René Holten Poulsen udtaget til sit fjerde OL
DIF har udtaget kajakroeren René Holten Poulsen til OL i Paris. Dermed er den 35-årige tidligere verdensmester klar til at deltage ved OL for fjerde gang i karrieren

DIF, som er national olympisk komité i Danmark, har officielt udtaget kajakroeren René Holten Poulsen til OL i K1 1000 m. I 2015 blev René verdensmester, og han blev senere kåret som Årets sportsnavn i Danmark samme år. Han har tidligere deltaget ved OL i 2016, 2012 og i 2008, hvor han vandt sølv i K2 sammen med den nuværende landstræner Kim Wraae Knudsen. René Holten Poulsen sikrede kvalifikation til OL i Paris, da han tidligere på måneden opnåede en imponerende andenplads ved det europæiske OL-kvalifikationsstævne i Ungarn.
”Det er megafedt. Jeg glæder mig til at repræsentere Danmark og til at give den gas. Jeg har trænet rigtig godt, og jeg har gjort tingene lidt anderledes og måske nydt det lidt mere. Jeg er også blevet far, hvilket har sat tingene lidt i perspektiv og givet en masse glæde og mental ro i hverdagen. Jeg synes, at jeg er et godt sted og har et godt mindset, så nu glæder jeg mig bare til at forberede mig. Mit mål er at få alt det, jeg har trænet, til at gå op i en højere enhed, og at ro det bedste jeg har i mig,” siger René Holten Poulsen.
Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, er meget imponeret over, at René i kraft af sin rutine og dedikation nu er klar til OL for fjerde gang i karrieren.
”Det er meget flot, det René har præsteret og særligt imponerende at han selv har fundet sin vej frem til en OL-udtagelse. Jeg glæder mig meget til at se ham præstere til OL og håber, at der kan komme endnu en kraftpræstation fra René,” siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.
Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris, glæder sig også til at se René i aktion til OL i Paris, som, hvilket René allerede har meldt ud, bliver hans sidste konkurrence i en lang og flot karriere.
”Tillykke med udtagelsen René og godt kæmpet. René vandt OL-medalje for 16 år siden og har en lang og flot karriere i kajaksporten. Jeg er glad for, at han nu kommer til at afslutte den karriere på den allerstørste scene med en OL-deltagelse. Jeg krydser mine fingre for et godt resultat for ham i Paris,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris.
Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk og følg med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram. Billeder kan downloades via adressen www.ol.dk/billeder
Nøgleord
Kontakter
Torben Koue, sportschef, Dansk Kano og Kajak Forund: 44122395, tko@kano-kajak.dk
Søren Simonsen, OL-Chef de Mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark: 25145640, lbch@teamdanmark.dk
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent DIF: 23323784, lhe@dif.dk
Billeder
Links

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum