Et nyt daghjem flytter midlertidigt ind på Mødestedet
21.5.2024 19:36:01 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Som opfølgning på budgetforliget for 2024-2027 har kommunalbestyrelsen netop besluttet, at et nyt daghjem midlertidigt skal flytte ind i Mødestedets hovedbygning. Målet er at udvikle og få erfaringer med, hvad et daghjem skal kunne for at imødekomme borgernes behov. Daghjemmet vil som udgangspunkt være åbent i dagtimerne alle hverdage, men både funktioner og åbningstider bliver tilpasset efter borgernes behov.

Parterne bag budgetforliget besluttede sidste år at oprette et nyt daghjem for at understøtte borgernes muligheder for at blive i egen bolig længst muligt. Og på et kommunalbestyrelsesmøde den 21. maj 2024 er det netop blevet besluttet, at det nye daghjem midlertidigt skal placeres i Mødestedets lokaler i Grindsted.
Daghjemmet åbner, når de frivillige foreninger i efteråret rykker ind i GRAND – Seniorhuset på Vesterbrogade 1. Planen er, at daghjemmet bliver udviklet i en fleksibel model, hvor funktionerne løbende bliver tilpasset borgernes behov, og hvor der er plads til at afsøge muligheder og blive klogere på, hvad et nyt daghjem skal kunne.
”Vi vil gerne sikre rettidig velfærd og understøtte borgernes ønske om at blive i egen bolig længst muligt. Derfor er vi nysgerrige på at undersøge, hvordan vi bedst muligt etablerer et daghjem, der forebygger ensomhed, giver mulighed for aktivitet og træning - og som samtidig understøtter sundhed, personlig pleje eller aflaster en ægtefælle,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
Daghjemmet bliver midlertidigt placeret i Mødestedets ”lille sal” i kombination med to tomme plejeboliger, som kan anvendes forhold til toilet/bad og som hvilemulighed. Der er mulighed for selvstændig indgang, og der bliver ikke behov for ombygning.
Ved budgetforliget sidste år blev det besluttet at lukke plejehjemmet Mødestedet, hvilket er i proces. Billund Kommune arbejder sammen med Hedens Boligselskab på en model for den fremtidige udnyttelse af Mødestedet, når alle beboere er fraflyttet. På dette tidspunkt er det håbet, at erfaringerne med det nye daghjem på Mødestedet har afklaret, hvad et daghjem skal kunne og hvilke behov, det skal målrettes. Og der vil på det tidspunkt blive taget stilling til den fremtidige placering af daghjemmet.
Fakta
- Billund Kommune tilbyder i forvejen Klub Mellemrum på Fynsgade Plejehjem, som er et daghjemstilbud til borgere, der er i et tidligt stadie i deres demensforløb.
- Derudover tilbyder kommunen et daghjemstilbud kaldet Sinne Gas ved Værestedet på Billund Plejehjem til borgere med en mere fremskreden demens.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum