchen.
Nordjyske borgmestre sætter strøm til debatten om Danmarks energifremtid3.10.2025 09:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at Danmark får et energisystem, der både er grønt, selvforsynende og sikkert? Det store spørgsmål bliver sat til debat, når klimakonferencen NET ZERO pathways 2025 løber af stablen den 21. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).
DanFish International 2025 udvider det maritime fokus med ny konference23.9.2025 13:52:02 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger åbner Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) dørene til én af verdens førende fiskerimesser. Men udover fiskeriet sætter messen også fokus på den bredere maritime industri – blandt andet med Danske Maritime, der i år står bag endagskonferencen ’Fremtidens fremdrivning og grønne omstilling’ under DanFish.
Grønland får særligt område på DanFish International5.9.2025 09:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Når verdens fiskeribranche samles til DanFish International 2025 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), kan udstillere og besøgende glæde sig til en oplevelse ud over det sædvanlige: En eksklusiv grønlandske pavillon, der kombinerer historie, kultur, smagsoplevelser, bæredygtighed og teknologi – og giver et autentisk indblik i livet og fiskeriet i Grønland.
DanFish sætter kurs mod de grønne ambitioner19.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når DanFish International for 29. gang samler fiskeribranchen og den maritime industri fra hele verden i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 7.-9. oktober 2025, er der ikke kun fokus på bæredygtighed blandt udstillerne, men også i selve afviklingen af messen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum