Billigblomst A/S

Billigblomst og Meny i Rungsted indgår samarbejde

Del

Billigblomst og Meny indgår samarbejde om ny butik på Rungsted Bytorv

Billede af den nyåbnede City butik i Aarhus.
Billede af den nyåbnede City butik i Aarhus.

Billigblomst og Meny på Rungsted Bytorv har indgået et samarbejde om et udsalgssted, hvor Billigblomst åbner deres fjerde City-butik i Danmark. Åbningsdagen, den 24. maj kl. 8, fejres med en stor åbningsfest, hvor kunderne kan glæde sig til gode tilbud.

Tidligere har Billigblomst koncentreret sig om store havecentre med et kæmpe udvalg af ALT til haven. Men kunderne i byen har længe efterspurgt deres billige kvalitetsblomster og produkter. For et lille års tid siden åbnede de derfor deres første City-butik i indre København. Nu har Billigblomst to City-butikker i København, og den 27. april åbnede de deres tredje butik i Aarhus midtby, hvor kæden også har sit hovedsæde og samtidig det største havecenter i kæden.

I forlængelse af offentliggørelsen af den nye franchisemodel i Meny, Rungsted, søger Billigblomst desuden efter en medejer til den velfungerende butik på Roskildevej i Valby.

"Vi er meget glade for at kunne imødekomme den store efterspørgsel fra vores bykunder. Vores City-butikker har vist sig at være en succes, og vi ser frem til dette samarbejde med Meny," siger Brian Reenberg, ejer af Billigblomst.

Den nye filial i Rungsted bliver den fjerde i rækken af deres City-butikker. Med denne åbning styrker Billigblomst endnu en gang sin tilstedeværelse i byområder og gør det lettere for kunder at få adgang til deres kvalitetsprodukter til attraktive priser.

Kontakter

Om Billigblomst

Billigblomst genkendes hos de fleste som et havecenter med lavpris og hvor der ikke er skiltes med rådgivende service og pænt inventar.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye