PwC i Aalborg flytter til nye lokaler på Skibsbyggerivej 5
22.5.2024 06:06:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Efter mere end 30 år på Skelagervej 1A flytter PwC i Aalborg efter sommerferien til nye lokaler på Skibsbyggerivej 5. Dermed bliver revisions-, rådgivnings- og skattevirksomheden en del af et nyt og spændende hus i området omkring Østre Havn.

Pr. 16. september 2024 flytter PwC i Aalborg ind på Skibsbyggerivej 5. På 4. sal får de ca. 50 medarbejdere og partnere fra PwC flotte rammer med en attraktiv placering i området ved Østre Havn.
"Med de nye rammer får vi et moderne og fleksibelt videnhus, der kan være med til at skabe innovation og nye samarbejder - både for PwC i Aalborg og for vores kunder. Det gør vi for fortsat at kunne fastholde de dygtigste talenter, der kan betjene vores kunder på det højeste niveau," siger partner i PwC Aalborg Line Borregaard.
PwC Aalborg ønsker at være en stærk lokal revisor og rådgiver for nordjyske virksomheder:
“Ved at flytte i de nye lokaler på Skibsbyggerivej kan vi i endnu højere grad møde kundernes behov, og vi kan bl.a. tilbyde flere kundevendte arrangementer såsom konferencer, gå-hjem-møder mv.,” tilføjer Line Borregaard.
På Skibsbyggerivej får PwC adgang til mødecenter og fællesarealer, og vi er samtidig tæt på Aalborg centrum og bevarer en stærk lokal tilstedeværelse.
“På Skibsbyggerivej får vi en synlighed og en placering midt i et område, som vi finder meget spændende. Derudover giver det optimale muligheder for at binde PwC's stærke kultur som et rart sted at være og samarbejde på tværs af vores forretningsområder - revision, skat og rådgivning - yderligere sammen,” slutter Line Borregaard.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Tre finalister i Østjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202630.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 5. november afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Østjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To virksomheder i Sydjylland er finalister til Årets Temapris 202629.10.2026 19:30:17 CET | Pressemeddelelse
Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte fra DM Greenkeeping ApS i Kolding samt Toke Værndal og Henrik Jensen fra 2care4 Group ApS i Esbjerg er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Fra første kollektion til internationalt modebrand: Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh vinder Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland29.10.2026 19:20:36 CET | Pressemeddelelse
Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S er netop kåret som vindere af Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland. Gennem en stærk vision og vedvarende tro på virksomhedens idégrundlag har de skabt en robust forretning i en branche med hård konkurrence. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Vejle.
Tre finalister fra Midt- og Vestjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202629.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 4. november afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Midt- og Vestjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To sjællandske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202628.10.2026 19:10:29 CET | Pressemeddelelse
Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri ApS i Roskilde og Michael Hartmann Frandsen fra SeeSafe ApS i Næstved er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 på Sjælland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum