Erhvervslivet inviterer til stor EU-valgdebat med spidskandidaterne i Industriens Hus
22.5.2024 08:30:00 CEST | DI - Dansk Industri | Presseinvitation
Europa-Parlamentsvalget bliver afgørende for danske virksomheders fremtid på det europæiske kontinent. Hvordan vil kandidaterne til Europa-Parlamentet tackle erhvervslivets udfordringer og sikre vækst, udvikling og arbejdspladser i Europa og Danmark? Det svarer syv spidskandidater på den 27. maj i Industriens Hus. Pressen er inviteret til at dække hele debatten.

Europa står overfor nogle store udfordringer, som kan veksles til helt unikke udviklingsmuligheder til gavn for alle borgere og virksomheder i EU, hvis de bliver grebet rigtigt an af beslutningstagerne i Bruxelles. I de kommende år skal vi løse store samfundsudfordringer som klimakrisen, den digitale transformation, sundhedsudfordringer og opruste i forhold til forsvar og sikkerhed. Løsningerne afhænger i høj grad af et stærkt erhvervsliv, der kan levere de nødvendige teknologier, produkter og kompetencer.
Desværre er der i dag bump på handelsvejene i Europa, og det sammenholdt med et betydeligt konkurrencepres fra USA og Kina, gør fremtiden usikker for de virksomheder, der skal være med til at løse de store samfundsudfordringer.
Den 27. maj vil det blive diskuteret ved erhvervslivets helt store EU-valgdebat med syv spidskandidater i Industriens Hus i København.
Deltagerne er Morten Løkkegaard (V), Niels Flemming Hansen (K), Henrik Dahl (LA), Stine Bosse (M), Kira Marie Peter Hansen (SF), Sigrid Friis (RV) og Kristoffer Hjort Storm (DD).
DI’s topchef Lars Sandahl Sørensen byder velkommen og vil svare på spørgsmål og give interview efter aftale. Lykke Friis, direktør for Tænketanken EUROPA, styrer debatten.
Tilmelding og spørgsmål skal rettes til DI’s presserådgiver Ditte Rieland på mail dirh@di.dk.
Program:
08:30-09:00: Registrering og morgenmad
09:00-10:00: Debat
10:00-11:00: Kaffe, kage og mulighed for interviews med Lars Sandahl Sørensen og kandidater
Tid og sted:
Den 27. maj kl. 08:30-10:00.
Industriens Hus
H.C. Andersens Boulevard 18,
1553 København V
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark27.5.2026 14:42:43 CEST | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.
DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag26.5.2026 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum